Kender I det, man knokler for at blive færdig til deadline, får det set sendt af sted til UK, i rette tid, så ”de” kan sende det til trykkeriet og så GLEMMER ”de”, at få det sendt af sted. Nu er det sendt til et trykkeri som har lovet at trylle. Sagen er den, at det skal bruges i dag.
6 kommentar
Helle K.
21. august 2008 at 09:34Det er bare SÅ irriterende – og man kan ikke gøre en s… udover at finde en løsning 🙂
Catarina
21. august 2008 at 09:56Helle K.
Næ og heldigvis, lykkedes det. Men jeg må indrømme at jeg bandede ret højt da jeg fik beskeden. 😉
Pia
21. august 2008 at 11:37Det kender jeg udemærket og så er det tankerne bliver lidt perfide og ulækre og jeg får lyst til at pisse i vandbeholderen på “deres” kontor. MEN naturligvis er det blot en hurtig og sur tanke jeg aldrig ville føre ud i livet. (Shhhhh, tror jeg;))
Catarina
21. august 2008 at 13:43Pia
Hæ hæ mine tanker var heller ikke for rene. 🙂
Perle
21. august 2008 at 16:59Kender det. Hos os arbejdes der også ofte med deadlines. Dem der svinger pisken er så uheldigvis bare nogle af dem, der ofte stoppe processen (grrrr).
Ps. jeg havde skrevet en hel masse, men chefen dukkede lige op midt i mit private bloggeri og så blev det bare lukket i en fart 😉
Catarina
21. august 2008 at 18:05Perle
Ja for det meste er dem dem. Måske det skal ændres. 😉
Du må heller passe, det er jo ikke nødvendigt at få balade på jobbet, pga. bloggeri. 🙂