I går havde jeg en del småprojekter jeg skulle have ordnet. Der var bl.a. nogle karme og paneler der skulle males og en garage som trængte til at blive tømt for ting som skulle på nærgenbrugspladsen og i det heletaget trængte den til oprydning. Da jeg er lidt fascineret af Timelaps, tænkte jeg at det kunne da være sjovt at lave en Timelaps video over min oprydning. På nogle kameraer kan man indstille kameraet til at tage et billede eks. hver 10 sek. men den funktion har mit desværre ikke og da det er lidt umuligt at stå med et stopur i den ene hånd og udløseren i den anden samtidig med at der rydes op, har jeg downloadet et lille stykke software til min PC som kan klare jobbet for mig. Det kabel jeg havde var desværre kun 50cm langt så min pc skulle stå temmelig tæt på kameraet, ikke nogen helt let sag. Men et længere kabel er bestildt, så næste gang bliver det lettere.

~Første opstilling til venstre og senere, da jeg skulle til i den del af garagen, flyttede jeg hele pivetøjet over modsat, som ses på billede to. For at stativet skulle stå helt fast, hængte jeg en 2,5 l maler spand fast i den dertil indrettede krog på midterstangen.

På mit Nikon D90 havde jeg mit 10-20mm vidvinkel objektiv fra Sigma. I alt tog kameraet 563 billeder og dem har jeg sat sammen til en film ved hjælp af VideoPad Video Editor, som er det program jeg altid bruger til, at redigere mine videoer med. Billedesekvensen er sat til 0,125 og det synes jeg passer meget godt.

Resultatet kan ses her neden for.

Det er lidt vildt at tænke på, at ud af 563 billeder, er det kun blevet til en film på 01:21 min. Men det var rigtigt sjovt og det er bestemt ikke sidste gang jeg laver en Timelaps video.

I morgen pakker vi sammen for sidste gang i denne omgang og drager stille og roligt hjemad mod Fyn. Vi regner med at være hjemme engang i morgen eftermiddag, hvis alt går vel og de ingen køre er på motorvejene.

Det har været en rigtig dejlig ferie hvor der har været plads til både sjov og afslapning. Jeg har i år kun fået læst en bog, men den var til gængæld også rigtig god. Kineseren af Henning Mankell. Hvis du endnu ikke har læst den, kan jeg godt anbefale den. Den fangede mig faktisk allerede fra første side af så den var svær at ligge fra sig. Vi var endda så heldige at den var på bud da Søren faldt over den. En flad 50′er kostede den. Måske du er lige så heldig ellers er jeg sikker på den også kan lånes på biblioteket.

Det er blevet til en lidt billeder og film undervejs, ikke så mange som nogle af de forgangende år, men det gør heller ikke noget. Jeg har sat nogle af filmklippene sammen og tilføjet et par billeder, så det i alt bliver en lille film på små 2 min. Meget opfinsomt har jeg valgt at kalde den for “Sommerferien 2010″ da det jo er det det er Musikken som jeg har lagt på, har jeg fundet på Soundlife.com som er et sted, hvor det er gratis at downloade musik fra.

Efter lidt mere end 5 timers kørsel fra Provence, var ved ved at være ved vores bestemmelsessted Lac d’Annecy. Vi valgte at vores base for de næste dage skulle være på Camping International, som ligger en små 10 km. uden for Annecy. Egentlig troede vi at den lå helt ned til søen, men den ligger på den anden side af landevejen og altså en 400m fra søen.

Efter at vi havde fået sat drengenes telt op og var kommet på plads, måtte vi alle en tur i poolen som kun lå få meter fra vores plads. Nøj, hvor gjorde det godt at få en dukkert efter at have siddet i bilen så lang tid.

Et er vi dog glade for og der er opfindelsen af klimaanlægget i bilen, ellers havde vi ikke overlevet de til tider 35+ grader som bilens termometer viste.

~ Fødselsalren og jeg inden der gik Mojito og Caipirinhas i den.

I lørdags var vi jo et smut på Sjælland, for Gardehusarregimentets Veteran Panser og Køretøjsforening, hold åbent hus, for pårørende og Sebastian er jo lige startet der som værnepligtig d. 1. februar. Trods regnen var der mødt rigtig mange op for at se de 160 unge mænd og kvinder i uniform og for at danne sig et billede af den uddannelse de nu er igang med. For nogle er det kun denne 4 måneders periode, for andre bliver er det en længervarende uddannelse. Sebastian satser på det sidste og er vild glad for at være derover. Hvis han fortsætter, kan han søge om at komme direkte på sergentskole eller også kan han tage til Holstebro, for at få en 8 måneders uddannelse, inden han sendes ud i 6 måneder. Efter de 6 måneder, kan han å også vælge at komme på sergentskole. så mulighederne er mange.

