På den anden side af Nilen fra Luxor ligger det grandiose Dier el Bahri. Det kaldes også undertiden for Hatschepsut-tempel, da det er masoleum for dronning Hatshepsut (1490 -1468 fvt.).

Overalt så vi disse æseltrukne vogne. De blev brugt som legevogn til børn, og som almindelig transport med og uden varer. Når bønderne er i marken, står der et æsel med påhægtet vogn for enden af bondens jordlod og venter tålmodigt på at den skal hjemad igen.

Nytårsaften havde hotellet arrangeret en fælles middag I et stort telt på pladsen ved siden af poolen. Der ville komme noget underholdning og så ville der blive sat en stor buffet op. Vi spurgte drengen hvad de havde lyst til, for vi havde også set, at den lille restaurant uden for hotellet holdt åen og serverede en 6-retters menu.

Vi var alle enige om, at den lille restaurant lød dejlig, så nytårsmorgen gik jeg ind for at resevere bord. Det var også i sidste øjeblik, vi fik det sidste bord og kunne end ikke vælge tidspunktet.

Det er vores bord, her til højre

Vi ankom kl. 19:00 til en hyggelig pyntet restaurant, og fik et glas champagne at starte med. Menuen lød således:

-Scampi rejer med bacon
-Tomat/sød kartoffel suppe
-Sorbet
-Kalvesteg med diverse tilbehør
-Gedeost med honning
-Moccaparfet med hindbær og papaja coulis

Efter den dejlige mad, fik drenge Tequila Sunrise, dog nøjes Christian med en sunrise. Jeg snuppede en Irishcoffee.

Da klokken nærmede sig midnat, gik vi alle ned på stranden for at ønske hinanden godt nytår og se på et eventuelt fyrværkeri. Vi fik ønsket godt nytår, men fyrværkeri var det ikke noget af. Vi så vel 1 raket og tre romerlys, det var det.

Bagefter kom vi til at tale om at nok ikke var så meget fyrværkeri, da alting jo er så tørt dernede og at man sikkert skal indhente en speciel tilladelse.

Jeg håber da så sandelig, det også gælder i resten af verdenen, det har jeg da lært sønnike.

..skulle man næsten tro at Egypterne har fået ind med modermælken, for uanset i hvilken situation de befandt sig i så blev hornet brugt flittigt. Når de kørte bag en som ikke flyttede sig hurtigt nok, midt under en overhaling og som hilsen.

Det sjove er at, på mange gader sås dette skilt og for mig at se, er det et skilt der signalere “horn forbudt” eller er jeg helt galt på den

Selv om vi som familie gik 10 meter fra vejen, kunne taxachaufførne, finde på at dytte og stoppe op for at hører om vi skulle have en taxa, det var faktisk ret irreterende. Drengene var begyndt at udtænke planer for hvordan man kunne få dem til at stoppe. Den ene plan gik ud på at de ville gå helt ude ved vejen og når de så dyttede, ville de vinke til dem – hvorefter chaufføren ville tro at de skulle med, men det ville bar fortsætte med at gå og så gentage vinkeriet for hvert dyt

Efter en noget kaotisk ankomst i Hurghada lufthavn, hvor vi først stod i kø for at få visum, for derefter at stå i kø, for at få stemplet vores visum, for til sidst at stå i kø for, at vise passet med det stemplede visum, kom vi til vores hotel.

I receptionen blev vi mødt af en meget hjælpsom og kompetent receptionist. Han spurgte om vi ikke hellere ville have en suite i stedet for de to værelser vi havde bestilt. Han insisterede på at vise os suiten, for han mente den lige var noget for os.

Vi havnede på 2. sal for enden af en lang gang, T300 stod der på døren som han låste op. Indenfor var der en gang en dør til et toilet, et stort soveværelse med 2 stole, 1 bord og et skrivebord samt tv. Derfra var der adgang til et badeværelse med kar. For enden af gangen, var der en stor stue, hvor der var 2 senge samt en sofagruppe med stole og endnu et skrivebord og tv.

På nederst højre billede ses Christian på vores terrasse

Da vi havde set suiten og den tilhørende terrasse med den helt fantastiske udsigt var vi solgt.

Jeg gik med receptionisten tilbage til receptionen for, at udfylde de sidste papirer. Da det var gjort blev der tilkaldt en herre som skulle bringe vores kufferter til værelset.

Vi stod tidligt op og kørte fra Fyn kl. 04:00. I Billund hentede vi Daniel og Sebastian som var en smule trætte, da de dagen i forvejen havde været til familie-julefrokost.Vi forlod Danmark i småregn og ikke mange varmegrader, men med en sikker forventning om, at Egypten ville være bare lidt varmere.

Vi fløj op igennem skyerne, som synes, ingen ende ville tage, men endelig var vi igennem og solen var ved at stå op. Der er noget specielt over en solopgang i 10.000 meters højde med vattotter så langt øjet kan se.

Der blev spist og hygget igennem med slik og en film, alt imens vi også snakkede om Egypten.

Jo længere vi bevægede os ned i Europa jo mindre blev skydækket og vi begyndte at kunne skimte landområder.

Da vi nåede det Afrikanske kontinent og kom ind så vi kunne se Nilen, var det tydeligt at se hvordan Nilen oversvømmer dalen. På begge sider af Nilen var der grønne områder, grænsen for ørken og frodig jord er meget tydelig.

I det 5. årh. f.kr. skrev Herodot at Nilen er Egypten gave. Med det mente han, at Egypten skylder Nilen hele sin eksistens. Nilen er med sine 6670 km verdens længste flod.

Landede i Billund i går aftes, fik afleveret Daniel og Sebastian, inden tyren gik hjemad mod Fyn. Nu sider jeg og nyder en kop kaffe, mens vinden piber som en sindssyg udenfor. Det er skisme da pokkers koldt herhjemme, sammenlignede med Egypten.

Nu skal vaskemaskinen snart på overarbejde, men det skal den nu nok klare, den har jo trods alt også haft en uges ferie