..en god nats søvn senere, samt en dejlig arbejdsdag, har jeg her i dag fået kikket mine 562 billeder igennem og sorteret så jeg nu er nede på 58, som så skal finsorteres.
Jeg havde en fantastisk fotoweekend sammen med de gæve og super dygtigt gutter fra Fotomala.dk og de andre 10 kursister, hvoraf der var en par blogger imellem. Jeg var helt høj da jeg kørte hjem fra det skønne Skanderborg og følelsen sad i mig resten af søndag aften. Jeg synes at jeg fik rigtig meget med mig hjem og bare det at være sammen med lige sindet i næsten to døgn, er bare så fedt. Jeg fik virkelig meget med hjem og jeg glæder mig til, at bruge mange af de rigtig gode triks og tips i vi fik i min fremtidige fotografering.
Så en stor tak til Brian, Mads Bo og Kasper, for et godt arrangement og jeg er klar hvis I skulle få lyst til, at lave endnu et fotoarrangement.
Når jeg har billeder klar, skal de nok blive smidt op så du kan se dem.
I aftes sad vi omkring klokke 6 og kikkede ud af vinduerne på campingvognen og så at de blygrå skyer herskede på himlen og at vinden var tiltaget ret så meget. Thomas Helmig skulle spille på parkscenen klokken 23, og ham ville jeg faktisk gerne se, men jeg var ikke meget for vejret. Vi sad og snakkede lidt og i løbet at ingen tid, besluttede vi, at det var nu vi skulle rive teltpælene op og sætte næsen hjemad. Nu arbejder vi ret godt sammen og efter beslutningen var taget og til vognen sad behørigt fast på bilens anhængertræk, gik der kun en halv time.
Vi kørte stille og roligt hjemad, da vinden hev godt i den store vogn. Omkring klokken 21 var vi her hjemme og vognen var sat ud på opbevaringspladsen i Odense. Resten af lørdagaften hyggede var bare herhjemme.
Selve festivallen var rigtig hyggelig og bestemt én vi godt kunne finde på at besøge igen. Den var til at overskue og mindede om en stor folkefest.
Jeg er nu spændt på at se slottes plæne igen om 14 dage, hvor vi skal hente Christian hjem, for den var ret så mudret og der blev i en lind strøm, kørt flis og grus på. Jeg tror ikke den sådan lige med det samme bliver plæne igen og nok ikke helt klar til de nye elever ankommer i august.
..men altså en aneles vådt er det her i Norborg, hvor den 30. udgave af Nord-Als Musikfestival løber af stablen. Efter en lidt lang og vejarbejdefyldt tur til Als. Ankom vi endelig til den lidt interimistiske campingplads eller rette og sagt fodboldbanen i Nordborg, for det er det den er. Vi fik anvist en plads og fik kørt vognen på plads og Gud hvor er jeg glad for at vi har solceller på taget af vognen, for når det bare er en fodboldbane vi ligger på, ja så er der altså ikke noget strøm. Men med solcelle og batteri, så har vi hvad vi behøver og med et modem fra 3, ja så er her også lige en netforbindelse. Dejligt når det lige nu er Rasmus Seebach der underholder.
I aftes var Dizzy Mizz Lizzy i gang på den store parkscene og inden koncerten gik i gang, nåede vi lige at hilse på sønnike og ønske tillykke med det flotte resultat i mundtlig engelsk i går.
Det er dejligt at se, at mange af de børn som er med på sådan en festival også har høreværn på, det var bestem ikke noget jeg så for bare et par år siden.
I formiddags slog vi lige et smut ind omkring Sønderborg og fik shoppet lidt, bl.a fandt jeg en kort skind bolero, med korte ærmer, hvor prisen var 799, men med 70% rabat, fik jeg den for 240. dejligt.
Efter turen ind til Sønderborg, smuttede vi ned på festivalpladsen for, at høre lidt af den musik der skulle komme her i eftermiddags og klokken 1414:30 gik Medina på scenen. Jeg er faktisk ikke den store fan af hende og har heller ikke hendes musik, men jeg må sige at hun bestem overraskende med en super energisk show og nogle dejlige rockede numre. Ja, selv Søren synes om mange af dem.
I aften står der både Rungsted og Kreutzfeldt og Big Fat Snake på programmet, så det skal nok blive en hyggelig aften. Og så må I da godt krydse fingre for at regnen stopper og gerne NU.
