Græsenke

Nu kan jeg tælle timerne på én hånd til Søren kommer hjem fra Dublin. Det er sjovt som man kan savne, selvom det ikke er mange dage han har været væk. Når Christian er væk savner jeg ham også vanvittigt meget. Jeg er ikke god til at falde i søvn, nå dem jeg holder af, ikke er der og selve søvnen bliver heller ikke den samme.

Dengang for snart mange år siden, da jeg var alene, drømte jeg ikke om, at jeg kunne føle sådan som jeg gør nu. Jeg tror selv at det er noget med alderen, for det er ikke kun afsavn-følelserne som har ændret sig, andre følelser har også.

Det er samtidig lidt modsigende, for jeg holder også ufatteligt meget af de timer jeg kan få for mig selv. Men der ligger det nok i bevidstheden, at det ikke er så mange timer og de dermed skal udnyttes optimalt til egoistiske fornøjelser.

Lige nu er der kun 4 timer til Søren er hjemme. Dejligt!