..i blandt gamle kollegaer og veninger, var hvad jeg hade i går på Engen i Odense hvor DHL stafetten løb af stablen. Det havde regnet fælt hele dagen men da klokken nærmede sig 18 stoppede regnen og et par små sprækker med blå himmel kunne skimtes. Vi fik alle løbet og efter løberriet var der fælles hygge og til slut, fyrværkeri.

~Mobilbillede

Tak for en dejlig aften til alle som deltog.

Nu må det altså godt snart stoppe. Altså regnen. I aften skal jeg og en hel masse andre aktive personer, ud og løbe DHL stafet og at løbe på skovstier som sidstemand er altså bare en mudderet og fedtet affære. Jeg havde egentlig tænkt mig at cykle derind, da det sikkert er helt umuligt at få en parkeringsplads, men hvis det fortsætter sådan med at regne, tar’ jeg nok bilen, for så bliver jeg kun halvt så våd som på cykel.

I går, efter endt “arbejde” smutte jeg til en god omgang spinning, og da var det, at en af mine spinning buddys spurgte, om jeg ikke ville med hende til det dersens interval som hun går til hver onsdag. Det er ikke første gang hun spørger, men jeg har indtil nu sagt nej tak. I går svarede jeg dog ja, nok også mest fordi jeg ikke synes jeg kunne blive ved med at sige nej og fordi jeg måske også havde en lille forhåbning om, at jeg rent faktisk vil synes om det.

Nå, men i dag blev jeg så hentet her på matriklen kl. 15:45 og så kørte vi ellers afsted mod Otterup. Efter en 1/2 time på de fynske landeveje var vi endelig fremme. Vi startede med 45 min. hår og intensiv gymnastik, gymnastik som jeg aldrig har prøvet det før. Inden der var gået 10 min var min puls oppe på 92% og sveden haglede af mig. Fedt!

Efter ende gymnastik, var der lige tid til at skifte T-shirt inden vi skulle løbe en lille kilomet op til en sti. Da vi kom derop stod den på 1,5 km som skulle løbes hurtigere en man ellers kan løbe 1,5 km på. Jeg sponsede afsted og kom rundt i fin stil. Efter lige at have fået pusten, skulle vi ud på samme tur igen og også denne gang hurtigere end normalt. Til slut, sluttede vi af med 1 km og også den i et hurtigere tempo end normalt. Den sidste tur nåede vi så alle ind i den største skylle og da vi kom retur til klublokalerne, lignede vi druknede mus.

Det var faktisk ret ok at være med, men jeg ved jeg ikke tager med en anden gang, jeg gider simpelt hen ikke at køre så langt for at komme til noget motion. Og min spinning buddy stopper også engang i september så det gir’ lidt sig selv. Men helt sjovt at prøve og måske jeg kan tage mig sammen til at snuppe den ene af mine ugentlige løbeture som en intervaltur, vi får se.

Fredag formiddag bød som bekendt på hyggeligt besøg. L ankom lidt over i allerede iført løbetøj så jeg skyndte mig at få de gode boller ud af ovnen og komme i løbetøjet. L havde fået et nye løbeur og det skulle afprøves og holdt på imod mit ur. Vi valgte en rute som bestod af både skov og de små landeveje. En rigtig dejlig lang tur blev det til og da vi stod herhjemme, sagde begge vores ure 10,62 km. Efter et tiltrængt bad, stod den på masser af hygge og snak, inden L smutte hjem for at gøre klar til en omgang eftermiddags-fødselsdags-hygge. L havde fødselsdag i søndags og havde inviteret kollegaer og venner til “efter arbejde hygge” i sin have.

~Løberuten i højtemeter.

Jeg hoppede i arbejdstøjet og fik slået græsset og ordnet et par småting, inden jeg skulle ud af døren til L´s hygge. Jeg fik den idé, at jeg ville spørge om jeg kunne låne sønnikes cykel og så cykle ud til L. det måtte jeg heldigvis godt. Jeg havde regnet ud at det nok ville tage en times tid at køre de 20,50 km da jeg jo ville støde ind i en del lyskurve undervejs. Om minsandten om det ikke holdt stik. 59,45 minutter efter jeg var kørt hjemmefra, stod jeg i indkørslen hos L.

Vin, øl, vand, pølser, cornichoner samt diverse chips og ostetern stod klar og derefter stod den på et par timer hygge med tidligere kollegaer og veninder samt L’s familie. Omkring klokken 18, hoppede jeg atter på cyklen og kørte de 20,50 km hjem igen. Hjemad tog dog 5 minutter længere en ud uren, om det er fordi det går mere op ad bakke på vejen hjem, eller om det var fordi jeg måske var lidt brugt, ved jeg ikke, men en dejlig lang cykeltur var det nu.

