'Thailand'

..hed vores hotel i Bangkok. Hotellet lod ikke til at være særligt kendt hos personalet i Hua Hin eller hos dem der skulle køre os derind efter opholdet Asara Hotel, så vi var ærligt talte lidt spændt på hvad det var for et hotel vi havde booket. Vi havde i det stille aftalt at hvis hotellet viste sig at være sådan et lidt ”skod” hotel, så ville vi bare finde et, at de velkendt og booke os ind der.

Da vi ankom og chaufføren kundgjorde at har var hotellet, kunne jeg ikke tro mine egne øjne – der var jo ikke noget hotel?? Jeg lænede mig lidt frem og kunne så godt se et skilt hænge deroppe med navnet på, men der var ingen indgang?

To portier i nydelige uniformer og store smil på læberne, kom ilende til for at tage sig af vores bagage, samt lede os ind i en slags forhal. Derind i forhallen var der en indgang til et supermarkede og jeg kunne slet ikke se, hvor der skule være et hotel, tilmed et hotel jeg kunne holde ud at være på (ikke fordi jeg er sippet, men visse steder sætter jeg grænsen), for det her så ikke særligt tiltalende ud. Vi blev gleitet hen imod to rulletrapper, en der gik ned og en der gik op. Vi skulle op. Det var da jeg stod på rulletrappen og kikkede op at det åbenbarede sig, hotellet, med fine paneler og smukke blomster. Da vi nåede enden af rulletrappen, kunne vi nu se det hotel som vi på internettet var faldet for og det lignede. :)

Vinduer var der ikke på værelserne, eller det var der, men de kunne ikke åbnes og var dækket at et eller andet. Det gjorde ikke noget for på en eller anden måde virkede det normalt. Hvis der havde været vinduer, havde de afsløret en ret trist gyde, hvor der var en livlig trafik om aftenen. ;) men det virkede helt normalt.

Om aftenen, ændrede kvarteret sig fra en travl storby til en travl storby med udendørskøkkener overalt, også på kørebanen, hvis der ikke lige var plads andre steder.

Jeg har lavet en lille film, som viser en smule af aften gadelivet i det ydre Chinatown hvor vores hotelindgang kan ses hvor jeg siger “Shanghai In”.

Hvis du har lyst til at se flere billeder fra vores skønne centralt belliggende hotel i Bangkok, så kan du klikke på det lille billede har nedenfor.

 
 
 
 
 
 
 

Wat Pho

Efter at have set The Gran Palace ville vi se den sovende Buddha, Wat Pho, som ligger lige ved siden det store palads. Men munkene der bor i det store tempel område ved Buddhaen, afholdt en eller anden for for ceremoni og derfor åbnede de først, for offentligheden kl. 14. Vi smuttede tilbage på hotellet og fik en let frokost på vejen.

Wat Pho er en enormt imponerende forgyldt liggende Buddha statue. Den er 46 meter lang og 15 meter høj. Den liggende Buddha repræsenterer den historiske Buddha ved hans død. Det siges, at Buddha vidste at døden nærmede sig, og bad sine disciple om at udarbejde en leje til ham i en lund!

Templet blev bygget i 1845 og er delt i 2 sektioner, Buddhavasa (kapellet sektion, bestod af pagoder, kloster, kirker og Buddha-statuerne) og Sangghavas (opholdsstedet for munke). Hele tempelområdet fylder næsten 20 hektar jord, der gør det til det største thailandske tempel (Wat) i Bangkok

På fodsålernen, som er 5 meter lang og 1,50 meter høj af statuen, er der indlagt perlemor, med angivelse af de 108 lovende tegn på lykke bogstaveligt (almindeligvis kaldet Mongkol 108).

Efter at have set Buddhaen, nød vi at spadsere rundt på tempelområdet, som føltes lang væk fra Bangkoks larmende storbyliv. Der var ikke mange der tog sig tid til det og det betød at vi indimellem havde store områder helt for os selv. Dejligt.

Hvis du har lyst til at se flere billeder fra The Grand Palace, så kan du klikke på det lille billede har nedenfor.

