Eftermiddagen er blevet brugt på lidt havevandring, ja det er jo ikke fordi den er så stor, men derfor kan man jo godt kalde en tur rundt i have for havevandring. Æbletræet står med delvist udsprungne blomster, det er så smukt når der både er de små lyserøde knopper og fuldt udfoldede blomster på samme tid.
Jeg prøve at finde ud af hvilke planter vi egentlig har, det er ikke så lidt endda. Der er ikke så mange blomster som jeg godt kunne ønske mig, med det kommer. Syrener har vi, og det ville måske også være lidt underligt hvis vi ikke havde, da vi bor på Syrenvænget.
Jeg har vist nævnt det før, men jeg har ikke nogle stauder ikke en eneste og det skal der rådes bod på. Jeg glæder mig til at kunne plukke buketter i min egen have. Selv ukrudtet, er i dag, blevet nærstuderet og en del af det er faktisk ret så flot, så udover ukrudtsstudie er havebogen også blevet studeret, specielt kapitlet om stauder.
Som nogen sikkert havde regnet ud, stod den også i dag på grillmad, vi bliver aldrig trætte af mad i det fri.
6 kommentar
Pia
6. maj 2007 at 08:59jeg blir sgu altid så sulten når jeg ser dine menuer, det ser super dejligt ud og så kan jeg jo også altid få lidt ekstra ned, hvis bare det er indbydende nok:)
Jeg har faktisk ikke andet end ukrudt og påskeliljer i min have og så træerne der også er værd at nævne, men det skulle da ikke undre mig at jeg en dag får sået et hjørne til, selv om mine evner næsten dømmer det på forhånd, hahaha
Catarina
6. maj 2007 at 09:54Tak for roserne 😉
Åh du har da også krudderurter.
Deborah
6. maj 2007 at 10:17Jeg ELSKER syrener og dit billede er da bare super! Jeg har heldigvis en lige udenfor mit stuevindue og kigge på. Den er mere blå 🙂
Hege
6. maj 2007 at 10:47Det er bare utrolig så mye lenger alt har kommet hos dere. Her er syrinene bare noe bittesmå knopper, og epletrærne har ikke en gang vurdert å blomstre. Jeg kunne forstått det om det var langt til Danmark, – men det er det jo ikke. Det er jo rett borte i svingen her. Hos oss har det vært kaldt og overskyet både i går og i dag.
Ella
6. maj 2007 at 13:22Sikke smukke bílleder 🙂
Catarina
6. maj 2007 at 13:51Jeg er også vild med syrener, godt du har en lige uden for, så du kan nyde den Deborah 😉
Ja Hege det hele er faktisk kommet frem her. Jeg hørte i tv i går, at æbletræerne faktisk er hele tre uger foran i forhold til hvad de plejer.
Ella.. du er jo selv fantastisk god med en kamera, så 1000 tak for roserne 😉