I onsdags besluttede vi at det var tid til at smutte på en lille weekendtur, men vi lille dog ikke længer væk end at det kunne klares med bil og godt det samme med al den aske der er i de højre luftlag. Jeg havde aldrig været i Lübeck og det samme galt Søren, så Lübeck det blev. Vi tog afsted torsdageftermiddag, så snart Søren var kommet hjem fra arbejde. Jeg havde selv brugt lidt af torsdagen på, at kikke efter de hoteller på nettet. Vi ville gerne have et som lå så tet på bycentrum som muligt. Vi endte op med to adresser og, som faktisk lå på den samme vej. Vi satte gps’en, til og kørte sydover. Ved grænsekioskerne stoppede og fik handlet et par småting, bl.a. lidt chokolade til mine forældre og kørte derefter videre til Lübeck.
Der var stadige ledige værelser, trods det nu lukkede luftrum, vi snuppede et standart værelse da vi jo kun skulle have 2 overnatninger. Efter indtjekning smutte vi ned i den gamle del af byen, som viste sig kun at ligge små 100 meter væk, dels for at få lidt at spise, men også for lige at se os lidt omkring og strække benene.
Selv om det ikke er mere end små 300 km her fra os af og til Lübeck, ja så er foråret i den grad kommet til Lübeck. Alle byens kirsebærtræer er sprunget ud og står og ser fantastiske ud.
Pladsen foran den gamle byport, blev også flittigt brugt at både unge og gamle. den yngre generation lå mest i græsset eller spillede lidt bold, mens den ældre sad på de omkringstående bænke.
Overalt var der en stemning af forår og selv turbåden og restauranterne omkring vandet, var igang med deres forretninger. Når temperaturene kommer længere op, så bliver der sikker en gevaldig leben langs vandet.
Vi har nydt et par dejlige dage i Lübeck, men masser af frisk luft, lange og hyggelige spadsereture, kulturelle indslag og lækkert mad i små hyggelige portioner, serveret med et godt glas øl til. Det er altid dejligt, at komme lidt hjemmefra og nyde hinanden uden for hverdagens trommerum.
Efter at have tilbragt et par dejlige dage i Lübeck, er vi nu atter hjemme på Fyn. Nu skal vi lige have pakket ud og lagt på plads og eller lige lande.
…sådan noget forårsagtigt overtøj og så alligevel ikke overtøj, ja du ved sådan noget som er lidt svært at definere, ja, sådan noget manglede jeg. Så turen gik over det store bælte med vand øst for Nyborg og videre over Sjælland, hvor motorvejen bare blev fulgt, lige indtil der skulle køres fra og derefter til venstre med det samme så og durk ned i parkeringskælderen. Åhh, hvor er det altså nemt, at finde vej til Fields.
Søren skulle også se efter lidt overtøj og vi blev enige om at gå hver for sig. Den første forretning jeg smuttede ind i var Companys og en smuk lang trøje/cardigan ting, som passer perfekt som “overtøj” til de kjoler jeg fik syet i Thailand, samt en almindelig jakke med bælte i livet, hang der på stativerne og kalde på mig. Jeg fik dem prøvet og de var perfekte. Jeg ville dog se om der var andet som faldt i min smag, så jeg tog turen rundt i hele etagen med tøj.
Da jeg havde gået hele turen rundt og ikke fundet andet, stødte jeg på Søren, som havde fundet jakke. Vi gik så begge ind i Companyes og jeg fik min cardigan ting og min jakke.
Nu er vi atter hjemme og begge glade for vores køb.
I lørdags var vi jo et smut på Sjælland, for Gardehusarregimentets Veteran Panser og Køretøjsforening, hold åbent hus, for pårørende og Sebastian er jo lige startet der som værnepligtig d. 1. februar. Trods regnen var der mødt rigtig mange op for at se de 160 unge mænd og kvinder i uniform og for at danne sig et billede af den uddannelse de nu er igang med. For nogle er det kun denne 4 måneders periode, for andre bliver er det en længervarende uddannelse. Sebastian satser på det sidste og er vild glad for at være derover. Hvis han fortsætter, kan han søge om at komme direkte på sergentskole eller også kan han tage til Holstebro, for at få en 8 måneders uddannelse, inden han sendes ud i 6 måneder. Efter de 6 måneder, kan han å også vælge at komme på sergentskole. så mulighederne er mange.