 
 
 
 
 
 
 

Efter turen ud til Ayutthaya, som jo foregik sammen med andre turister og guide, besluttede vi at vi ville se storslåede palads ”The Grand Palace” på egen hånd. Efter en dejlig morgenmad på hotellet tog vi en taxa til ”The Grande Palace”. Da vi ankom, lige efter åbningen, var der allerede masser af besøgende og der holdt flere store turistbusser og satte gæster af. Min erfaring fra dagen før, sagde mig at jeg hellere måtte smide en af mine saronger i ryksækken. Og det skulle vise sig at være meget godt, fro også her måtte jeg ikke vise det underste af mine ben. Synes ellers de er meget pæne. :)

Lige inden for indgangen sår der en del Thaier som, for et mindre beløb, tilbyder sig selv som guide. Vi kikkede os hurtigt omkring det den store plads og blev enige om, at det vist var en rigtig god idé, hvis vi bare skulle få en lille smule ud af besøget. En sød dame, hvis navn jeg bare ikke kan huske, blev vores guide for en time. Sikke hun kunne fortælle og sikke en viden hun lå inde med. Vi fik sågar lov til at komme ind et par steder som eller var lukket pga. restaurering. Jeg vil helt klart anbefale at tage en guide hvis man ankommer til palaset på egen hånd. Vi hørte om historien om abekongen, dog kun i store træk og så vægmalerier som fortalte hele historien. I samme rum som vægmalerierne er der en masse firkantede søjler hvor der på hver side er der en lille tavle med en masse skrifttegn på. Guiden fortalte at på hver søjle er historien som passer til det vægmaleri den står uden for.

Siden grundlæggelsen af Bangkok, som hovedstad har ”The Grand Palace” været den største arkitektoniske symbol for den thailandske kongefamilie. I dag bor den kongelige familie på ”Chitralada Palace”, mens ”The Grand Palace” kun bliver brugt til ceremonielle formål, som kroninger.

Inden for slottet kompleks er flere imponerende bygninger, herunder Wat Phra Kaew (Temple of the Emerald Buddha), som indeholder den lille, meget berømte og meget ærværdige Emerald Buddha, der daterer sig tilbage til det 14. århundrede. Buddhaen skifter klædedragt for hver årstid og der er kun kongen der må skifte klædedragten. Nu har kronprinsen dog overtaget, da kongen er gammel.


~Emerald Buddhaen ses her i sin vinterdragt.

Paladset dækker et areal på 218.400 kvm og er omgivet af en stor mur.

Hvis du har lyst til at se flere billeder fra The Grand Palace, så kan du klikke på det lille billede har nedenfor.

 
 
 
 
 
 
 

Vi havde hjemmefra bestemt at noget af det vi ville se Thailand var Ayutthaya, som jo var hovedstad i Siam (Thailand) fra 1351 indtil den blev vældet af burmeserne i 1767. Det eneste der er tilbage af den gamle by er ruiner, men det er nogle storslåede ruiner, templer og buddhafigurer. Vi havde valgt, at tage en heldagstur op til Ayutthaya og blev hentet fra hotellet tidligt om morgen og bragt til en slags opsamlingssted, hvorefter turen gik mod nord. Der er rigtig meget, at se i Ayutthaya og jeg har skrevet om nogle af stederne tidligere, de sidste kommer her.

Tidligere indlæg:
Wat Lokayasutharam
Wat Phu Khao Tong
Bang Pa-In Palac

Wat Thammikarat

Dette tempel er placeret foran det kongelige palads i Ayutthaya. Ifølge historien om den nordlige del af Ayutthaya, blev denne grundlagt af Phraya Thammikarat, en søn af kong Sainam Phung før Ayutthaya periode. Dengang hed det Wat Mukkharat. Derefter blev navnet ændret til ære for grundlæggeren, så det nu hedder Wat Thammikarat.

Det vigtigste monument, som findes inde i templet er; kapellet, der bruges til at forankre en stor bronze Buddha som ses her nedenfor.

Vi nød som også bare at gå runde på det relative store område og bare lige nyde og indsnuse alle duftene og lydene.

Wat Mahathat

Wat Mahathat, blev bygget af Kong Boram Rachathrat omkring 1374, den tredje konge af Ayutthaya rige, og byggeriet blev afsluttet omkring 1390. Det menes at Wat Mahathat var et kongelig kloster og meget vigtigt et i Ayutthaya periode.