Vi startede med morgenmad i kantinen, hvor Sebastian kom og spiste med. det var faktisk en rigtig hyggelig start, for så fik han også lige fortalt, hvad han skulle deltage i, i løbet af dagen. Klokken nærmede sig hastigt tiden for morgensamlingen, så vi og soldaterne begav os ned til morgensamlings området. Under morgensamlingen fik soldaterne at vide hvad der skulle ske i løbet af dagen og vi forældre blev ved samme lejlighed budt velkommen. Derefter begav de 160 soldater og de mange pårørende sig op på idrætsanlægget, hvor der var mulighed for alle os forældre, at tage masser billeder, af vores små drenge som nu er nogle store soldater.

Som det ses på filmen, så var det stadig øsende regnvejr og de unge mænd og kvinder havde efterhånden stået “til parade” for os i omkring en halv times tid, så de var ved at være godt våde og det var vi andre også.

Da alle havde fået et par billeder eller 10. kom en enkelt pauke og 6 trompeter ind. Det er altså noget der gir’ mig gåsehud, når jeg ser den slags, kald mig bare en gammel sentimental tosse.

Efter paraden var der nu tid til en lille pause, som for soldaternes vedkommende, blev brugt til at skifte tøj og for os andre til at se deres værelser og få lidt kaffe og te. Et par foredrag stod nu på programmet og jeg må sige, at det var meget informative foredrag. For hvis Sebastian vælger at fortsætte og evt. skal du i de der 6 måneder, ja, så er det altså Afghanistan, han bliver sendt til, med mindre at regeringen mener noget andet. Ikke lige noget nogen af os synes lød særligt tiltalende, men efter at have hørt fra soldater som har været udsendt og en mor som havde to sønner som har og er afsted, ja, så tegner der sig et noget andet billede end det pressen maler for os.

Frokosten, som kunne købes i kantinen, var et meget lækkert måltid og forgik i hyggelige rammer. Sebastian sad lige bag os, sammen med nogle fra hans deling. De havde dog ikke samme tid til at nyde måltidet, da de skulle ned og gøre klar til diverse opvisninger og konkurenser. Jeg synes de klarede det rigtigt flor, de har trods alt kun være derinde i 6 uger.

Konkurrencerne var; hurtigste omklædning fra civil til soldat, gevær samling, bilskubning og tatoo. Sebastian skulle deltage i bilskubning og skulle være førren af bilen.

Hele arrangementet sluttede kl. 16, men da Sebastian ikke havde fri før kl. 17 og vi skulle have ham med hjem, satte Søren og jeg os op i kantinen og nød at der var tørvejr og at der var lige så meget te og kaffe som vi havde lyst til.

Det var en super hyggelig dag også selvom det regnede kraftigt næsten hele tiden, men vejret er vi jo trods alt ikke herre over, kun vores påklædning.

Jeg har lavet en film over hele dagen som vare 6:38 min., hvis du har lyst, kan den ses her.

Hvis du har lyst til at se flere billeder fra åbenthus arrangementet i Slagelse, kan du klikke på det lille billeder her under.

Er titlen på en film min søn har lavet. Jeg vidste slet ikke, at havde lavet en film og lagt den på på Vimeo. Synes faktisk den er ret flot, men nu er jeg jo også hans mor.

Jeg kan se, at filmen er lavet både herhjemme og nede på efterskolen. Enjoy!

..hed vores hotel i Bangkok. Hotellet lod ikke til at være særligt kendt hos personalet i Hua Hin eller hos dem der skulle køre os derind efter opholdet Asara Hotel, så vi var ærligt talte lidt spændt på hvad det var for et hotel vi havde booket. Vi havde i det stille aftalt at hvis hotellet viste sig at være sådan et lidt ”skod” hotel, så ville vi bare finde et, at de velkendt og booke os ind der.

Da vi ankom og chaufføren kundgjorde at har var hotellet, kunne jeg ikke tro mine egne øjne – der var jo ikke noget hotel?? Jeg lænede mig lidt frem og kunne så godt se et skilt hænge deroppe med navnet på, men der var ingen indgang?