Vi startede med morgenmad i kantinen, hvor Sebastian kom og spiste med. det var faktisk en rigtig hyggelig start, for så fik han også lige fortalt, hvad han skulle deltage i, i løbet af dagen. Klokken nærmede sig hastigt tiden for morgensamlingen, så vi og soldaterne begav os ned til morgensamlings området. Under morgensamlingen fik soldaterne at vide hvad der skulle ske i løbet af dagen og vi forældre blev ved samme lejlighed budt velkommen. Derefter begav de 160 soldater og de mange pårørende sig op på idrætsanlægget, hvor der var mulighed for alle os forældre, at tage masser billeder, af vores små drenge som nu er nogle store soldater.
Som det ses på filmen, så var det stadig øsende regnvejr og de unge mænd og kvinder havde efterhånden stået “til parade” for os i omkring en halv times tid, så de var ved at være godt våde og det var vi andre også.
Da alle havde fået et par billeder eller 10. kom en enkelt pauke og 6 trompeter ind. Det er altså noget der gir’ mig gåsehud, når jeg ser den slags, kald mig bare en gammel sentimental tosse.
Efter paraden var der nu tid til en lille pause, som for soldaternes vedkommende, blev brugt til at skifte tøj og for os andre til at se deres værelser og få lidt kaffe og te. Et par foredrag stod nu på programmet og jeg må sige, at det var meget informative foredrag. For hvis Sebastian vælger at fortsætte og evt. skal du i de der 6 måneder, ja, så er det altså Afghanistan, han bliver sendt til, med mindre at regeringen mener noget andet. Ikke lige noget nogen af os synes lød særligt tiltalende, men efter at have hørt fra soldater som har været udsendt og en mor som havde to sønner som har og er afsted, ja, så tegner der sig et noget andet billede end det pressen maler for os.
Frokosten, som kunne købes i kantinen, var et meget lækkert måltid og forgik i hyggelige rammer. Sebastian sad lige bag os, sammen med nogle fra hans deling. De havde dog ikke samme tid til at nyde måltidet, da de skulle ned og gøre klar til diverse opvisninger og konkurenser. Jeg synes de klarede det rigtigt flor, de har trods alt kun være derinde i 6 uger.
Konkurrencerne var; hurtigste omklædning fra civil til soldat, gevær samling, bilskubning og tatoo. Sebastian skulle deltage i bilskubning og skulle være førren af bilen.
Hele arrangementet sluttede kl. 16, men da Sebastian ikke havde fri før kl. 17 og vi skulle have ham med hjem, satte Søren og jeg os op i kantinen og nød at der var tørvejr og at der var lige så meget te og kaffe som vi havde lyst til.
Det var en super hyggelig dag også selvom det regnede kraftigt næsten hele tiden, men vejret er vi jo trods alt ikke herre over, kun vores påklædning.
Jeg har lavet en film over hele dagen som vare 6:38 min., hvis du har lyst, kan den ses her.
Hvis du har lyst til at se flere billeder fra åbenthus arrangementet i Slagelse, kan du klikke på det lille billeder her under.
Jeg har jo, som tideligere nævnt, hele dagen og aftenen for mig selv og efter endt kontortid, hvor det forøvrigt ikke blev til meget skriveri, pakkede jeg min fototaske og kørte op til Terrariet i Vissenbjerg for at øve mig lidt ud i det der fotograferings noget. Jeg havde overvejet Odense Zoo, men gad egentlig ikke pakke mig synderlig meget ind, derfor snuppede jeg den nemme og dejlige lune løsning.
Efter mit kursus i Randers Regnskov, er jeg blevet meget bevidst om at kassere billeder hvis mit fokus ikke lige sidder i skabet og på dyr og mennesker, er det jo som bekendt i øjet. Jeg kassere gladeligt og gemmer kun dem jeg synes er ok, hellere kassere et for meget end et for lidt og hvis jeg har to ens, eller næsten ens, vælger jeg det, der er bedst og kassere det andet.
Hvis du har lyst til at se de 11 billeder der blev tilbage, kan du trykke på det lille billede herunder.