De aller fleste bygninger er ødelagt på grund af kampene med Burma, og de fleste af Buddha figurene har ingen hoved, de er simpelthen blevet hugget af. Der er dog et hoved, som er ret så kendt og det er hovedet af Buddhaen som bliver holdt af et træ. Det vokser opad sammen med træet, så på et eller andet tidspunkt, når det vel op i hovedhøjde med os. ;)

Når man nærmer sig Buddhaen i træet skal man gå i knæ, dan man ikke må stå og kikke på den oppefra og ned. Der står sågar en vagt og holder øje med om gæsterne nu også gør det.

Viharn Phra Mongkolbophit

Da burmeserne ødelagt Ayutthaya, blev både Viharn og Phra Mongkhon Bophit beskadiget af ilden. Den store Buddha statue blev, i de næste 200 år, overladt til vind og vejr, indtil Kong Rama VI, i 1920, gik i gang med restaureringen. Under restaureringen blev der fundet et stort antal Buddha figure, de bliver i dag opbevaret på det nærliggende Chao Phraya Sam National Museum.

Viharn Phra Mongkolbophit, er et smukt tempel og Buddhaen inden for er lige så smuk som alle andre Buddhaer, men dette er det første tempel hvor vi så skolebørn komme og også flere lokale ældre mennesker kom. Det jeg dog ikke brød mig så megte om var, at der var et ret så stort turistmarkede udenfor og det klædte bestemt ikke templet, med alle de presenninger og parasoller som fungerede som skygge.

Hvis du har lyst til at se et par billeder mere fra Wat Thammikarat skal du kikke på det 1. billede og hvis du vil se mere fra Viharn Phra Mongkolbophit, skal du klikke på det 2. billede her nedenfor.

 
 
 
 
 
 
 

Hvis du på noget tidspunkt kommer til Thailand, så er Ayutthaya helt klart et besøg værd. Selvom vi tilbragte en hel dag deroppe, så har vi kun set en brøkdel.

Phra Budhasaiyart, den liggende Buddha, er er et ganske imponerende syn, statuen, er lavet af mursten men beklædt med gips og er helt enormt. Længden af den er ca. 37 meter og den er 8 meter høj. Statuen er, den næststørste liggende Buddha i Thailand, efter den liggende statue i Bangkok (som der også nok skal komme et par billeder fra).

Det bar helt vild at stå og gå rundt om den – tænk at have sådan en stor skulptur liggende i det fri.

Denne pyramideformet, Mon-stil, Chedi, er den største stående bygning i Ayutthya. på toppen af denne Chedi, er der er en meget lav og smal tunnel som føre ind i Chediens indre. Tunnelen er så smal, at man skal gå forover bøjet og der kan kun være én person i tunnelen ad gangen.

Inde i Chediens indre er der et meget lille rum som er beklædt med små spejle og så er der er lille alter med en Buddha på og selvfølgelig også et billede af Thaiernes elskede konge. Rummet er ikke større end, at tre mennesker kan stå derind, så det er ikke noget med at lide af klastrofobi.

Udsigten fra toppen er fantastisk og selv om der er mange stejle trappetrin til toppen, er det helt klart klatreturen værd.

Hvis du har lyst til at se et par billeder mere fra Wat Phu Khao Tong, kan du klikke på det lille billede her nedenfor.

 
 
 
 
 
 
 

60 km nord for Bangkok langs bredden af floden Chaopraya ligger Bang Pa In, sommerpalads for kongerne i Thailand. Slottet kan dateres tilbage til det 17. århundrede, fra før etableringen af Bangkok som Hovedstad. I dag benyttes slottet kun sjældent, og derfor bliver det mest brugt af staten end som en kongelig sommerresidens.

Slottet består af en samling af bygninger af forskellige aldre og forskellige arkitektoniske stilarter, omgivet af en sø. Slottet blev oprindeligt bygget af kong Prasat Thong i 1632 og var var residens for alle konger i Ayutthayas (hovestad i Thailand fra periode 1350 til 1767). Da Bangkok blev hovedstad i 1782, blev Bang Pa-In forladt og stod ubeboede hen, indtil kong Mongut i 1851 restaurerede slottet og de kongelige igen benyttede slottet.

