Når man starter på QE2, starter man i en ”mellem” restaurant, så ledelsen kan danne sig et indtryk af hvad man kan. På QE2 arbejder man sammen 2 og 2 om 18-20 gæster og tro mig selvom det ikke lyder at mange, kan man godt have så sindssygt travlt, så travlt at man knap aner hvad man selv hedder, og det er af den simple grund, at køkkenet ligger så langt væk og, at selve køkkenet er liges så stort som en mindre sportshal, hvor man løber rundt for at få sine bestillinger.

Efter et par måneder, blev vi så “fordelt” ud til andre restauranter, eller forblev samme sted. Jeg var “så heldig” at komme i den bedste restaurant på QE2, den hed Queens Grill Restaurant. Der havde jeg fornøjelsen at blive sat sammen med Andy som kom fra Isle Of Wight. En meget charmerende gut og vores sammenarbejde var kanont. Aldrig har jeg fået så mange drikkepenge som da Andy og jeg arbejdede sammen.

~Andy og jeg med et par gæster

En anden fordel ved at arbejde i Queens Grill Restaurant, var at vi kun havde mellem 16-18 gæster. Men hvilke gæster. Under en World Cruise, havde vi så at sige, de samme gæster i 3 ½ måned, det siger lidt om de finanser de havde. Et af de ægtepar vi serverede for, havde en stor suite til at bo i og en lige så stor suite til de ting de købte undervejs. Udover det havde de også deres limousine og chauffør med om bord.

Efter 5 dage i Sydney, fortsatte turen op gennem Great Berria Reef op mod Darwin, hvor vi skulle være i et par dage.

I Darwin havde jeg mit første møde med en slange, men ikke det sidste. Det var en helt fantastisk følelse, at stå men sådan en i hånden, og mærke hvordan musklerne bevægede dig i kroppen på den, når den snoede sig om mine arme.

~Mit første møde med en lille slange

Jeg hader edderkopper og får næsten åndenød når jeg ser én som er større end en tommelfingernegl, men slanger det rør mig ikke det fjerneste.

Lige et lille tilbageblik på QE2’s besøg i Sydney 1993 med mig ombord.

~Indsejlingen til Sydney

~Indsejlingen til Sydney

~En tidlig morgen inden jeg mødte ind på job

Afrejsen fra Sydnet, var helt fantastisk. Ufattelig mange mennesker var mødt op for at vinke farvel og det var næsten rørende at se alle de småbåde som fulgte skibet og os på vej.

.. et par billeder af sol og varme, på sådan en grå og fugtig mandag som i dag, er vist ikke det værste man kan blive udsat for.

~Ankomst til Bali

~Rismarker på Bali

.. på St Thomas, var vores foretrækkende strand, når vi var på øen. Den er udformet som et U har det mest vidunderlig turkisblå vand og den ligger nede i en dal så der er ikke meget vind. På stranden havde de en tjener som ikke gik rundt, men løb i vandkanten, med de drikkevarer de badende gæster bestilte.

~Jeg tror det er min Piña Colada han der kommer med.

~Det dejlige turkisblå varme vand.

Jeg var på Grenada i 1992, sikke en oplevelse, jeg glemmer aldrig den venlighed og imødekommenhed jeg mødte blandt de Grenadaianerne, eller hvad de nu kaldes. Betina, en tysk bekendt, og jeg fik rigtigt set øen, både den del de lokale brugte som vaskeri og den helt fantastiske smukke natur.

~Mig i en meget ung udgave.

~Det lokale vaskeri og badeland.

Grenada er den sydligste af de små antiller i Caribien. Øen har vulkansk oprindelse og søerne Grand Etang og Antoine er dannet i udslukte kratere. Øens regnfulde og tropiske klima er modereret lidt af havet og er iøvrigt velegnet til landbrug, der er landets vigtigste indtægtskilde. Grenada er berømt for sine krydderier og går også under betegnelsen «krydderiøen» (Spice island).
Kilde: www.leksikon.org