Jeg havde ellers regnet med, at jeg skulle have en stille onsdag herhjemme. Ikke noget at filde og farre eller skrivning af ansøgninger, men så f….. ved mig og jeg snuppede den lille sorte og styrrede den til Odense. Jeg smuttede ind i bymidten og fandt en parkeringsplads ved Brands og begav mig over til Museet for Fotokunst. Der er altid forskellige udstillinger i gang derinde og der er sikkert noget for enhver smag.
Efter musebumsbesøget, smuttede jeg jeg indenom nogle af butikkerne i Odense og fik handlet nogle af de småting som vi manglede og som kun kan fås der. Vel hjemme malede jeg kaffe og satte den over, for jeg vidste at Søren var lige på trapperne. Nu nydes en stille kop friskmalet kaffe i det bedst tænkelige selskab.
I Odense findes der en café i Brandts Passage der hedder The Room. Hverken Søren eller jeg har været derinde før og i dag blev vi enige om at en let frokost på én af Odenses caféer måtte være sagen. Vi var egentlig på vej til Café Cuckoo’s Nest også i Brandts Passage, da vi gik forbi The Room og besluttede at vi ville der ind i stedet.
~Panasonic TZ7.
Selve cafeen var faktisk ret hyggelig og der var plads mellem bordene. Der er nogle steder hvor jeg synes at bordene står så tæt, at det føles som om jeg sidder på skødet af sidemanden. Men sådan er det ikke på The Room og betjeneingen er også sød og smilende. Søren skal altid prøve et steds burger, når den findes på kortet og rigtig mange gange er han blevet positivt overrasket, det er blev han så ikke lige på The Room. Burgeren smagte ikke af noget særligt og de fries der var til, havde fået alt for meget og smagte mere af fedt end fries. Jeg valgte en bagel med laks med rygeostcreme, rødløg osv. og den var bare i top. Baglen var dejlig sprød og rygeostecremen var tilsmagt så den passede fint til den fede laks. Den kan jeg godt anbefale hvis du en dag skulle smutte indenom The Room.
Godt mætte gik vi en lille tur i Odenses gader. Turen blev dod ikke så lang, for det var bindende koldt og jeg havde ikke fået nok tøj på til en travetur.
Aftensmaden tror jeg vi begge springer over – og det gør nok helle ikke noget.
Det var ved at være alt for længe siden siden vi sidst havde se hinanden, Pia og jeg, så en aftale kom i stand i sidste uge. Jeg kørte til københavn så jeg havde lidt tid til at ose rundt, inden Pia fik fri og vi skulle mødes hjemme hos hende. Jeg fandt en parkeringsplads, der hvor jeg plejer at parkere, nemlig bag Glyptoteket. Det passer nemlig altid med, at jeg skal på toilettet efter at have kørt den halvanden times tid og inde i kælderen på Glyptoteket, er der de fineste og meget meget rene toiletter.
Da jeg havde klaret det jeg nu skulle på Glyptoteket, smuttede jeg op til Rådhudpladsen, dels for at se Københavns juletræ med de tilhørende cykler, men også for at se resten af juleudsmykningen. Men sikke en skuffelse. Hele Rådhuspladsen var ved at blive klargjort til Klimatopmødet i næste uge.
~Rådhuspladsen, København.
Da jeg havde gået rundt en stund i indre København, var jeg ved at blive så kold, at det ikke var sjovt mere. Der var stadig lidt tid inde Pia fik fri, men ikke tid nok til at jeg kunne smutte i Fields, så jeg besluttede mig for, at de borde der står i kælderen i Glyptoteket måtte besøges inden jeg kørte mød Valby.
Min eftermiddag og aften hos Pia, var som altid når vi mødes, fulde af grin og masser af snak, indimellem i munden på hinanden. Pia er så svine heldig, at have hele to Thai Take ways inden for 150 m så selvfølgelig skulle vi have Thai mad. Umm for filan hvor smagte det godt. Jeg kunne spildt leve a Asiatisk mad året rundt.
Tak til Pia for en super hyggelig dag, jeg glæder mig allerede til vi skal ses igen.
