
Jeg er lige kommet hjem fra en solid omgang spinning. Jeg valgte, som jeg har gjort de sidste mange gange, at cykle derned, og det er altså god opvarmning. Spinning med den lokale “spinning queen” er som altid bare super hårdt, lige noget for mig.
Jeg elsker når jeg virkelig gir’ den en skalle og på det nærmeste føler at jeg er dødnen nær, så har jeg fået det optimale ud af sådan en omgang spinning.
Nu vil jeg smide benene op læne mig tilbage og tage pc’en på skødet og nyde en kop dejlig te. Livet er skisme da dejligt.
Mig, Spinning d. 24.august 2010 16:00 4 Kommentarer »
I dag står den atter på spinning, men i dag tager jeg altså ikke cyklen. Det ville bare ende med at jeg blev blæst af cyklen og det har jeg ærligt talt ikke lyst til.
Nå, nu må jeg vist heller pakke taske og så komme afsted, hvis jeg skal nå at sidde i sadlen til klokken 16:30.
Ses.
Da klokken var halv 6 hørte jeg Søren stå op og jeg kunne følge hans aktiviteter, selvom han altid forsøger at være så stille som overhoved muligt. Han gik ud og satte en kop kaffe, derefter gik han ud i bryggerset og åbnede forsigtigt døren og gik ud. Jeg kunne høre hans træsko på fliserne og pludselig forsvandt lyden af han trin. Nu vidste jeg at han var nået til græsset og jeg ikke ville kunne følge han, før han atter kom ind på fliserne. Da han var færdig med hans lille morgenrunde, var han kop kaffe det også og han kom ind og satte sig i hjørnet af sofaen og tændte for hans bærbar.
Jeg gad egentlig ikke stå op, så jeg vendt mig om på den anden side og mærkede den lette brise som kom dansende ind i soveværelset fra det åbenstående vindue. Da havde ligget der og tænkt en masse dejlige tanker, stod jeg op og fik serveret et dejligt krus te med mælk. Uhmm det smagte lige som det skulle.

Klokken 9 havde jeg meldt mig til en omgang spinning, så jeg pakkede min taske og efter at have kastet et blik ud af vinduet, besluttede jeg mig for at det nok holdt tørt, så en cykeltur til og fra spinning, blev besluttet.
Nu er jeg atter hjemme og morgenæggene, rugbrødet og teen drukket. Sikke en vidunderlig start på en lørdag, en lørdag som stadig virker dejlig lang, for her er ingen planer af nogen slags, andet at vaskemaskine skal snurre et par omgange, men det klare den jo næsten uden min indblanding. Jeg elsker lørdage.
Dagen startede allerede klokken 6 hvor jeg sprang ud af fjerne for at bage boller til sønnike, så han kunne få et par friske med i skole. Da jeg havde sagt farvel til ham, satte jeg ved tasterne og fik skrevet en ansøgning og rettet mit cv til og trykkede på send. Ved middagstid dyppede jeg den store penslel i den hvide maling og startede med at male i soveværelset. Inde længe var jeg dog løbet tør og måtte til malerhandlen for at hente 10 l. Flügger. På vejen fik jeg smidt reklamer og flasker af ved nærgenbrugen og nåede også inden om Fakta.

Hjemme igen pakkede jeg tasken og satte mig på cyklen for at smutte til en solid omgang spinning med den lokale Spinning Queen Yvonne. For filan hvo er hun hård, men det er altså fedt at smide en ordentlig læs kcal. Efter timen måtte jeg op på cyklen igen, men nu var benene ikke længer så friske om ned turen. Nu efter et dejligt bad, en skål mad, er jeg det man kalder well done.
Jeg går jo til dobbelt spinning både om mandagen og om torsdagen, men fra nu af og en del torsdage frem, der er der kun én times spinning om torsdagen, lidt træls når jeg nu var kommet ind i den gode vant. Nå, men jeg har så lige for lidt siden fået den idé at jeg da kan løbe de 5 km til spinning, spinne 1 time og så løbe hjem igen. Det er nogle meget stejle bakker der skal forceres, men det kommer jo så til at gi’ godt på bundlinjen.
Men for at det kunne lade sig gøre, er jeg jo nød til at have mit spinningstøj og cyklesko med, men den rygsæk jeg har, ville simpelthen bumpe op og ned da den ingen bryst eller hoftespænde har og det ville helt sikkert være pisse irreterende at have siddende på ryggen. Pis, skulle jeg smutte ind og investere i en decideret løberygsæk – naaa, det synes jeg jo heller ikke, for de koster garanteret kassen. Og hvis jeg nu synes det er træls at løbe med noget på ryggen, så ville det jo være spildte penge.
Men så var det jeg kom i tanke om, at Christian engang for snart mange år siden, fik en lille smal Lego-rygsæk og den da havde vist nok både havde hoftespænde og brystspænde. Mig ned i kælderen og åbne det store skab, hvor vi har alle vores spotstasker og kufferter. Og der var den! Hummm, kunne jeg nu også passe den og kunne alle mine ting være i?

