Den sidste julefrokost blev stornydt tidligere i dag. Ikke en almindelig julefrokost, med sild og sådan nej, vi fik hjemmelavet gammeldags hvidkålssuppe med koldt kød og stærk sennep til. Som dessert hjemmelavet citronfromage. For pokker hvor smagte det godt og sikke vi spiste. Efterfølgende var der kaffe med knas. Umm sikke en dejlig dag.

Da vi returnerende til matriklen her, var det egentlig meningen at vi bare skulle slappe af og nyde at vi har ferie, men så tog en “vis herre” ved os og vi pillede alt julepynten ned og fik afpyntet juletræet og alt gran er nu smidt ned på afbrændingspladsen.

Nu er julen 2009 slut for vores vedkommende og det har jeg det faktisk ret så okay med.

Pyha, nu kan jeg snart ikke spise mere og det kan resten af beboerne her på matriklen heller ikke. Vi har lige tømt køleskabet for resterne af gåsen fra i går samt tilbehør.

Dagen i dag har stået på hygge, afslapning og nydning af julegaver. I aften skal vi alle se Da Vinci Mysteriet og det bliver garanteret uden nogen guf og knas, men derimod med appelsiner og clementiner, for vi trænger noget så frygteligt til noget forfriskende.

Og for sidste gang i år, bliver juletræet også tændt mens vi ser film, for i morgen eller i overmorgen slutter julen her i huset. Måske lidt tidligt vil nogen sige, men på den måde er der ingen af os der når dertil, vor julen “hænger os ud af halsen”, for der vil vi ikke ende.

Vi havde en skøn juleaften, med lækker mad, vin, øl, sherry, hygge og grin. Far og jeg nød Pias julelikør, som jeg fik med hjem engang i oktober, med formaning om, at den først måtte drikkes til jul. Uha som den smagte og jeg skal hilse og sige, at bunden bare sad for højt oppe.Men et enkelt lille glas kan der blive til mig i dag.

Morgenen er stille, verdenen frembringer ike mange lyde sådan en 1. juledag. I aftes ryddede jeg alt væk og det er jeg glad for her til morgen, for så jeg bare kan sidde og nyde min morgenkaf, mens jeg kikker ud på sneen som er ved at regne væk.

Julefreden har sænket sig over vores lille hjem og mens Søren er kørt ind efter mine forældre, som vi skal fejre julen med, har jeg lagt sidste hånd på julebordet. Som altid er naturen og dermed haven ind over og i år er ingen undtagelse for det er vores store fyrtræer som har leveret koglerne som ligger på bordet.

Jeg ønsker alle som læser med her, en rigtig glædelig jul og må I få en dejlig fredfyldt aften.

.. og det er heldigvis ikke mit.

Et dejligt stort krus kaffe i selskab med Søren er den bedst tænkelige start på julen. Dagen er endnu ikke startet for teenageren, men det regnede jeg heller ikke med, han sover længe som alle andre teenager. Jeg har været i gang i køkkenet for min ovn er ikke stor nok, sådan en både at rumme gås og steg, så flæskestegen er allerede i ovnen og senere i eftermiddag, overtages ovnen af en dejlig gås, som har haft et fantastisk fritgående liv på en går lige her tæt på.

Tror lige jeg kan snuppe et krus kaffe mere inden jeg kaster mig over ris a la manden.

God julemorgen.

Her er vi klar og hvis der skulle komme ekstra gæster – ja, så tror jeg såmænd også, at vi har mere end rigeligt af det hele – også plads rundt om bordet.

Nu jeg alligevel var i gang med at koge mandlerne som sener skal smuttes, ja så kunne jeg jo også lige så godt lave en omgang brændte mandler, som jeg også ved flere af familiens medlemmer, incl. mig selv, godt kan spise i rå mængder.

Ingredienser:
• 300 g. mandler
• 3 dl. sukker
• 3 dl. vand

Fremgangsmåde:
Vand, sukker og mandler kommes på en pande, der skrues op på fuld blus. sukkerlagen “koges ind”, imens der røres ind i mellem. På et tidspunkt “smuldrer” sukkerlagen. Nu skal mandlerne vendes konstant indtil sukkeret sidder fast på mandlerne, og de er karamelliserede (blanke men humplede) hæld da mandlerne ud på et stykke bagepapir eller lign. og køl dem af.

Det tager lidt tid, at koge sukkerlagen ind, men bliv ikke utålmodig det kan betale sig at vente. Når mandlerne er færdige kommer der “knæk”-lyde fra dem, der indikerer at alt væde er fordampet.

Siden Christian kom til verdenen har vi holdt juleaften herhjemme, med undtagelse af et par enkelte år. Og i lige så mange år, har det også været tradition, at spise risengrød lillejuleaften. Og grunden dertil er ganske simple nemlig, at jeg koger grøden den 23. for, at den kan nå at blive rigtig kold til den 24., hvor jeg om morgene laver den om til den berømte dessert; ris a la mande.

I år er selvfølgelig ingen undtagelse og allerede nu står grøden inde i sengen, pakket godt ind i aviser og dyner og koger færdig til engang i aften, hvor Christian og jeg skal spise risengrød med kanel og smør og jeg kan love jer, at vi spiser til vi revner. Søren er slet ikke grødspiser, så han nøjes med en pariserbøf, som heller ikke er nogen rige spise.