Som så mange andre steder, er der også her dresscode og hvis man ikke er dækket nok til, man kan låne en sarong og skjorte som dækkede den bare hud. Jeg havde klædt mig så jeg var passende påklædt, men da jeg ville en i én af bygningerne, måtte jeg over i en lille hus og låne en sarong, da mine ankler og lidt af underbenene var synlige. Ikke helt så fiks, men den klarede det den skulle

Hvis du har lyst til at se et par billeder mere fra Bang Pa-In Palac, kan du klikke på det lille billede her nedenfor.

 
 
 
 
 
 
 

……ahhh for pokker, hvem der dog bare lå under den igen. :)

Det berømte Chat Chai marked blev bygget i løbet Kong Prajadhipoks (Rama VII) regeringstid. I løbet af denne tid var det mest organiserede og desinficeret marked i Thailand. I dag er markedet er symbolet for Hua Hin. Stort set alle besøgende passerer gennem markedet både tidligt om morgenen og senere på dagen.

Chat Chai markedet er for nylig blevet moderniseret. Chat Chai dag marked ligger ikke langt fra natten markedet, og det meste af markedet er overdækket. Her kan du købe frugt, grøntsager, fisk og kød til lokale priser. Det er sjovt at slentre rundt og se på alt det man kam købe og ikke mindst se alle de forskellige tørrede fisk og skaldyr som ligger i bunker, klar til salg. Det er dog mest de lokale som handler her og jeg kan forestille mig at de fleste daglige indkøb foretages her.

Efter en tur ind til centrum af Hua Hin, tog vi som oftes en Tuk-Tuk hjem til hotellet, det kostede ikke mere end 150 baht, omregnet ca. 30 kr og så blev man lige blæst godt og grundigt igennem. :)

Hua Hin

Hua Hin, som oversat til dansk betyder Stenhoved, er Thailands ældste badested og er beliggende, ca. 200 km, syd for hovedstaden Bangkok. I 1920´erne byggede Kong Mongkut (Kong Rama IV) sommerpaladset Klai Kangwan, som oversat betyder, “fjernt fra alle bekymringer”, paladset benyttes den dag i dag stadig af kongefamilien. Kongen og dronningen opholder sig faktisk her det meste af året, når ikke de officielle pligter kalder.


~Hua Hin har ca. 73.000 indbyggere og midt igennem byen skære den 4 spors hovedvej sig.

På grund af kongens tilstedeværelse, er Hua Hin derfor nok også en af de renere byer og der er mere politi end i andre byer. Politiet holder diskret opsyn med strande og veje, og kriminaliteten er lavere and mange andre steder i Thailand.


~Over alt er der ledningsspaghetti som ikke ligefrem pynter.

I Hua Hin er der hver aften et natmarkede, et turisttilpasset marked, som åbner i skumringen langs Dechanuchit Road. Her sælges tøj, DVD- og Cd’er, souvenirs, frugt, sko, legetøj, håndværk og meget andet


~Man kan købe alt på natmarkedet – men ikke alt er lige godt.


~Der findes også utallige små gadekøkkener, hvor både turister og lokale spiser godt og billigt.

Jeg lavede en lille bitte fil fra markedet, bare for at få noget af stemningen med. Det er ikke helt lykkedes, men det er meget sjovt at se den alligevel. Filmen er som de andre film også lavet med mit Panasonic Lumix DZ7.

Regnvejr

Den ene morgen da vi vi lige var kommet ned til morgenmad, i restauranten nede ved pool og strandområdet, skal jeg eller lige love for at himlen åbnede op for de store sluser. Jeg havde heldigvis mit kamera med og fik lavet en lille film.

Vi blev hentet af vore guide, som viste sig at være en meget lille men yderst adræt mand præcis kl. 8 om morgenen. Duren gig sydover, hvor vi gjorde stop ved en jack- og ananas plantage. Jack frugter menes at være verdens største frugt. Den kan blive næsten en meter lang og en halv meter tyk. Frugten ser underlig ud med pigge og vorter på den hårde skal.


~Det er vildt at forestille sig, at træet kan bæger frugter på op til 40 kg.

