Vi kørte fra matriklen lidt i 9 og svingede lige ind til venstre for at samle Jonas op. Derefter drejede vi til højre og ramte motorvejen, som vi fortsatte på til vi havnede i Vejle, hvor vi fortsatte ad landevejen det sidste stykke.
Jeg havde tre billetter med fra arbejdet af og de to af dem fik drengene, så de bare kunne smutte ind med det samme de åbnede, hvilket de også gjorde. Det er med at få prøvet de attraktive forlystelser, inden der kommer for mange mennesker og køerne til de forskellige forlystelser, vokser til Autobahn Staus set med drengenes øjne.
Søren og jeg stillede os i kø for at købe en enkelt billet så også vi kunne komme ind i parken. Efter et kvarters kø, var vi også inde i parken.
Jeg er ret vild med at gå i miniature byen og i det hele taget bare gå rundt og nyde parken. Jeg er ikke den der står først i køen, for at prøve nogle af aktiviteterne. En lille sejltur eller togtur er fint med mig. Jeg er en rigtig tøsedreng og hader de ”vilde” ting hvor jeg ikke har mulighed for at styre selv.
Vejret var næsten hele dagen i den grå skal, men det gjorde absolut intet for det var ikke koldt og de små lette byger der, et par gange i løbet af dagen, valgte at sende lidt væde ned over os, var ikke nogen der gjorde noget særligt væsen af sig. Det var i det hele taget en dejlig temperatur at gå rundt i derover
Da solen begyndt at kikke lidt frem, åbnede den nye forlystelse også. Det var en mini vandland og det var lavet som et Piratland.
Da aktiviteterne lukkede kl. 18, ville drenge gerne hjemad. Vi gik mod udgangen og parkeringspladsen og satte næsen mod Fyn, hvor aftenen stod på hygge og film.
Hvis I har lyst til at se flere billeder fra Legoland, har jeg lagt en del ind på Flikr.
5 kommentar
karin
29. juni 2008 at 09:39Super dejlig oplevelse, det er altid spændende at være dernede. Nyt byggeri, og ting der ikke lige blev set sidste gange.
Joan
29. juni 2008 at 11:33årh hvor lyder det som en rigtig hyggelig dag 🙂
Søren
29. juni 2008 at 15:01Tak for en flot-flot tur. Billederne på Flikr er eminente! 🙂
Bambi72
29. juni 2008 at 18:35Ser ud til at I har haft en rigtig hyggelig dag 😀
Catarina
29. juni 2008 at 19:40Karin
Velkommen til siden her. 😉
Det er altid en fornøjelse at komme i Legoland.
Joan
Det kan du tro det var. 😀
Søren
Velbekomme da, skulle det være en anden gang. Og tusinde tak for de rosende ord. 🙂
Bambi72
Det var det så sandelig også. 😛