Så nåede jeg igennem stakken af billeder fra fotoworkshopen i Randers Regnskov arrangeret af Tybjerg Tekst & Foto. Vi var 14 kursister og de to undervisere var Casper Tybjerg fra Tybjerg Tekst & Foto og Brian Rasmussen Randers Regnskovs prisvindende fotograf. En af de rigtig spændende ting ved workshoppen var; at vi fra kl. 16:00 den første dag og indtil kl. 10:00 den næste dag, havde hele regnskoven for os selv. Det betød, at mange af dyrene opførte sig helt anderledes, og det var muligt at komme tættere på motiverne. Du kan læse meget mere om workshoppen her.
~Blågul ara (Ara ararauna)
Da det hurtigt bliver mørkt på den her årstid, betød det også at vi meget af tiden, bevægede os rundt i mørke og kun havde vores lommelygter til at se, hvor vi gik og det var også lommelygterne vi brugte for at få kameraet til at fokusere. Det var vild spændende at gå rundt derinde og høre lydene, uden at kunne se hvem der lavede dem. Jeg må indrømme, at jeg puttede mine bukser ind i strømperne, for ikke at risiker at der kravlede et eller andet dyr op under bukserne på mig. For om aftenen, kom alle kakerlakkerne også frem og jeg skal hilse og sige at de ikke var små og der var rigtig mange af dem.
~Chris har fanget mig med pandelampe og lommelygte, hvor jeg står og kikker på mit kamera i total mørke.
I går formiddags, satte Brian et par dyr, som normalt lever bag glas, fri i en lille del af Regnskoven, for at vi kunne fotografere dem uden at have glasset imellem os. Bl.a blev en 1 ½ meter tiger pyton sat i på en gren og så fodret med en rotte. Sikke et fascinerende syn at se slangen hygge til og så langsomt presse livet ud af rotten (rotten var død inden slangen fik den, men det viste slangen ikke, da rotten stadig var varm, det er nemlig forbudt at foder dyr med levende dyr her i Danmark) for derefter langsomt at sluge den.
Der blev også sat en fugleedderkop fri, men den fotograferede jeg ikke, den var en anelse for stor til mig og jeg havde det ikke vildt godt i nærheden af den. Men en lille sød mælkefrø fik jeg fanget, mens den sad på en lille gren og sugede sig fast med sugekopperne på dens fødder.
~Mælkefrø (Trachycephalus resinifictrix)
Jeg fik skudt rigtig mange billeder, men efter først en grov sortering, derefter en fin sortering, er jeg nu nede på 56 billeder som jeg synes er ok. Jeg har dog lavet min egen fin fin sortering og er faktisk helt ned på 13 billeder, som jeg synes er ”lige i skabet”. Men de 57 er nu heller ikke sååå ringe og dem beholder jeg.
Hvis du har lyst til at se de 57 billeder, kan du klikke på det lille billede herunder.
43 år - gift med Søren - mor til en - pap til to - bosiddende på Fyn i et lille landsbysamfund uden for Odense - jeg elsker at fotografere min og familiens hverdag - og alt andet, der kommer inden for objektivets glas - løber af lyst - men også for at holde formen - motto: Der kommer det ud af dagen, som jeg selv vælger at investere i den.
Hygsom og flittiglise-dag: Jeg fik arbejdet lidt med ansøgninger her i morges og da jeg have siddet et par timer, ... http://bit.ly/9sZ3co ♫5 timer siden
Mojitoo: Jeg er så dårlig til at fejre mig selv, men i år synes jeg alligevel, at jeg ville jeg ville holde lidt p... http://bit.ly/doy3fw ♫01.09.2010
Legemorgen: Efter at manden var kysset farvel og Sønnike sendt ud af døren med et ønske om en dejlig dag, satte je... http://bit.ly/cIYcu6 ♫01.09.2010
Gmail: Som mange af jer nok ved, så er min favorit browser Google Chrome og ud over Chrome, bruger jeg også mange ... http://bit.ly/cQxamU ♫31.08.2010
Endnu en: ..ansøgning er røget afsted i dag. Græsset er slået og tasken til spinning er pakket og kartofler, til d... http://bit.ly/9Vt9J5 ♫31.08.2010
De kan, til tider give mig grå hår, men jeg vil for intet i verdenen undvære dem. De giver mig så meget. Det er et privilegium at få lov til at være en del af deres liv.
Her har jeg været
Her nedenfor på kortet kan du se hvor i verdenen jeg har været. Det er jo blevet til en del i løbet af årene, og der kommer helt sikkert flere lande til.