Så blev årets saltmandler også lavet. Ikke at de tager så lang tid at lave, det er bare det der med lige at komme igang.

Hvis du nu selv sidder og har lyst til, at kaste dig over sådan en gang saltmandler, ja så får du opskriften her:

Ingredienser:
• 200 g mandler
• 2 dl vand fingrevarmt
• 3 spsk fint salt
• 10 g smør

Bages i ca. 20 min. ved 150°.

Fremgangsmåde:
Overhæld mandlerne med vandet. Tilsæt salt under omrøring og rør til saltet er opløst. Stil mandlerne tildækket på i ca. 15 min. Lad mandlerne dryppe af i en sigte. Fordel dem på en plade med bagepapir sammen med smørret som du lige skære ud i små klumper. Bag mandlerne midt i ovnen – husk at vende mandlerne 2-3 gange, når smørret er smeltet. Lad saltmandlerne køle af på en bagerist med bagepapir.

Pyha der fik jeg godt nok lige travlt. I går var jeg ude og købe det sidste ind til julen og jeg var helt sikker på at jeg havde husket at tjekke om vi både havde det ene og det andet. Også om vi havde den sædvanlige sherry som skal i ris a la manden og som vi også ynder at drikke til selv samme. Der stod en hel falske i skabet, det havde jeg selv set. Hvornår jeg har set at den var fuld det ved jeg ikke, men da jeg tog fat i den her til morgen, for at få fat i noget som stod bag ved, blev jeg svært forskrækket, for der var kun lige den smule der skal i ris a la manden og ikke dråbe mere.

Nu har jeg været i Odense, i snevejr, men fået besøgt den eneste vinhandel i Odense, der føre denne sherry. Jeg er eller ikke sådan til sherry og sådan, men denne er bare sååå lækker og jeg har været vil med den lige siden manden der producere bad mig prøve den. Jeg var solgt og har siden dengang været en stor fan af netop den sherry. Båden Søren og flere i min familie synes den smager pragtfuld. Smagen kan vel nærmest sammenlignes med rosiner der har ligget i blød i rom eller sådan noget.

Men for pokker hvor det sner og det er noget at en brun sæbe at køre i. Men nu har jeg alt hvad jeg skal bruge, det er jeg et hundrede procent sikker på. Tror jeg.

I fredags skulle jeg jo til Nordborg på Als, dels for at hente Christian som nu har juleferie, men også for at deltage i den juleafslutning som eleverne havde på skolen havde arrangeret. Turen derned var ikke så vanskelig som frygtet og tog kun to timer, der var lidt snefygning hist og pist, men heldigvis var der ingen ulykker af nogen art.

Vel ankommet til efterskolen mødtes jeg med Christian og vi fik pakket alle hans ting ind i bilen. Derefter var det tid til lidt mad og skolens kok og nogle af eleverne havde lavet smørrebrød. Hold da helt op hvor må de ha’ haft travlt med at smøre. For der var mere end rigeligt til os alle og vi var mange. Efter spisningen, var det tid til fakkeloptog til Nordborg kirke. En tur på 500-600 meter, men for pokker hvor var det koldt. Vinden kom fejende ind fra Østersøen og bed godt og grundigt i både kinder og næsetip.

Afslutningen i kirken var præget af, at det var eleverne der stod for det meste. Indgangsbønnen og de andre bønner, blev læst af eleverne og pigerne havde indøvet nogle julesange som de fremførte af et par gange. Et par af eleverne har fingre, som med lethed kan danse over et piano, så det lyder som englene synger og de fremførte også et par numre. Skøn musik. Skolens heavyband spillede og sang også et enkelt nummer og jeg skal hilse og sige at det lød fabelagtigt. Nu var det præstens tur og han gav os ”Den standhaftige Tinsoldat” af H. C. Andersen, og det gjorde han rigtig godt. Der er gået noget af en fortæller tabt i den præst. Jeg vil faktisk godt overvære nogle af han prædiger, for de må da være rigtige gode.

Sidst men ikke mindst, så havde alle drengene på skolen dannet et kor og gav os to sange. For pokker hvor lød det godt. Der er nu noget særligt over sådan en drenge/mande kor og deres dybe stemmer. Jeg fik skisme helt kuldegysninger af at lytte til dem.

Turen hjem fra Nordborg blev længer end derned, da Ballebro/Hardeshøj færgen ikke længere sejlede, på grund af de sene tidspunkt. Jeg og den del andre forældre måtte derfor tage turen hele vejen ned gennem Als, forbi Sønderborg og op derfra. Der var en smule mere snefygning på hjemturen, men den forløb uden problemer.

Det er ikke blevet til meget bloggeri i den forgangende weekend. Men til gængæld er der blevet kikket billeder rigtig mange billeder og lyttet til fortællinger fra “verdens tag. Sikke en oplevelse det har været for vores ældste Daniel, at være på den tre måneder tur. Jeg tror der går en rum tid inden alle indtrykkene er fordøjet.

~Klik på billedet og læs en lille beretning.

Indimellem fortællingerne har der også været tid til at spise god gammeldags dansk grydested med brun sovs og årets juletræ nåede vi også, at for hentet her nede i skoven. En dejlig weekend er til ende, men flere af den slags kommer, det ved jeg.