Og ja, jeg kan have både mit cykeltøj, sko, håndklæde, to tomme vandflasker og min mobiltelefon i og jeg kan også passe den. Ok, hoftespændet er nok mere et taljespænde til mig
, men sikkert også mere behageligt at løbe med, end hvis den blev spændt ned om hoften. Nu får vi at se hvordan det spænder af (fik I den
), nå jeg engang er hjemme igen.
Samlet vægt: 1850g.
Spinning d. 14.marts 2010 14:20 4 Kommentarer »
I dag var der arrangeret en “4 i rap” i spinningklubben, hvilket betyder at man kan skrive sig på til en cykel i enten 1, 2 3 eller fire timer. Der er 15 cykler der hvor jeg går til spinning og de 11 af af dem havde personer skrevvvet sig på til alle fire timer og jeg var én af dem.
Et rigtigt hyggeligt arrangement hvor der sluttes af med sandwich, frugt og diverse drikkevare. Under hele forløbet er der også mulighed for at får æbler, pære, bananer, vindruer, rødder og roser, samt vand. Jeg har allerede skrevet mig på til næste omgang “4 i rap” selvom jeg ikke ved hvornår det skal foregå.
Nu er det tid til te i sofaen med benene oppe og så vil jeg smutte på blogrundfart, min Google reder fortæller at der er 90 ulæste poster, så der er lidt at gå i gang med.
Ha’ en dejlig eftermiddag og så pas på hvis du kommer forbi Fyn – det SNER!
Som altid om torsdagen smuttede jeg til et par timers spinning og det er altså en dejlig måde at slutte en ok torsdag på. Aftenen er gået med hygge med manden og lige om lidt tror jeg jeg smutter under dynen med en bog.
Ha’ e dejlig aften og godnat.
Spinning d. 5.februar 2010 07:09 4 Kommentarer »
I aftes var jeg til spinning igen efter mere end 14 dages fravær. Jeg lagde ud med en dobbelt time, det var jo torsdag og som I nok ved, er mandag og torsdag jo mine spinningsdage og jeg køre altid to timer, for som én af mine spinningskollegaer, som også spinner 2 timer ad gangen, siger;
når man nu er igang, kan man lige så godt snuppe to timer, så er det ligesom overstået.
Jeg kunne nu godt mærke i lårene, at det var noget tid siden jeg sidst havde siddet på en spinningcykkel. Ikke dermed sagt at jeg ikke lavede motion mens vi var på bryllusrejse, for det gjorde jeg, der findes jo motionsrum på de fleste hoteller og således også på det vi var på i Hua Hin og der fik løbebåndet mine løbesko at mærke, der tidligt om morgenen. Der ud over blev det jo, også ganske naturligt, til en del svømning i både havet men også den ualmindelige dejlige pool.
Mig, Spinning d. 11.januar 2010 15:49 6 Kommentarer »
Jeg har fået ordnet en masse ting i dag og mens jeg har “føjtet” rundt i Odense har mine alfer været og svunget der magiske tryllestave og her er nu skinnende rent og fint over alt.
Om et par timer, står den på et 2 timers spinning og efter endt spinning, står den på en dejlig portion salat, med et par skiver strusdefilet kommer til at ligge godt i maven.
Umm jeg elsker, at min mandag starter med masser af dejlige gøremål og så sluttes af med, en god omgang spinning og så lidt let mad, sammen med den mand jeg elsker. Livet er fedt – på den gode måde.
Mig, Spinning d. 19.november 2009 20:49 4 Kommentarer »

Efter en solid omgang spinning, hvor jeg, på trods af det kun varede én time, forbrændte 432 kcal. vil jeg nu smide mig på sofaen og vente på at, “Raseri i blodet” på DR2 starter.
Spinning d. 19.november 2009 17:06 Ingen Kommentarer »
Så er det tid til endnu en tur på spinningcyklen. I dag bliver det kun til en enkelt elite time, jeg kunne ellers godt lige bruge lidt mere, men det må vente til i morgen, hvor jeg har booket to timer og hvor jeg også skal ud på en lille ti kilometers tur.
Lige om lidt skydes weekenden i gang og jeg glæder mig, men inden jeg kan læne mig tilbage og nyde, vil jeg lige tilbringe et par timer på spinningcyklen og jeg er klar. Det er en god måde, at skyde weekenden i gang på og så kan jeg også tillade mig at spise lidt guf i aften.

Klokken tre går det løs og jeg regner med at være hjemme igen klokken halv seks, lige tids not til, at der stadig er masser fredagshyggenyggetid tilbage.

Jeg havde mit nye løbeur på til spinning i går og sikke herligt rent faktisk at kunne se hvor mange kcal., jeg forbrænder på sådan en dobbelttime. En anden super god ting ved det nye ur er; at der medfølger 2 Velcro remme så jeg ikke behøver at have svedbånd inden under remmen. Remmen som er monteret på uret som standart, er nemlig for stor til mit håndled og derfor kunne det godt genere lidt, når jeg var ude på de lange ture, hvis jeg ikke havde svedbånd på. Nu behøver jeg ikke at bruge svedbånd mere, da de medfølgende Velcro remme, passer perfekt.
..og hun havde pakke med.

Nøj hvor jeg glæder mig til at afprøve uret i morgen, hvor jeg har tilmeldt mig to timers spinning.
Ahh gjorde godt. Jeg er lige hjemvendt efter en fantastisk hård, men god spinningtime. For pokker hvor er det altså en dejlig start på en lørdag, sådan at blive pisket igennem så sveden hagler af én. Det er ligesom om at lørdagen kan nydes med ekstra god samvittighed. Nu vil jeg lave mig en rugbrød med ost og ja, det er en dejlig 45% mellemlagre og velsmagende ost, andet dur ikke.
God lørdag morgen derude.