Da vi drejede af hovedvejen som kører fra nord helt ned til det sydlige Thailand, kom vi ind i et andet landskab end det som udfolder sig langs landevejen. Her var der mange rejeframe og vi fik fortalt, at nogle af bassinerne var forbeholdt almindelige rejer andre de store tiigerrejer. Selv da vi kørte ind i Khao Sam Roi Yot nationalpark, var der rejefarme, men de er kun tilladte så længe de ikke udvidede selve dambrugene.


~ Fiskerlandsbyen Bang Pu som vi kørte igennem for at komme til havet, hvor vi skulle med båd.

63 km syd for Hua Hin, en 10 minutters tid med båd og en 1/2 times gang fra stranden, ligger Phraya Nakhon grotten. Turen til grotten fra stranden kræver godt og solidt fodtøj, da stien til grotten føre op ad en stejl bakke. Selve stien kan kun lige anes og består mest af store nedslidte flintesten, som visse steder var yderst glat, i regnvejr ville det nok ikke have været muligt, at komme op til grotten. Så det var med tungen lige i munden at vi, sammen med vores adrætte guide, begav os op af den stejle stig til grotten.

Det område af Khao Sam Roi Yot hvor Phraya Nakhon grotten med Kuha Karuhas Pavillon ligger, er formentlig det sted, hvor kongen Mongkut den 18. august 1868, sammen med hans følge, iagttog en total solformørkelse. Konge Monkut var meget interesseret i astronomi og havde selv beregnet både dato og sted for formørkelsen. Men han pådrog dig sig malaria i løbet af denne begivenhed, og døde kort tid senere, så han nåede ikke, at nyde sin succes ret længe.

Inden kong Chulalongkorn i 1890 besøgte Kuha Karuhas, blev Pavillon inde i grotten bygget. Senere har både kong Vajiravudh samt den nuværende konge Bhumibol Adulyadej besøgte grotten.

Khao Sam Roi Yot National Park blev oprettet den 28. juni 1966 og blev den 1. april 1982 udvidet, så den nu dækker over et areal på 98.08 km2.

Det var en fantastisk tur og vores guide, som ikke talte ret godt eneglsk, var, når vi havde fanget hans lidt specielle udtale, rigtig god og forstod, at formidle stedets historie. En tur vi godt kan anbefale andre, bare man sørger for ordentligt fodtøj og en flaske vand med til turen op.

Hvis du har lyst til at se flere billeder fra Phraya Nakhon Cave, kan du klikke på det lille billede her under. :)

 
 
 
 
 
 
 

Asara Hotel

Da vi bestilte vores bryllupsrejse, kikkede vi på mange forskellige hoteller. Vi vidste sådan nogelunde hvad vi ville have og endte til sidst med to. De var begge ret lækre og begge tilbød de, alle de faciliteter som vi havde på vores ønskeliste. Efter at have studeret dem nøje, besluttede vi at det skulle være Asara Hotel, da de havde Pool Villas, noget ingen af før har prøvet. Tænk, at have sin egen lille pool.

Asara hotel levede fuldstændig op til vores forventninger og endda mere til. Da vi ankom til hotellet efter 10 timer flyvning og 2½ times bilkørsel, var vi nok ikke helt så velplejede, som da vi tog hjemmefra. Vi blev budt velkommen af en drager som selvfølgelig sørgede for vores bagage.

Oppe i receptionen blev vi budt velkomme med et, “værsgod at tage plads”, ikke noget med at stå op foran en skrank, nej, vi sad ned. Ikke så snart var vi blevet sat, før vi fik serveret en vådserviet (våd og lun vaskeklud) samt en dejlig frisk frugtcocktail. Da alle formaliteter var blevet klaret, blev i vist til vores værelse.

Hele hotelområdet oser af ro og afslappethed og servicen er helt i top. Jeg (vi) vil til en hver tid anbefale dette skønne hotel.

Hvis du har lyst til at se flere billeder fra Asara Hotel i Hua Hin, Thailand, så kan du klikke på det lille billede her under. :)

 
 
 
 
 
 
 

Aquapac

Inden vi tog til Thailand, nåede jeg at bestille og modtage en Aquapac til mit lille kamera. Jeg havde hørt fra en tidligere kollega, at sådanne “poser” fungerede ganske glimrende. Jeg var dog lidt spændt på om den pose nu også holdt vand og kunne klare en snorkling tur.

