Jeg vågnede lidt i 5 til duften af frisk brygget kaffe og lige uden for bryggersdøren bankede den mest fantastiske solopgang på. Det kan kun blive en god dag.

Da jeg havde taget et par mundfulde af kaffen som Søren havde brygget, besluttede jeg mig for, at tage i skoven. Der er nu dejligt derude så tidligt om morgenen. Fuglen synger og man kan rigtig mærke verdenen vågne op.

Klokken nærmede sig 7 og jeg kunne mærke, at min mave var ved at nærme sig det punkt, hvor den godt kunne trænge til lidt morgenmad. Jeg var sød i dag og smuttede forbi bageren og købte brød og kager. Nu er morgenmaden sat til livs og vi er alle klar til endnu en dejlig solskinsdag.

Jeg var lige et smut nede ved den lille sø her tæt på. Jeg ved der holder en trane til, for jeg har set den flyve en rundtur for atter at dykke ned ved søen. Jeg så dog ingen trane i aften, men et par grønbenet rørhøns, som nu også er ret sjove at iagttage, hvis man altså får lov inden de smutter ud mellem sivene, de er jo lidt sky. Jeg fik lov!

~Denne figur står tæt på “Udsigten” i Vissenbjerg, jeg synes den er ret sjov.

Jeg ville have foreviget et par dådyr, men jeg kom ikke tidligt nok op. På denne årstid er det nødvendigt at komme ud omkring kl. 5, jeg var først ude lidt over 6 og så er de forsvundet ind i skoven.

Vi bor nærmest klods op af to skove. Den ene er Kelstrupskov den anden er den ret så store Langesø skov, hvor som navnet antyder, er en lang sø.

På vej ned til Langesø mødte jeg en kæmpe flok fugle, men da jeg er ikke den store ornitolog, ved jeg ikke hvilke fugle det er, men flot ser det ud.

De fasaner jeg mødte på min vej synes jeg var en smule nærgående, der var kun én som lod til at være ret uinteresseret i min gøren og laden. Hestene på marken, virkede derimod mere interesseret og nysgerrige og holdt øje med mig.

Andemor her har nok tænkt sit, da jeg lagde mig fladt ned på maven for at fotografere hende, men hun blev da pænt stående.

Fotoopgaven forløb planmæssigt og alle billederne på nær to blev gode så der er ikke noget at klage på.

De sidste par dage, når jeg er køre af bagvejen hjem, har jeg set at fårene på marken, ved den gule landejendom, en lille km herfra, har fået lam. På vej hjem fra kirken valgte jeg at kører bagvejen, da de er ret hyggelig og man spare en lyskurv og jeg nu havde jeg det store kamera ved hånden og tid havde jeg også så de små lam skulle altså foreviges.

Nu vel jeg lave mig en smoothie og så nyde resten af søndagen.

Jeg havde et arbejdesærinde på firmaets gamle adresse og var derfor nød til at kører en helt anden vej end den jeg plejer. Det er den vej jeg kørte før i tiden inden firmaet flyttede til Langeskov. Jeg kom forbi den store gule gård og lige der på marken stod han. Fasankokken. Jeg kastede bilen ind i rabatten og greb ud efter min taske og snuppede mit FujiFilm kamera, som jeg til alt held smidt i taske i går aftes. Så stolt så han ud, som han stor der i morgendisen.

~Dagen Gryer

~Dagen Ender

~Natten Kommer

..har tilsyneladende er rigtigt forhold til hinanden, for han viser sig altså fra sin pæne side. Ja det er altså manden i månen jeg her taler om.

Jeg har aldrig været god til at tage billeder af månen, den plejer at blive sådan lidt “udviskede” i kanten. Det gør den ikke nu, så jeg går nærmest amok med kameraet.

..det var et tæt løb, men det er skønheden før udyret, svanen er vinderen

Det har været det skønneste vejr i dag, høj flot solskin, frost og ingen vind. Lige en tur ned i skoven for at hente juletræ tænkte jeg – dem som kender mig, ved at der ikke er langt fra ord til handling.

Årets juletræ er nu kommet i hus, eller det er så meget sagt, det er ikke kommet ind endnu, men står ude på terrassen. Der får det lov til at stå indtil næste weekend, hvor det får lov til at komme ind i den varme stue, og blive klædt statsmæssigt på til den store aften.

Nu er det blevet noget så tåget her, at det næsten er umuligt at se noget. Hele haven og alt den omkringliggende natur, er nu forsvundet i tågen og der er underlig stilhed. Dejligt at jeg kan sidde ger indenfor og nyde at der nu er tre lys tændt i adventskransen.

..selvom vi går lige ved hækken og luer, flyver hun ind til dem, hun så at sige basker os om ørene. Det er lidt ligesom sangen “Jeg ved en lærke rede..” hvor der er et vers som lyder således “..jeg tænker nok de mærker, jeg gør dem ingenting”

Beklager den lidt forringede billedekvalitet, jeg var nød til at bruge zoom, da jeg ikke ville forstyrre for meget.