Da jeg lige havde et par aubergine i overskud fra weekenden og tænkte jeg at de kunne da med en masse andre ingredienser forvandles til en god omgang ratatouille, som det efterhånden er længe siden vi sidst har fået. Nu står ratatouille og prutter på på komfuret og inden længe slukker jeg for den. Så kan Søren snuppe lidt når han er sulten, jeg – ja jeg skal først til spinning inden jeg skal have mad. Hvis overhovedet noget.

Har du fået lyst til at kaste dig ud i en omgang ratatouille, så kommer opskriften lige her.

1 aubergine
1 courgette
1-2 peberfrugter
1-2 løg
3-4 fed hvidløg
2 Forårsløg
Lidt frisk chili efter smag
2 dåser flåede tomater
1 glas rødvin (kan undlades)
Olivenolie
Salt og peber

Fremgangsmåde:
Hak hvidløg og chili fint og hak løgene lidt grovereskær, auberginen og courgetten skæres i firkanter (fx 2 x 2cm). Sauter chili, løg og hvidløg i olivenolie i en tykbundet gryde. Tilsæt de øvrige grøntsager og lad det sautere i små 10 min. ved jævn varme, husk at røre hyppigt. Tilsæt nu rødvinen og de flåede tomater og lad det hele reducere. Smag til med salt og peber.

Serveres med brød.

Og mens det hele simre færdigt, kan du jo lige se taileren til tegnefilmen Ratatouille, som er en rigtig sød tegnefilm, som vi så med drengene for et par år siden.

Velbekomme.

Jeg har jo tidligere skrevet om mit komaktkamera fra Panasonic som jeg købte her i januar. I går faldt jeg så over en af “So ein ding…” gamle programmer, hvor Nicolaj Sonne faktisk tester nettop det kamera. Det er ikke kun ros det får, men næsten.

Jeg var så bare heldig, at prisen på nettet var faldet til lige under 2000,-(som jo var max af hvad jeg ville gi’) da jeg købte det.

..hed vores hotel i Bangkok. Hotellet lod ikke til at være særligt kendt hos personalet i Hua Hin eller hos dem der skulle køre os derind efter opholdet Asara Hotel, så vi var ærligt talte lidt spændt på hvad det var for et hotel vi havde booket. Vi havde i det stille aftalt at hvis hotellet viste sig at være sådan et lidt ”skod” hotel, så ville vi bare finde et, at de velkendt og booke os ind der.

Da vi ankom og chaufføren kundgjorde at har var hotellet, kunne jeg ikke tro mine egne øjne – der var jo ikke noget hotel?? Jeg lænede mig lidt frem og kunne så godt se et skilt hænge deroppe med navnet på, men der var ingen indgang?

To portier i nydelige uniformer og store smil på læberne, kom ilende til for at tage sig af vores bagage, samt lede os ind i en slags forhal. Derind i forhallen var der en indgang til et supermarkede og jeg kunne slet ikke se, hvor der skule være et hotel, tilmed et hotel jeg kunne holde ud at være på (ikke fordi jeg er sippet, men visse steder sætter jeg grænsen), for det her så ikke særligt tiltalende ud. Vi blev gleitet hen imod to rulletrapper, en der gik ned og en der gik op. Vi skulle op. Det var da jeg stod på rulletrappen og kikkede op at det åbenbarede sig, hotellet, med fine paneler og smukke blomster. Da vi nåede enden af rulletrappen, kunne vi nu se det hotel som vi på internettet var faldet for og det lignede.

Vinduer var der ikke på værelserne, eller det var der, men de kunne ikke åbnes og var dækket at et eller andet. Det gjorde ikke noget for på en eller anden måde virkede det normalt. Hvis der havde været vinduer, havde de afsløret en ret trist gyde, hvor der var en livlig trafik om aftenen. men det virkede helt normalt.

Om aftenen, ændrede kvarteret sig fra en travl storby til en travl storby med udendørskøkkener overalt, også på kørebanen, hvis der ikke lige var plads andre steder.

