Det er ikke fordi vejret har været til det helt store ude i haven, efter jeg er kommet hjem fra arbejde, det har nærmest stået ned i lodrette vandfald, men jeg har da lige, mellem kaskaderne af vand, været et smut nede i bunden for at se til vores stikkelsbærbuske. Der er virkelig gang i dem, der hænger allerede ret så store frugter på dem.
Hylden er også ved at springe ud, (den gror jo som ukrudt) så nu vare det ikke så længe inden jeg kan lave hyldeblomst saft.
10 kommentar
Pia
29. maj 2007 at 17:09Jeg elsker hyldeblomstsaft, aner bare ikke hvordan man laver det sådan hjemmelavet og jeg har forresten heller ingen hyld i haven, såk. Men de er vel egentlig til at finde rundt omkring.
Hvad bruger du stikkelsbærene til? Jeg har ikke smagt sådan nogen i herrens mange år men mindes dem som sure, er det egentlig korrekt?
Catarina
29. maj 2007 at 17:21Det er ret let at lave, jeg bringer opskriften når jeg laver det.
Stikkelsbær er lidt sure men ikke meget hvis de er rigtig modne. Jeg bruger dem til at lave “stikkelsbærkompot med kanelflødeskum” det er bare sagen 😉
Pia
29. maj 2007 at 17:26Åhhh ja, det lyder som noget jeg også sagtens kunne blive meget stor tilhænger af, mmmmmmmmm
Glæder mig til opskrifterne:)
Marianne/Amager
29. maj 2007 at 18:04Jeg glæder mig til opskriften på Hyldeblomssaft……… aner heller ikke hvordan man gør. Vi havde regnen fra tidlig morgen kl 4 til kl 7.30 – derefter har vi kun haft en ulidelig varm trykken…….. puha
Catarina
29. maj 2007 at 18:09Nu er det endelig ved at klare op her på Fyn, men vi har også fået rigeligt med vand, som haven jo også har godt af.
Judith
29. maj 2007 at 18:45Her kom der en ordentlig skylle i nat. I dag har det stort set været rigtig dejligt vejr med nogle enkelte skyer.
Jeg har heller aldrig selv lavet hylleblomstsaft, det har Therese stået for men jeg aner faktisk ikke hvad det er hun gør:-)
Catarina
29. maj 2007 at 18:56Det er altså let 😉
Vent til du ser opskriften, så vil du forstå 🙂
Deborah
29. maj 2007 at 19:07Her tordnede det så meget imorges, at jeg vågnede ved det. Men jeg faldt da i søvn igen, efter jeg havde kigget lidt lyn og sådan 🙂
Gitte
30. maj 2007 at 08:14UHM!! hjemmelavet hyldeblomst saft, der findes næsten ikke noget bedre.
Catarina
30. maj 2007 at 17:18Gitte, du skal nok få lov til at smage 😉