Frankrig del 2 – Carcassonne

Ud på de franske veje mod syd

Efter 4 dejlige dage i Tournon-sur-Rhône med temperaturer mellem 30-38 grader, pakkede vi sammen og fortsatte rejsen sydvestover. Vi har i en del år gerne ville se Carcassonne som ligger i Languedoc-Roussillon området. Vi havde hjemmefra på forhånd udvalgt en lille campingplads, Camping A L’ombre Des Miccouliers i Ville de Trèbes, små 6 km fra selve Carcassonne.

Camping A L’ombre Des Miccouliers

Camping A L’ombre Des Miccouliers som også bliver kaldt Camping Municipal Trebes, ligger landsbyen Trèbes og var tidligere en af de franske kommunalpladser. Pladsen har 70 meget skyggefulde pladser og ligger i gåafstand til byen Trèbes. Pladsen har ikke ret meget at byde på, ud over adgang til en opvarmet svømmehal, som ligger uden for pladsen og lidt pizza i restauranten om aftenen. Men den er hyggelig og meget afslappet. Priserne ligger den i den lidt dyre ende, i forhold til hvad man får mange andre steder, men til gengæld er der ro og en god atmosfære. Der var mange autocampere der besøgte pladsen for en enkelt dag/nat, ligesom der var en del cykelturister, hvoraf mange var fra Spanien, som jo ikke ligger så langt væk.

Trèbes

Den lille by Trèbes var en meget hyggelig by og inden for meget kort afstand til campingpladsen. Den har et fint og hyggeligt havne miljø, hvor der ligger adskillige mindre restauranter, hvor vi var oppe og spise et par gange. For et par overnatninger og med besøg i Carcassonne, var området og byen et dejligt bekendtskab.

Cité de Carcassonne

Vi kørte tidligt ind til Carassonne og fulgte skiltningen til en af byens mange parkeringspladser. Den vi valgte lå lidt værk fra selve Cité de Carcassonne, sådan at vi skulle gå over floden for at komme derind. Det passede os fint, for på den måde får man se byen og fæstning sådan lidt på afstand.

Cité de Carcassonne er en middelalderlig fæstningsborg, som er blevet restaureret af teoretiker og arkitekt Eugène Viollet-le-Duc i 1853 og siden 1997 har byen været på UNESCOs liste over World Heritage. Og takket været restaureringen, er det muligt at besøge fæstningen med de 52 tårne. Selve La Cité, er domineret af den store basilika Saint-Nazaire, og selvom man kunne få det indtryk at byen er ét stort udendørsmuseum, bor der stadig lokale inden for murene, der også rummer hoteller og et vandrehjem.

Man må ikke køre i bil inden i La Cité, kun små biler med ærindekørsel er tilladt. Men for dem der ikke vil gå så langt, er der anlagt store parkeringspladser lige uden for byporten.

Hvis man har lyst til en tur på hesteryg, er det muligt mellem de dobbelte ringmure som omkranser byen. Det var ikke et tilbud vi benyttede os af, men det så meget hyggeligt ud.

Vi nød vores gåtur gennem de smalle krogede gyder der flere steder gik stejlt ned eller stejlt op. Der er mange restauranter indenfor La Cité, som tilbyder lokale retter og da vi ikke have spist morgenmad, var en frokost i byen en kærkommen pause.


Efter frokosten ville vi ind og se selve borgen. Det koster 9€ pr. næse og de penge er givet godt ud. Det er et helt igennem fantastisk bygningsværk og flere steder stoppede vi op, bare for at nyde det hele.

La Cité er virkelig en udflugt værd og vi tog faktisk derind to gange, simpelthen fordi, der i de tidlige morgentimer, er en enormt hyggelig atmosfære.

     

– Tak fordi du havde lyst til at læse med –

Du er megegt velkommen til at dele dette indlæg og kig endelig forbi Instagram, og følg med i alt det der ikke kommer ind på her på siden. Du kan også holde øje med nye indlæg via Facebook eller tilmelde dig “email-påmindelser om nye indlæg”, herude i sidebaren ——–>
Videoer bliver lagt op ind på min YouTube kanal og der vil jeg blive glad for dit abonnement og et lille like.

2 kommentarer

  • Reply Karin 24. april 2018 at 15:18

    At opleve et lokalområde, både landskab, byer, og ikke mindst ældre bygningsværker, er så spændende. Det er kommet til mig jo ældre jeg er blevet. Husker hvordan jeg blevet trukket med mine forældre, og hvordan jeg selv trak mine unge mennesker med, dengang de ikke var så interesseret. Så er det dejligt, det er muligt at gøre det nu i “vores 3. alder” 😉 – Altså blive fodret med kultur.

    • Reply Catarina 25. april 2018 at 16:05

      Det er også først nu jeg selv er blevet “voksen” at jeg synes det er sjovt og faktisk synes vore børn også at mange af de ting vi “slæbte” dem med til var spændende, måske vi var lidt foran vores tid og fnat noget som stadig var historie og læreridt og som appelerede til den alle de havde på et given tidspunkt.

    Skriv gerne en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.