Da jeg kom ud af badet, fik jeg serveret den lækreste kop kaffe, af den lækreste mand, til lyden af regnen som står ned. Da jeg var ude at løbe, fra lidt over fem til et kvarter i seks, der var det tørt og vindstille, det kan man da kalde held.
God dag derude 🙂
10 kommentar
Pia
26. september 2007 at 06:14Jamen så kan du vidst ikke ønske dig meget mer for idag:)
Catarina
26. september 2007 at 06:17Nååå det ved jeg da ikke… en ekstra fridag ville da ikke være så tosset 😆
Deborah
26. september 2007 at 08:02I lige måde – nej hvor aktivt! Jeg var ude og cykle igår i regnen det var dælme ikke ligefrem sjovt!
Catarina
26. september 2007 at 08:50Takker 😉
Det er nok også lidt værre at cykle i regn, da den jo ”pisker” én, fordi det går hurtigere.
Perle
26. september 2007 at 17:06Misunder stadig dit løbearrangement. Ville ønske jeg kunne holde geisten mere end 2½ uge. Kunne du ikke lige træne mig op 😉
Skøn start på dagen.
Perle
26. september 2007 at 17:07Løbe enga…løbe en….someone, en staveplade? Altså at du er engageret 🙂
Pia
26. september 2007 at 17:58Åh ja, hvordan kan det egentlig være man aldrig får foræret lidt mere frihed, det ville helt sikkert ellers give nogle meget glade og tilfredse medarbejdere:)
Catarina
26. september 2007 at 18:15Perle, du må stille vækkeuret – når det ringer springer du ud og tager løbetøjet på og inden du når at opfatte hvad du har gang i så er du udenfor 😆
Ja det tror jeg også Pia, men jeg overlevede nu dagen alligevel 😉
Perle
26. september 2007 at 18:35En lille afsløring, jeg er ikke så vild med mørke og det er de jo når uret ringer. Meeeenn…… 🙂
Catarina
26. september 2007 at 18:45Ja, så er det jo ikke så rart. Jeg må indrømme at jeg ikke tænker over det får vi når foråret og det rent faktisk begynder at blive lysere, så lægger jeg mærke til det.