Først prøvede jeg at skyde et par billeder med kamerat i posen men uden at det var i vand, bare for at se om jeg nu også kunne håndtere knapperne igennem posen. Det er ikke helt let, så det med at skifte indstillinger undervejs, det gjorde jeg ikke.

Da vi kom til Thailand, tog jeg kameraet med i poolen, for hvis det ikke holdt vand, kunne jeg hurtigt få det på land igen. Jeg havde egentlig indstillet kameraet på det motivindstilling “under vand”, men der virkede farverne ikke særligt godt, det var som om der kom sådan et rødligt skær over billederne, så jeg fik hurtige ændret til auto og så begyndte det alt ligne noget jeg kunne bruge.

Jeg var vildt spændt på hvordan det ville fungere ude i havet, så jeg glædede mig til vi skulle på den bestilte snorklingtur. Dagen kom og vi blev hentet ved hotellet. I bussen sad allerede et engelsk par og en fransk par. Vi kørte et partimer sydover inden vi havnede ved havet, hvor vi skulle med en speed båd ud til en lille ø som hedder Talu Island, på thai, Kho Talu. Der kom endnu nogle minibusser og alt i alt, var vi vel omkring 20 personer som skulle med båden.

Da vi ankom til øen, blev ankeret smidt ud og vi fik alle udleveret minibanaer som nogle af fiskene kunne lide, idéen var så at vi skulle pille bananen under vand og så ville fiskene komme og spise. Søren og jeg hoppede i og svømmede lidt væk. Jeg tog et par billeder af et par enkelte fisk, ikke vildt mange, men der var trods alt nogle. Vi svømmede lidt rundt og nød det dejlige lune vand og da vi var et stykke væk fra de andre, blev vi enige om at vi ville prøve det mad minibananerne og om de kunne tiltrække fisk.

Og er du da vimmer som sådan en lille banan kunne tiltrække fisk, prøv bare at se filmen her under, de her helt vilde. Jeg har godt nok dykkercertifikat, men jeg har aldrig hørt om at fisk kan lide bananer, måske jeg skal bruge det kneb en anden gang, det er da i hvert fald værd at huske på.

~Filmen blev lavet med mit Panasonic DZ7 inde i en Aquapac.

Da vi havde snorklet en tid, var det blevet tid til frokost og det var et velvalgt tidspunkt, for lige som vi skulle hoppe i land, åbnede himlen sine sluser og det stod ned i stride strømme.

Vi sad dog dejlig i tørvejr og nød en skøn frokost, men dem som skulle tømme en anden båd for proviant, måtte arbejde ude i regnen. Ikke at jeg tror de synes det var særligt træls, for det var jo stadig varmt så de synes nok bare det var dejligt med lidt svalende regn.

Efter lidt badning og mere snorkling, var det blevet tid til at sætte næsen mod fastlandet og vende næsen hjemad mod vores respektive hoteller. Men sikke en herlig tur og pengene til den Aquapac er givet vildt godt ud, specielt når vi begge er så vilde med at snorkle. Jeg kan næsten ikke vente til jeg atter får lejlighed til at prøve det hele igen. :)

God plads

Da vi i sin tid bestildte vores bryllupsrejse, fik vi at vide at det var en Boeing 747 vi skulle flyve med og for en mindre beløb kunne vi komme til at sidde på Premium Class, det vil sige at det er på “øverste” etage af sådan en Boering og jeg må sige at de ekstra penge er givet godt ud, for når man skal flyve 10-11 timer, er det altså rigtigt dejligt, at have ordentlig med benplads.

Der ud over, er serveringen og måltiderne altså også bare helt i top og vi manglede på intet tidspunkt noget. Menuen ud, var en skøn 5 retters menu med diverse vine til. På hjemturen, måtte vi “nøjes” med 3 retter, men da var det også mere natmad end aftensmad, da vi lettede klokke 01:00 lokal tid. Det er i hvert fald ikke sidste gang vi rejser sådan. :)

Næste side »



Switch to our mobile site