..findes både i livet og i naturen.

Så er vi nået den måned på året hvor jeg synes, at efteråret sådan rigtigt sætter ind og naturen tager den store pensel i brug. En sidste farveeksplosion, inden alt igen bliver brunt og gråt. Men det er også den måned hvor regnen også kommer og pisker mig i ansigtet når jeg er ude og løbe, vinden tiltager i styrke og jeg skal have mere tøj på når jeg smutter udenfor.

~”Udsigten” i Vissenbjerg 6. oktober 2008.

Oktober er også måneden, hvor hyggen inden for med lys og brændeovn, bliver mere intens og hvor de store gryder kommer i brug til stege og supper. Umm oktober, lige om lidt er det jul og derfra er der ikke længe til, at foråret atter står og banker på døren og sommerens lune aftner står på spring lige bag ved. Tiden går og jeg går med.

~Soft HDR photo.

..men næsten.♥

I morges smuttede jeg lige en tur ned i skoven. Det var lettere overskyet og en smule køligt, men ikke en vind rørte sig. Jeg elsker når der er vindstille og man kan høre fuglene synde synge i trætoppene. Jeg havde mere eller mindre skoven for mig selv, kun en enkelt motionsløber, havde også valgt at smutte i skoven.

~Soft HDR photo.

Skoven afslørede, hvad jeg allerede godt ved, nemlig at efteråret er på vej. Mange træer er, set nedefra, stadig grønne, men på afstand, ses tydelige tegn på efterår. Skoven bliver smuk på en helt anden måde, når den iklæder sig den farvestrålende efterårsdragt.

Godt nok er vi kun i april, men vejret arter sig yderst henrivende og det betyder, at skoven nede foran, inden længe atter står iført den grønne sommerdragt. For pokker hvor jeg glæder mig til at se alt det bølgende grønne løv igen.

Jeg kørte direkte fra arbejde ned til min veninde i Nyborg for at aflevere gaver til hende og ungerne. Gitte bor en ”spytklat” fra stranden og for at komme om til hende, er man nød til at kører langs stranden. I dag var der virkelig knald på havet og jeg måtte stoppe op og ud i blæsevejret, for selv at mærke vinden i håret og suset i skørtet.

Nogle gange kunne jeg godt tænke mig at bo med havet som nabo, specielt dage hvor vinden fejer ind over havet.

Storebæltsbroen var for øvrigt lukket for høje lette køretøjer.

Da Christian stadig var til Lan, startede vi bilen og tog ud på de smalle fynske landeveje. Vi havne i Brobyværk. Der er ikke så meget at se, men den hyggelige landsby atmosfære kunne man godt fornemme.

På vej hjemover gjorde vi holdt ved en lille sø og vare nød det at være til.

Det har været en dejlig weekend med både en grå men aktiv lørdag og en dejlig sensommer dag i dag. Sådanne weekender er dejlige.

Efter at havde været særdeles aktiv i går, smuttede Søren og jeg ind og kikkede på kamera til Søren (tyven havde jo også rendt med hans). Vi fandt dog ikke lige noget som passede helt til sørens behov. Vel hjemme igen, trængte jeg til frisk luft. Jeg havnede i Langesø skoven, som kun ligger små fem kilometer fra os.

Det var ret gråt og trist i vejret, men skoven var ualmindelig smuk til trods for det. Jeg kan sagtens forestille mig den ved solskin.

Jeg har faktisk oplevet den lange sø som ligger navn både til et slot og skovene, været så frosset at vi kunne gå og selvfølgelig også skøjte på isen. Den var det helt store udflugtsmål i 1995 eller 1996, og der var sågar nogen som spillede curling på søen. Det ville ikke gøre mig noget, om vi fik sådan en vinter igen. For så ville jeg snører skøjterne på og tage en tur på isen.

Jeg sad på arbejdet og kikkede ud på det fantastiske vejr. Jeg måtte bare derud, så jeg tog fri halv 12 og kørte hjem og klæde om og gik ned i skoven. For pokker hvor er der skønt derude i dag. Der er ingen vind, solen skinner og den blå himlen har besøg af lette hvide skyer.

~Fantastisk udsigt, som jeg aldrig bliver træt af.

~På sådan en ganske almindelig mandag var jeg alene i skoven. Dejligt.

~Jeg fandt en lille bænk hvor jeg sad, og bare nød det at være til.

~Endnu en bænk, men den har vist ikke været benyttet i flere år, da der groede en del mos på den.

~Kastanier var der rigtig mange af og jeg har også taget nogle med hjem.

Nu er mit indre solcellebatteri ladet op, til dårlige tider.

Søren og jeg var lige et smut inde ved skovsøen og der er åkanderne ved at springe ud, et par dage mere og flere vil være sprunget fuldt ud. Måske jeg skal tage et smut forbi senere på ugen, vi får se.

Inde ved skovsøen er der også mange sjove og krogede træer og jeg bliver aldrig træt af at kikke på dem.

~Træ som gror helt ned til vandet.

Jeg kørte forbi denne mark på vej til Aarup i dag, det er ikke fordi det skorter på marker her hvor vi bor, men denne mark fangede mit øje for den var flamende rød. Jeg har ofte set sporadiske valmuer på marker og flere i grøftekanten. Men denne mark var nærmest en mark kun med valmuer. Et fantastisk syn!

Hvor er jeg glad for at jeg altid har mit kamera med mig, for ellers havde jeg ikke fået disse dejlige billeder.

Jeg stødte på denne blomst på Røsnæs, og de to sjællænder vidste ikke hvad det var for én. Den er sådan lige til at få øje på og når man så ser den, kan man godt foran ledes til, at tro at det er resterne af en mælkebøtteskærm. Ved du hvilken blomst det er?

Da vores venner, nærmest har naturområdet Røsnæs i deres baghave, var det naturligt at vi også skulle på en god vanretur derind. En taske blev pakket og hunden, en dejlig labrador ved navn Lucky røg ind bag i stationcaren og så kørte vi eller en 5-10 minutter ind til en parkeringsplads på Røsnæs.

Røsnæs er en halvø der ligger mellem Kalundborg Fjord og Sejerøbugten på Nordvestsjælland. Spidsen af halvøen, med Røsnæs Fyr er Sjællands vestligste punkt. Syd for Røsnæs går fjorden ind til Kalundborg, fjord afgrænses mod syd af Asnæs, en anden landtange.

Det er et fantastisk naturområde og fra toppen af bakkerne kan man se både Sejerø og Samsø og i helt klart vejr, kan man også se, den store kran på Lindø og Storebæltsbroen. Jeg kunne snildt have brugt timer på at gå rundt derinde, men sulten begyndte at mælde sig.

Frokostensom var en dejlig frokostanretning, blev indtaget på den charmerende restaurant Edderfuglen, hvor hønsene gik frit rundt udenfor.