Det er ikke blevet til meget bloggeri i den forgangende weekend. Men til gængæld er der blevet kikket billeder rigtig mange billeder og lyttet til fortællinger fra “verdens tag. Sikke en oplevelse det har været for vores ældste Daniel, at være på den tre måneder tur. Jeg tror der går en rum tid inden alle indtrykkene er fordøjet.

~Klik på billedet og læs en lille beretning.

Indimellem fortællingerne har der også været tid til at spise god gammeldags dansk grydested med brun sovs og årets juletræ nåede vi også, at for hentet her nede i skoven. En dejlig weekend er til ende, men flere af den slags kommer, det ved jeg.

Så blev det weekend. Alle opgaver er nået og pligter er fejet til side, nu er det tid til leg og masser af hygge. Denne weekend bliver vi tre. Daniel, vores ældste, kom sent onsdag hjem fra “verdens tag” hvor har har været i tre måneder. Det bliver så godt at se ham og høre ham fortælle, om alt det han har oplevet og måske får vi også billedere at se.

Nu vil jeg lave en kop friskmalet kaffe og så bare nyde den fuldt ud.

Her er det første rejsebrev fra Daniel, som jo befinder sig i Nepals bjerge.

Det gaar rigtig godt hernede i Nepals bjerge. Den foerste uge saa vi en masse templer og stupaer. Det var rigtig spaendende og smukke bygninger. Stupaer er et gravsted, hvor hellige mennesker ligger begravet. De stoerste stupaer siges at have noget fra Buddha liggende indeni sig.

Derefter stod den paa fem dages trekking. Det var saa haardt, at vi svedte som svin den foerste dag. Det blev i de efterfoelgende dage overskyet, og det resulterede i mindre sved. Til gengaeld gjorde luftfugtigheden, at der kommer iglere frem i jordbunden. De var en pestilens, og man skulle vaere paa vagt hvert eneste sekund. Vi klarede os dog gennem turen med enkelte bid og armene i vejret. Dejligt!

De sidste tre dage tilbragte vi i Chitwan National Park, hvor vi var paa kanosejlads og saa krokodiller, aber mv. Vi badede med elefanterne senere paa dagen, hvor vi red paa dem, blev oversproejtet med vand fra deres snabler og rystet af op til flere gange. Det var utrolig morsomt. Vi var ogsaa paa elefantsafari. Det var lidt kedeligt, men vi fik da set nogle naesehorn!

Nu er vi Pokhara, og vi maa se, hvad vi skal her. Vi ved, at vi skal sejle i kajak paa soen og ud at paraglide.

Her i morges tog vores store søn Daniel, af sted på en tre måneders tur til Nepal og Tibet, han fløj fra BIllund til London, videre derfra til Qatar for engang i morgen at lande i Kathmandu. Heldigvis rejser han ikke på egen hånd, for så kan det godt være, at vi var en smule nervøse, de næste tre måneder. Nej han rejser med Adventure.dk, som arrangerer grupperejser for unge mellem 18 og 30. Den første måned står den på rundreje i Nepal og Tibet og de sidste to måneder, skal han arbejder som frivillig på et børnehjem i Kathmandu.

Rejsen starter i Kathmandu hvor han og de andre unge mennesker, starter med en ugen, hvor de lige finder hinanden og sig selv. Derefter fortsætter de til forskellige bjerglandsbyer, ud i jungle, og til Tibet. Undervejs kommer de til at udforske landet med lavlandstrekking, rafting, kajak, junglesafari og en fantastisk jeep-tur med udsigt til verdens højeste bjerge.

~Billedet er lånt fra Stock.XCHNG og forestiller Boudhanath Stupa i Kathmandu.

Det bliver en fantastisk oplevelse for ham, én han aldrig vil glemme. Så var det, jeg godt ville være ung igen, for sådan en tur kunne jeg da også godt tænke mig at komme på.

Daniel har talt om, at skrive lidt ned undervejs og så sende det til mig evt sammen med nogle billeder, så jeg kan lægge det ind på bloggen her. Så måske er jeg og I heldig, at der kommer lidt indlæg fra Daniels hånd. Men nu får vi at se, det kan jo være, at han får så meget at se til, at han ikke har tid til at skrive.

..for i dag fylder vores store dreng Daniel 20 år, nøj hvor jeg synes tiden går stærkt. Rigtig hjertelig tillykke med dagen min dreng.

Jeg var i morges ude på en dejlig løbetur, som virkelig har bidraget til, at få mit energiniveau op på normalen og den sidste uges arbejde ud af kroppen. Jeg har som tidligere nævnt, ret så mange bakker at forcere når jeg begiver mig ud på mine løbeture, og i dag overhalede en cyklist mig på vej ned af en mindre bakke, det er ikke noget nyt, det sker jævnligt, men i dag for der et eller andet i mig, jeg satte turbo på og var oppe og løbe på tæerne og spurtede som en sindssyg op at den næste bakke og derved overhalede jeg faktisk cyklisten med flere meter. Det varede en rum tid inden vedkommende fik indhentet mig og da det skete var jeg langt hen af det lige stykke. Hi hi det var nu sjovt med lidt kapløb.