To portier i nydelige uniformer og store smil på læberne, kom ilende til for at tage sig af vores bagage, samt lede os ind i en slags forhal. Derind i forhallen var der en indgang til et supermarkede og jeg kunne slet ikke se, hvor der skule være et hotel, tilmed et hotel jeg kunne holde ud at være på (ikke fordi jeg er sippet, men visse steder sætter jeg grænsen), for det her så ikke særligt tiltalende ud. Vi blev gleitet hen imod to rulletrapper, en der gik ned og en der gik op. Vi skulle op. Det var da jeg stod på rulletrappen og kikkede op at det åbenbarede sig, hotellet, med fine paneler og smukke blomster. Da vi nåede enden af rulletrappen, kunne vi nu se det hotel som vi på internettet var faldet for og det lignede.

Vinduer var der ikke på værelserne, eller det var der, men de kunne ikke åbnes og var dækket at et eller andet. Det gjorde ikke noget for på en eller anden måde virkede det normalt. Hvis der havde været vinduer, havde de afsløret en ret trist gyde, hvor der var en livlig trafik om aftenen. men det virkede helt normalt.

Om aftenen, ændrede kvarteret sig fra en travl storby til en travl storby med udendørskøkkener overalt, også på kørebanen, hvis der ikke lige var plads andre steder.

Jeg har lavet en lille film, som viser en smule af aften gadelivet i det ydre Chinatown hvor vores hotelindgang kan ses hvor jeg siger “Shanghai In”.

Hvis du har lyst til at se flere billeder fra vores skønne centralt belliggende hotel i Bangkok, så kan du klikke på det lille billede har nedenfor.

Det berømte Chat Chai marked blev bygget i løbet Kong Prajadhipoks (Rama VII) regeringstid. I løbet af denne tid var det mest organiserede og desinficeret marked i Thailand. I dag er markedet er symbolet for Hua Hin. Stort set alle besøgende passerer gennem markedet både tidligt om morgenen og senere på dagen.

Chat Chai markedet er for nylig blevet moderniseret. Chat Chai dag marked ligger ikke langt fra natten markedet, og det meste af markedet er overdækket. Her kan du købe frugt, grøntsager, fisk og kød til lokale priser. Det er sjovt at slentre rundt og se på alt det man kam købe og ikke mindst se alle de forskellige tørrede fisk og skaldyr som ligger i bunker, klar til salg. Det er dog mest de lokale som handler her og jeg kan forestille mig at de fleste daglige indkøb foretages her.

Efter en tur ind til centrum af Hua Hin, tog vi som oftes en Tuk-Tuk hjem til hotellet, det kostede ikke mere end 150 baht, omregnet ca. 30 kr og så blev man lige blæst godt og grundigt igennem.

Hua Hin, som oversat til dansk betyder Stenhoved, er Thailands ældste badested og er beliggende, ca. 200 km, syd for hovedstaden Bangkok. I 1920´erne byggede Kong Mongkut (Kong Rama IV) sommerpaladset Klai Kangwan, som oversat betyder, “fjernt fra alle bekymringer”, paladset benyttes den dag i dag stadig af kongefamilien. Kongen og dronningen opholder sig faktisk her det meste af året, når ikke de officielle pligter kalder.

~Hua Hin har ca. 73.000 indbyggere og midt igennem byen skære den 4 spors hovedvej sig.

På grund af kongens tilstedeværelse, er Hua Hin derfor nok også en af de renere byer og der er mere politi end i andre byer. Politiet holder diskret opsyn med strande og veje, og kriminaliteten er lavere and mange andre steder i Thailand.

~Over alt er der ledningsspaghetti som ikke ligefrem pynter.

I Hua Hin er der hver aften et natmarkede, et turisttilpasset marked, som åbner i skumringen langs Dechanuchit Road. Her sælges tøj, DVD- og Cd’er, souvenirs, frugt, sko, legetøj, håndværk og meget andet

~Man kan købe alt på natmarkedet – men ikke alt er lige godt.

~Der findes også utallige små gadekøkkener, hvor både turister og lokale spiser godt og billigt.

Jeg lavede en lille bitte fil fra markedet, bare for at få noget af stemningen med. Det er ikke helt lykkedes, men det er meget sjovt at se den alligevel. Filmen er som de andre film også lavet med mit Panasonic Lumix DZ7.

Den ene morgen da vi vi lige var kommet ned til morgenmad, i restauranten nede ved pool og strandområdet, skal jeg eller lige love for at himlen åbnede op for de store sluser. Jeg havde heldigvis mit kamera med og fik lavet en lille film.