Jeg har lavet en lille film, som viser en smule af aften gadelivet i det ydre Chinatown hvor vores hotelindgang kan ses hvor jeg siger “Shanghai In”.

Hvis du har lyst til at se flere billeder fra vores skønne centralt belliggende hotel i Bangkok, så kan du klikke på det lille billede har nedenfor.

Det berømte Chat Chai marked blev bygget i løbet Kong Prajadhipoks (Rama VII) regeringstid. I løbet af denne tid var det mest organiserede og desinficeret marked i Thailand. I dag er markedet er symbolet for Hua Hin. Stort set alle besøgende passerer gennem markedet både tidligt om morgenen og senere på dagen.

Chat Chai markedet er for nylig blevet moderniseret. Chat Chai dag marked ligger ikke langt fra natten markedet, og det meste af markedet er overdækket. Her kan du købe frugt, grøntsager, fisk og kød til lokale priser. Det er sjovt at slentre rundt og se på alt det man kam købe og ikke mindst se alle de forskellige tørrede fisk og skaldyr som ligger i bunker, klar til salg. Det er dog mest de lokale som handler her og jeg kan forestille mig at de fleste daglige indkøb foretages her.

Efter en tur ind til centrum af Hua Hin, tog vi som oftes en Tuk-Tuk hjem til hotellet, det kostede ikke mere end 150 baht, omregnet ca. 30 kr og så blev man lige blæst godt og grundigt igennem.

Hua Hin, som oversat til dansk betyder Stenhoved, er Thailands ældste badested og er beliggende, ca. 200 km, syd for hovedstaden Bangkok. I 1920´erne byggede Kong Mongkut (Kong Rama IV) sommerpaladset Klai Kangwan, som oversat betyder, “fjernt fra alle bekymringer”, paladset benyttes den dag i dag stadig af kongefamilien. Kongen og dronningen opholder sig faktisk her det meste af året, når ikke de officielle pligter kalder.

~Hua Hin har ca. 73.000 indbyggere og midt igennem byen skære den 4 spors hovedvej sig.

På grund af kongens tilstedeværelse, er Hua Hin derfor nok også en af de renere byer og der er mere politi end i andre byer. Politiet holder diskret opsyn med strande og veje, og kriminaliteten er lavere and mange andre steder i Thailand.

~Over alt er der ledningsspaghetti som ikke ligefrem pynter.

I Hua Hin er der hver aften et natmarkede, et turisttilpasset marked, som åbner i skumringen langs Dechanuchit Road. Her sælges tøj, DVD- og Cd’er, souvenirs, frugt, sko, legetøj, håndværk og meget andet

~Man kan købe alt på natmarkedet – men ikke alt er lige godt.

~Der findes også utallige små gadekøkkener, hvor både turister og lokale spiser godt og billigt.

Jeg lavede en lille bitte fil fra markedet, bare for at få noget af stemningen med. Det er ikke helt lykkedes, men det er meget sjovt at se den alligevel. Filmen er som de andre film også lavet med mit Panasonic Lumix DZ7.

Den ene morgen da vi vi lige var kommet ned til morgenmad, i restauranten nede ved pool og strandområdet, skal jeg eller lige love for at himlen åbnede op for de store sluser. Jeg havde heldigvis mit kamera med og fik lavet en lille film.

Inden vi tog til Thailand, nåede jeg at bestille og modtage en Aquapac til mit lille kamera. Jeg havde hørt fra en tidligere kollega, at sådanne “poser” fungerede ganske glimrende. Jeg var dog lidt spændt på om den pose nu også holdt vand og kunne klare en snorkling tur.

Først prøvede jeg at skyde et par billeder med kamerat i posen men uden at det var i vand, bare for at se om jeg nu også kunne håndtere knapperne igennem posen. Det er ikke helt let, så det med at skifte indstillinger undervejs, det gjorde jeg ikke.