~Højtemeterne på hjemruten.

I bryggerset ligger det hele klar. Hovedet er også klar, ligesom benene også er det. Desværre er min hofte ikke helt klar. Klar til at deltage i dette år Lillebælt Halvmarathon

Jeg har de sidste par uger, døjet lidt med en hofte, som ikke helt vil hvad jeg vil og det har gjort, at jeg indimellem har været nød til at snuppe en lille pille. I nat, måtte jeg igen ty til den lille hvide som tager smærten og derfor har jeg besluttet, at det nok er bedst ikke at løbe de 21 km idag.

Stort øv altså.

Jeg prøvede jo, for første gang i går, at løbe med en rygsæk på ryggen. Inden jeg smuttede ud af døren, var jeg meget spændt på hvordan det ville være og om jeg ville blive irriteret over at have noget siddende deromme på ryggen. Og meget overraskende, så var det faktisk ganske ok at have den på. Der sad hele tiden som den skulle uden at hoppe og danse rundt. Da jeg havde løbet en lille kilometer, følte jeg dog, at jeg blev en smule varmere på ryggen, men ikke noget der gererede overhovedet.

Så hvis det ikke ligefrem står ned i stænger, så er det sådan mine torsdagen kommer til at se ud de næste uger.

Jeg går jo til dobbelt spinning både om mandagen og om torsdagen, men fra nu af og en del torsdage frem, der er der kun én times spinning om torsdagen, lidt træls når jeg nu var kommet ind i den gode vant. Nå, men jeg har så lige for lidt siden fået den idé at jeg da kan løbe de 5 km til spinning, spinne 1 time og så løbe hjem igen. Det er nogle meget stejle bakker der skal forceres, men det kommer jo så til at gi’ godt på bundlinjen.

Men for at det kunne lade sig gøre, er jeg jo nød til at have mit spinningstøj og cyklesko med, men den rygsæk jeg har, ville simpelthen bumpe op og ned da den ingen bryst eller hoftespænde har og det ville helt sikkert være pisse irreterende at have siddende på ryggen. Pis, skulle jeg smutte ind og investere i en decideret løberygsæk – naaa, det synes jeg jo heller ikke, for de koster garanteret kassen. Og hvis jeg nu synes det er træls at løbe med noget på ryggen, så ville det jo være spildte penge.

Men så var det jeg kom i tanke om, at Christian engang for snart mange år siden, fik en lille smal Lego-rygsæk og den da havde vist nok både havde hoftespænde og brystspænde. Mig ned i kælderen og åbne det store skab, hvor vi har alle vores spotstasker og kufferter. Og der var den! Hummm, kunne jeg nu også passe den og kunne alle mine ting være i?

Og ja, jeg kan have både mit cykeltøj, sko, håndklæde, to tomme vandflasker og min mobiltelefon i og jeg kan også passe den. Ok, hoftespændet er nok mere et taljespænde til mig , men sikkert også mere behageligt at løbe med, end hvis den blev spændt ned om hoften. Nu får vi at se hvordan det spænder af (fik I den ), nå jeg engang er hjemme igen.

Samlet vægt: 1850g.

..og hun havde pakke med.

Nøj hvor jeg glæder mig til at afprøve uret i morgen, hvor jeg har tilmeldt mig to timers spinning.

Jeg er rigtig glad for mit næsten nye løbeur og bruger det hver gang jeg er ude og løbe, om det er herhjemme eller da vi var på ferie. Det jeg er ret så vild med, er at det undervejs i mit løberi kan fortælle mig hvor mange kilometer jeg har løbet og ligeledes fortælle mig hvor mange kalorier jeg har forbrændt. Skide smart. En anden funktion som jeg også er vild med, er at jeg kan bede uret om at huske min position så det kan guide mig tilbage til start. Specielt når jeg løber steder hvor jeg ikke er kendt er det smart, for jeg er altså ikke særlig god til at finde vej og hvis jeg bliver snurret for meget rundt, så aner jeg ikke hvor jeg er. Nok en kvindeting. Når jeg så kommer hjem fra en løbetur, kan jeg uploade mine data til Garmin Connect, hvor jeg på Google Map kan se hvor jeg har løbet, højdemeter og puls undervejs, det er jo også lige noget for sådan en statistik/tal hej som mig. Så jow, jeg hygger mig med mit ur.

