Når jeg sidder her ved min mormors gamle chatol, er det let at falde i staver, specielt når jeg er alene hjemme som nu. Jeg kan godt lide at lade tankerne flyve, det er ikke altid der kommer hold på dem, og sådan skal det være.
Andre gange, når jeg drejer hovedet lidt til siden og kikker ud af vinduet, popper der en bunke ideer frem som så, i næste øjeblik, bliver omsat til handling.
I dag er dog en af de dage, hvor der næsten er helt stille inde i hovedet, og det er ok med mig, jeg trænger til det.
3 kommentar
Pia
24. juni 2007 at 22:02Det kan være en hel befrielse, nyd det så længe det varer:)
Deborah
25. juni 2007 at 08:44Dejligt chartol, og det er så skønt med ting med minder. Dem har jeg også mange af. Den porcelænsfigur du har, har min far også stående et sted, efter min mormor 🙂
Catarina
26. juni 2007 at 06:18Ja stilheden varede kun søndag med, nu har jeg så travlt at der ikke har været tid til nye indlæg 🙂
Ja, det er dejligt at mindes Deborah, men de største minder har jeg inde i mit hjerte og de kan heldigvis ikke tages fra mig, heller ikke hvis tingene skulle gå til i en brand 🙂