Inden vi tog til Thailand, nåede jeg at bestille og modtage en Aquapac til mit lille kamera. Jeg havde hørt fra en tidligere kollega, at sådanne “poser” fungerede ganske glimrende. Jeg var dog lidt spændt på om den pose nu også holdt vand og kunne klare en snorkling tur.

Først prøvede jeg at skyde et par billeder med kamerat i posen men uden at det var i vand, bare for at se om jeg nu også kunne håndtere knapperne igennem posen. Det er ikke helt let, så det med at skifte indstillinger undervejs, det gjorde jeg ikke.

Da vi kom til Thailand, tog jeg kameraet med i poolen, for hvis det ikke holdt vand, kunne jeg hurtigt få det på land igen. Jeg havde egentlig indstillet kameraet på det motivindstilling “under vand”, men der virkede farverne ikke særligt godt, det var som om der kom sådan et rødligt skær over billederne, så jeg fik hurtige ændret til auto og så begyndte det alt ligne noget jeg kunne bruge.

Jeg var vildt spændt på hvordan det ville fungere ude i havet, så jeg glædede mig til vi skulle på den bestilte snorklingtur. Dagen kom og vi blev hentet ved hotellet. I bussen sad allerede et engelsk par og en fransk par. Vi kørte et partimer sydover inden vi havnede ved havet, hvor vi skulle med en speed båd ud til en lille ø som hedder Talu Island, på thai, Kho Talu. Der kom endnu nogle minibusser og alt i alt, var vi vel omkring 20 personer som skulle med båden.

Da vi ankom til øen, blev ankeret smidt ud og vi fik alle udleveret minibanaer som nogle af fiskene kunne lide, idéen var så at vi skulle pille bananen under vand og så ville fiskene komme og spise. Søren og jeg hoppede i og svømmede lidt væk. Jeg tog et par billeder af et par enkelte fisk, ikke vildt mange, men der var trods alt nogle. Vi svømmede lidt rundt og nød det dejlige lune vand og da vi var et stykke væk fra de andre, blev vi enige om at vi ville prøve det mad minibananerne og om de kunne tiltrække fisk.

Og er du da vimmer som sådan en lille banan kunne tiltrække fisk, prøv bare at se filmen her under, de her helt vilde. Jeg har godt nok dykkercertifikat, men jeg har aldrig hørt om at fisk kan lide bananer, måske jeg skal bruge det kneb en anden gang, det er da i hvert fald værd at huske på.

~Filmen blev lavet med mit Panasonic DZ7 inde i en Aquapac.

Da vi havde snorklet en tid, var det blevet tid til frokost og det var et velvalgt tidspunkt, for lige som vi skulle hoppe i land, åbnede himlen sine sluser og det stod ned i stride strømme.

Vi sad dog dejlig i tørvejr og nød en skøn frokost, men dem som skulle tømme en anden båd for proviant, måtte arbejde ude i regnen. Ikke at jeg tror de synes det var særligt træls, for det var jo stadig varmt så de synes nok bare det var dejligt med lidt svalende regn.

Efter lidt badning og mere snorkling, var det blevet tid til at sætte næsen mod fastlandet og vende næsen hjemad mod vores respektive hoteller. Men sikke en herlig tur og pengene til den Aquapac er givet vildt godt ud, specielt når vi begge er så vilde med at snorkle. Jeg kan næsten ikke vente til jeg atter får lejlighed til at prøve det hele igen.

Jeg fik en Gorilapod i julegave, som kan klare op til 3 kg, dvs. den kan bæger mit store Nikon incl. diverse udstyr. Den er ret fed og også ret uundværlige, da den også kan bruges til min eksterne blitz og til alle andre kameraer. Jeg ville så prøve at lave en lille film, hvor den bliver sat i bilens forrude med mit Panasonic TZ7 skruet på. Det jeg var ude på var; at se om det der anti ryste system også virkede efter hensigten, og konklusionen er; at det gør det. Et lille minut af filmen kan I selv se her.

Hvis jeg laver en film fra bilen en anden gang, skal jeg nok huske at rense ruden først.

Undskyld den lidt forringet kvalitet, men filmen er optaget igennem et vindue.

Blackbird Eating from Catarina on Vimeo.

Jeg har siddet og leget med nogle gamle film stumper fra vores sommerferie i 2006, hvor i bl.a. var i Venedig. Nu er alle filmstumperne samlet til én film. Kvaliteten er ikke særlig god, men den er nu ret hyggelig alligevel. Den er filmet med mit gamle foto kamera, Fujifilm Finpix S5500, som også kunne filme.