De ligner mest af alt nissehuer som hænger til tørre på en tørresnor, end de ligner de der flag jeg har prøvet at lave. Men pyt med det, det er jo jul og nissehuer passer rigtigt god til jul.

Morgenkaffen nydes til lyden fra brændeovnens knitren, alt imens tågen langsomt slipper sit tag i Fyn. De eneste der er vågne er Søren og jeg. Søren står og synger skønsang under bruseren og tro mig, der er basis for forbedringer.

Jeg selv sidder og forsøger at lave et par flag i uldgarn, ikke det letteste i verdenen, altså med mine evner ud i hækleriet . Så senere i dag, når alle har fået øjne, smutter vi nok i Rosengårdscentret og der vil jeg så lige købe lidt bomuldsgarn. Så får vi så at se, hvordan det så kommer til at se ud. Forhåbentlig bedre, for nu har jeg da lært, via nettet, hvordan man tager ind og hækler fastmasker. Der er nogle kloge mennesker der siger; øvelse gør mester, kald mig bare naiv jeg tror på det.

I går nåede jeg lige ind i Tante Grøn. Jeg var vist ikke den eneste der have fået den idé. De af jeg som har været i Tante grøn, ved at butikken ikke hører til de store, men heller ikke er lille. Jeg vil tro vi på et tidspunkt i går, var en 15 stykker derinde og med to ekspedienter, var der rigeligt at se til for dem. Jeg fik næsten ondt af dem, men alle de spørgsmål de fik stillet.

Jeg fandt hvad jeg kom efter og stillede mig tålmodig i kø, for at betale for mine vare. Den var heller ikke af de små og jeg måtte vente i ca. 10 minutter før det blev min tur. Men jeg havde jo ingen hastværk, så det gik nok. Det er nok værre for dem der skal hjem og hente børn.

I går var jeg fast besluttede på, at få noget mere garn hjem, så jeg kunne komme i gang med endnu et par pulsvarmere. Jeg havde set i krak, at der i Aarup var en garnforretning. Og da Aarup er lettere at kører til og finde p-plads i, klokken 16:30 om eftermiddagen, smuttede jeg derned efter arbejde.

Jeg burde have været så klog og havde ringet i forvejen, for den garnforretning eksisterede ikke mere. Skiltet hang der godt nok, men der var ingen butik. Det var lige der, da jeg stod foran den tomme, ikke eksisterende forretning, at jeg ønskede jeg havde sådan en fyldt garnreol, som Liselotte, eller i hvert fald bare en brøkdel af den.

Så i dag står den på Tante Grøn i Odense efter arbejde. Jeg ved de har åben og at de har masser af garn at vælge imellem.

Så blev mine pulsvarmer færdige. Jeg nåede lige at hæfte dem inden jeg gik i køkkenet.

Jeg er godt tilfreds med dem og skal nu prøve at lave et par mere, bare med stangmasker i stedet for fastmasker. Jeg skal bare lige have noget mere garn.

Jeg har bevæget mig ud hvor jeg havde forsvoret jeg ikke ville komme, af den simple grund, at jeg bare har ti tommelfingre, når det deger sig om håndarbejde. Jeg er begyndt at hækle. Det er ski store sager og Søren var da også flad af grin, da han så mig med garn og nål den første gang.

Jeg har pillet op rigtig mange gange, af den simple grund at jeg hæklede så stramt at jeg havde store stikmærker i min pegefinder. Jeg havde så heller ikke lige styr på hvor mange masker jeg skulle bruge og det resulterede i at jeg ikke kunne få pulsvarmeren ud over hånden. Noget af garnet er også gået til på den konto, for uldgarn som bliver hæklet så djævle stramt, som jeg gjorde det, er åbenbart ikke sådan lige at trævle op igen. Men pyt, jeg havde nok alligevel, ellers havde jeg bare været nød til at købe noget mere.

Min mor har fortalt mig, at når jeg hækler i fastmasker, så bliver det meget tæt, og det har hun ret i. Hun fortalte, at hvis jeg ville have det løsere skulle jeg bruge stangmasker, og forklarede så samtidig hvordan man lavede sådan nogle. Jeg er ski ved at blive ret god, til alle de der hækle udtryk.

Dette er hvad der er kommet ud af anstrengelserne, efter jeg i går aftes gik i gang med et noget mere afslappet og løst greb om nålen. Så når jeg først har fattet det og bare slapper af i hønderne, så går det faktisk ret stærkt. Altså efter min målestok.

Jeg er sådan halvvejs med én til den anden hånd og regner med at jeg bliver færdig inden jeg skal i gang men aftensmad.

Jeg må hellere komme ud og købe noget mere garn, her i næste uge og så lave et par mere, men denne gang med stangmasker.