Da vi kom til Thailand, tog jeg kameraet med i poolen, for hvis det ikke holdt vand, kunne jeg hurtigt få det på land igen. Jeg havde egentlig indstillet kameraet på det motivindstilling “under vand”, men der virkede farverne ikke særligt godt, det var som om der kom sådan et rødligt skær over billederne, så jeg fik hurtige ændret til auto og så begyndte det alt ligne noget jeg kunne bruge.

Jeg var vildt spændt på hvordan det ville fungere ude i havet, så jeg glædede mig til vi skulle på den bestilte snorklingtur. Dagen kom og vi blev hentet ved hotellet. I bussen sad allerede et engelsk par og en fransk par. Vi kørte et partimer sydover inden vi havnede ved havet, hvor vi skulle med en speed båd ud til en lille ø som hedder Talu Island, på thai, Kho Talu. Der kom endnu nogle minibusser og alt i alt, var vi vel omkring 20 personer som skulle med båden.

Da vi ankom til øen, blev ankeret smidt ud og vi fik alle udleveret minibanaer som nogle af fiskene kunne lide, idéen var så at vi skulle pille bananen under vand og så ville fiskene komme og spise. Søren og jeg hoppede i og svømmede lidt væk. Jeg tog et par billeder af et par enkelte fisk, ikke vildt mange, men der var trods alt nogle. Vi svømmede lidt rundt og nød det dejlige lune vand og da vi var et stykke væk fra de andre, blev vi enige om at vi ville prøve det mad minibananerne og om de kunne tiltrække fisk.

Og er du da vimmer som sådan en lille banan kunne tiltrække fisk, prøv bare at se filmen her under, de her helt vilde. Jeg har godt nok dykkercertifikat, men jeg har aldrig hørt om at fisk kan lide bananer, måske jeg skal bruge det kneb en anden gang, det er da i hvert fald værd at huske på.

~Filmen blev lavet med mit Panasonic DZ7 inde i en Aquapac.

Da vi havde snorklet en tid, var det blevet tid til frokost og det var et velvalgt tidspunkt, for lige som vi skulle hoppe i land, åbnede himlen sine sluser og det stod ned i stride strømme.

Vi sad dog dejlig i tørvejr og nød en skøn frokost, men dem som skulle tømme en anden båd for proviant, måtte arbejde ude i regnen. Ikke at jeg tror de synes det var særligt træls, for det var jo stadig varmt så de synes nok bare det var dejligt med lidt svalende regn.

Efter lidt badning og mere snorkling, var det blevet tid til at sætte næsen mod fastlandet og vende næsen hjemad mod vores respektive hoteller. Men sikke en herlig tur og pengene til den Aquapac er givet vildt godt ud, specielt når vi begge er så vilde med at snorkle. Jeg kan næsten ikke vente til jeg atter får lejlighed til at prøve det hele igen.

Jeg fik en Gorilapod i julegave, som kan klare op til 3 kg, dvs. den kan bæger mit store Nikon incl. diverse udstyr. Den er ret fed og også ret uundværlige, da den også kan bruges til min eksterne blitz og til alle andre kameraer. Jeg ville så prøve at lave en lille film, hvor den bliver sat i bilens forrude med mit Panasonic TZ7 skruet på. Det jeg var ude på var; at se om det der anti ryste system også virkede efter hensigten, og konklusionen er; at det gør det. Et lille minut af filmen kan I selv se her.

Hvis jeg laver en film fra bilen en anden gang, skal jeg nok huske at rense ruden først.

Undskyld den lidt forringet kvalitet, men filmen er optaget igennem et vindue.

Blackbird Eating from Catarina on Vimeo.

Jeg har siddet og leget med nogle gamle film stumper fra vores sommerferie i 2006, hvor i bl.a. var i Venedig. Nu er alle filmstumperne samlet til én film. Kvaliteten er ikke særlig god, men den er nu ret hyggelig alligevel. Den er filmet med mit gamle foto kamera, Fujifilm Finpix S5500, som også kunne filme.