Spændingsmaven

..er begyndt at indfinde sig. Det er lidt træls, at jeg hver gang jeg skal deltage i et løb, får den der underlige fornemmelse i maven, som giver sig udslag i at, jeg ofte skal besøge ”det lille hus”. Nå der er ikke noget at gøre ved det og jeg ved, at så snart starten er gået, for svinder den. Det er lidt ligesom da jeg var barn og ikke kunne vente til det blev min fødselsdag eller juleaften.

Nu vil jeg begynde at pakke min taske og så ellers slappe af og inden så længe lige få lidt frokost inden jeg vende næsen mod Storebælt.