Christian er lige kommet retur fra kammeraten og ligge nu og slænger med både iPod tuch, computer og tv. Han hygger sig, og sådan skal det være.

Søren er, efter at have været ude og proviantere, gået i køkkenet og jeg kan nu dufte at aftenens menu kommer til at indeholde hvidløg og det er jeg slet ikke ked af.

Vores store søn, Daniel, har lige været et smut forbi. Han har fritidsjob hos et biludlejningsfirma og skulle i dag til København for at aflevere en bil. Og da vi bor ret tæt på en motorvejsafkørsel, smuttede han lige indenom for at sige hej. I morgen returnerer han atter til Jylland, også i en udlejningsbil. Så i aften står den, for hans vedkommende, på hygge og dejligt selskab i København. Det er ikke noget dårligt fritidsjob.

Jeg glæder mig over at jeg nu kan se bunden af vasketøjskurvene, og der i det hele taget er styr på huset. Nu sidder jeg i stolen tættest på brændeovnen og hygger med skiftevis at læse i min bog og sidde har ved pc’en. Liver er nu herligt, på sådan en dejlig lang lørdag.

I denne weekend er der fuldt hus her på matriklen. Daniel og Sebastian er her begge to hele weekenden. De er ved at være voksne mænd, det er utroligt som tiden den går. Heldigvis hygger alle tre drenge/mænd som de altid har gjort, det er dejligt at de enes så godt, det er jo noget man håber på, men ikke noget man kan tage for givet.

Natten til onsdag kom vores store dreng, elle rette og sagt unge mand, hjem fra 6 uger interrail. Det har været en fantastisk tur med mange oplevelser og nye bekendt – og venskaber. I dag hentede Søren ham i Billund, da han gerne ville tilbringe nogle dage herover hos os. Hvor er det dejligt at have ham hjemme igen og denne gang har den unge mand skæg, hvilket faktisk klæder ham godt.

I dag har vi fået et dejligt postkort fra vores store dreng Daniel. Postkortet er sendt fra Budapest lige inden afgang til Rumænien. Daniel og et par venner er på interrail i det østeuropæiske og forventer at runde Grækenland, inden de slutter af i Paris om nogle uger.

Det er dejligt at interrail stadig eksistere, for det giver de unge mulighed for at komme ud og se sig lidt omkring, inden de evt. går i gang med en uddannelse. Daniel og hans venner, har dog ikke telt med, men bor på hostels undervejs. Meget mere bekvemt og varmere end et telt ville være på denne årstid.

..hed koncerten i aftes. En rigtig rigtig god koncert, hvor repitoaret var en anelse anderledes end i 2006, der var en anelse flere ballader indlagt og det gjorde at jeg ikke dansede så maget som for to år siden. Men selve koncerten var altså super og jeg er glad for at vi fik billetter.

Da vi var på vej ud af Parken spurgte Daniel mig hvor mange stjerner fra 1-6 jeg ville give den, og jeg svarede; at jeg altså kun ville give den 4, Daniel var helt enig. Vi var også begge enige om at koncerten i 2006 var 6 stjerner værd.

~Vi sad langt oppe, derfor den ringe billedekvallitet. Men en super udsigt.

George Michael sluttede af med de samme ekstranumre som 2006, nemlig:
- Careless Whisper
- Freedom

..at Daniel og jeg skal til koncert i Parken. Billetterne, GPS’en og brobizzen ligger klar og om et par timer, er vi dem der er smuttet ud af døren. For pokker hvor vi glæder os. Vi håber at koncerten bliver mindst lige så god som for to år siden.

I formiddags efter mange forsøg og accept af, at pladserne (C7, række 28, plads 99 og 100) ikke er lige så optimale som sidste gang, har Daniel og jeg nu fået billetter til endnu en George Michael koncert. Så lørdag den 30. august, er vi at finde i Parken. Det bliver så fedt!

Vi er så stolte!

.. har jeg taget er fridag. Der er et par ting jeg skal nå her til formiddag og over middag kører jeg til Vejle, for jeg skal være på pletten når min store bonussøn bliver student.

Jeg har lige sat et helt frisk opladet batteri i kameraet og ekstra batteriet er nu til opladning, jeg skulle jo nødig løbe tør for batteripower, midt i studenterreceptionen, som afholdes sidst på eftermiddagen.

Det er utroligt at den ”lille”, lidt generte dreng, jeg mødte for 8 år siden, nu er en ung student, med verdenen liggende åben for sine fødder.

Et stort tillykke til min pap-søn Daniel, som for lidt siden bestod kørerprøven. Jeg er meget stolt af dig, og glæder mig til at blive transporteret af dig