Så er det så sådan, at jeg her de sidste gange til spinning også har haft det på, bare sådan for at se hvor mange kalorier jeg forbrænder på de dersens tretimers sessions. Det jeg kunne aflæse på uret, var et stort rundt 0, ingen kalorier, og det kan jo ikke passe. Så jeg havde nok indstillet uret forkert. Hjem og kikke i manualen og nej jeg havde ikke indstillet uret forkert. Uret kan sagtens tælle kalorier når man cykler, men kun når jeg cykel ude i naturen, hvor gps’en er sat til, ikke på en spinningcykel. Kalorietælleren beregner ud fra tilbagelagte kilometer, min vægt og min højde, så derfor virker uret ikke til spinning, da jeg jo ikke rør mig ud af flækken. ØV

Nu er det så sådan at jeg tænkte, at det var da nok bare en firmware opdatering der skulle til. Nixen bixen, det ny Forerunner 405 som kom for et par måneder siden og som har fået et lille tillægs navn, så det hedder Garmin Forerunner 405CX, kan nemlig den feature, med at tælle kalorier på en spinning cykel, da CX’eren udregner kalorieforbrændingen ud fra pulsen og ikke ud fra den tilbagelagte distance.

Nøj hvor vil jeg gerne have det ur, men det kræver altså lige, at jeg får solgt det jeg har i forvejen, så hvis du kender én som gerne vil have et ½ år gammelt gps ur, som virker upåklageligt og ikke har nogen ridser, så må du da gerne gi’ et prej.

Jeg startede dagen med at vågne 20 minutter over 4, en anelse tidligt synes jeg nok, så jeg blev liggende og bare gassede den og læste en smule. Først hen ad 7 valgte jeg at kaste stængerne ud over sengekanten og smutte ind i stuen hvor Søren havde sørget for varme i brændeovnen og en dejlig kop kaffe var skam også på vej.

Da kaffen var drukket og morgennyhederne læst, ville Søren finde en frisør som havde tid til at tage ham her i dag, samt ind til vores lokale urmager og få sat et ny batteri i hans ur. Jeg fandt løbetøjet og løbeskone frem og smuttede ud på en rigtig dejlig og næsten vindstille tur. Hvor er det længe siden at jeg har løbet i vindstille vejr, havde næsten glemt hvor dejligt det er og hvor meget jeg elsker det. I dag blev det kun til 11 km, men der er jo også en dag i morgen og hvis vejret bliver lige så godt som i dag, kan der snildt ryge et ekstra kilometer oveni.

Nu har Sønnike og jeg lige været oppe og proviantere og resten af lørdagen, skal bare gå med små projekter og løse ender som skal samles.

Som bekendt var jeg jo til Eremitageløb i går. Jeg samlede Lotte op på vejen og så begav vi os ellers mod København. Vi havde en dejlig afslappet tur over Fyn, broen og Sjælland. Trafik var der så at sige intet af, så det gled dejligt let. Efter en lille 1 ½ time, holdt vi ved Pia. Vi fik tisset af, spist bananer og fik nummer på tøjet, inden turen gik imod Østerbro, hvor vi skulle samle Bot og Jannie op.

Bilen var nu fyldt og vi satte gps’en til at vise jeg til Dyrehaven. Da vi nærmede os, stor der masser af hjemmeværnsfolk og dirigerede trafikken. Og selvom vi var en hel time tidligere end sidste år, kom vi til at holde ca. 2 ½ km fra start, altså kun 500 meter tættere på start end sidste år. For at det ikke skal være løgn, så på turen ned til start, passerede vi masser af parkeringspladser som var FRIE, men der måtte ingen åbenbart parkere. Hvorfor?

Vel nede i startområden skulle vi selvfølgelig tisse igen. Hvorfor er det lige at vi (læs, kvinder) altid skal tisse igen og igen inden et løb?? Nå, men Lotte og jeg skulle starte 10 minutter før Jannie og Pia, så da vi havde fået forrettet vores nødtørft, afleverede vi alt vores overtrækstøj og mobiler til Bot, som ikke skulle løbe, men var så sød at tage med som hepper og holder.

~Hvorfor er det lige, at jeg altid ser tåbelig ud på løbebilleder?

Da starten gik for Lotte og jeg, må det siges at være i et anstændigt tempo, der var ikke megen plads til at overhale og når det endelig lykkedes, så havnede vi i endnu en prop. Pludselig var Lotte væk og jeg løb alene, det meste af vejen, eller alene er jo så meget sagt, med 19.999 andre løbere. Det er en smuk tur rundt i Dyrehaven og vi passere Jægersborg slot to gange på turen og det er også der, at væskedepotet er placeret. Da det ikke var varmt i går, behøvede jeg ingen væske før jeg kom i mål.

Vi var ualmindelig heldig med vejret, for der kom ingen regn før end vi atter sad i bilen på vej mod København igen. Det eneste der var en smule for meget af, var blæst og deltager. Jeg vil sige, at det er lige før der er for mange på ruterne derude, men en flot tur, det er det altså.

Da vi havde sat Bot, Jannie og Pia af, fortsatte Lotte og jeg hjem til Odense. Turen hjem forløb lige så gnidningsfrit som over, på trods af at der faktisk var en del trafik.

Jeg landede herhjemme kvart over fire og på det tidspunkt trængte gevaldigt til et bad. Efter badet, snuppede sønnike og jeg os en dejlig skål suppe inden jeg skulle køre ham til færgen….. eller jeg troede jeg skulle køre han til færgen. Da sønnike og jeg kom til Ballebro, var der allerede kommet en del andre forældre og de oplyste os om, at færgen ikke kunne sejle på grund af for lidt vand i færgelejet. Vi fik pakket ungerne sammen i et par biler og så var det ellers ud på hovedvejen igen og næsen mod Sønderborg, for de skulle jo afleveres på skolen i Nordborg. Det blev til ca. fem kvarter ekstra på den konto. Da jeg endelig landede her hjemme igen, var klokken 10 og jeg var en smule mør og gad slet ikke at kører mere i bil, for med ca. 750 km på kontoen samt et 13,3 km løb, så synes jeg, at jeg havde flyttet mig nok for den søndag.

Føj for et vejr – det er skisme ikke lysten der driver mig ud og løbe Eremitageløb i dag, der er mere det at når man har sagt A så må man også sige B og nu har jeg tilmeldt mig og så gennemføre man også. Jeg havde eller håbet på at vejret ville være bedre end sidste år, men sådan skulle det så ikke være.

BroBizz og gps ligger klar og Lotte, en tidligere kollega står og venter på at blive samlet op. I København venter Pia, Jannie og Bot på vores ankomst, så det eneste der egentlig kan kolde mig tilbage, er at de lukker broen. Og ligenu hvor det er ret så mørkt og hvor vinden pisker hylende rundt om hushjørnerne, kunne det være meget fristende hvis den lukkede, broen altså.

Nu vil jeg få mig lidt morgenmad og en god kop kaffe. God søndag derude.

Endelig er næste års tilmelding til Lillebælt Halvmaraton i kassen. Jeg har siddet klar ved tasterne da tilmeldingen åbnede her kl. 12:00, men det var ikke lige sådan at komme igennem. Jeg ved at der er mange som gerne vil have et start nummer og da jeg har været med siden det startede i 2008, så synes jeg ligesom jeg vil holde gang i den tradition, så det var med at være klar. Som Lars, en tidligere kollega skrev til mig

sjovt hvor nemt det er at taste 12 cifre og så hænger man lige pludselig på 21 km…

og det må jeg jo gi’ ham ret i.

Starten går den 8. maj 2010 kl. 14:00 og jeg glæder mig.
Ses vi?

Søndagen startede med, at jeg frisk og dejligt udhvilet smuttede til Langesøløbet her tæt på hvor vi bor. Jeg havde en aftale med en tidligere kollega om at deltage. Vejret var herligt og der var næsten ingen vind, rigtigt godt løbevejer. De 7,2 km blev løbet i et anstændigt tempo, da det ikke alle steder var til at overhale, men pyt, det var et dejligt løb i smukke omgivelser og et løb for hele familien.

Da jeg kom hjem blev vi enige om, at aftensmaden skulle blive til sen frokost, så da vi begyndte at blive lidt sultne. Tændte Søren op i grillen. Umm som det smagte og grillede mais på kolbe er nu lækre, også selvom det var eftermiddag.

Resten af eftermiddagen og noget af aftenen er gået med at drømme og kikke kataloger. Det ser nu meget fristende ud, med sådanne hvide strande og sol, nu hvor sommeren har forladt Danmark. Jeg tror godt jeg kunne lokkes, hvis det skulle være.

Mit normale tirsdagsmøde, er fra denne uge af, blevet til et onsdags møde. Men det forhindrede mig ikke at stå tidligt op, for mutter-tornado måtte i gang, min husalf er syg og kommer derfor ikke i denne uge. Men inden rengøringen, måtte jeg lige ud og få lidt luft under vingerne og morgenen, var jo super flot.

Da jeg havde været hele huset igennem og var i gang med vinduerne udvendigt, begyndte regnen. Ikke den der vilde piskende regn, men en stille og rolig silende regn. Det var stadigt lunt og da vores udhæng på huset er ret så stort, fortsatte jeg indtil jeg var færdig.

Det eneste der irriterede mig en smule ved regnen var, at jeg ikke nåede at få fejet alle fliserne, men det må så blive i morgen tidlig.

Her sidst på eftermiddagen, havde jeg booket mig ind til endnu en omgang spinning. Og som sædvanligt var det super godt, men nøj hvor var det fugtigt varmt i dag, vi kunne hurtigt, mærke at det havde regnet og luften var tung og fugtig. Nu sidder jeg veltilpas og hygger med en god kop kaffe. Dagen er ved at være slut og jeg kan godt mærke at min krop er blevet brugt en smule i dag.