Mens Søren hentede den første trailer fuld brænde hos mine forældre, gjorde jeg klar til det udenfor. Det var en skøn morgen med en fantastisk solopgang.
Det første læs kom hjem og da traileren var halvvejs tømt, vippede vi det sidste ud på vejen, så Søren kunne komme ind efter et læs mere, inden de mørke skyer, som var begyndt at trække op, gav sig til at afgive væde. Jeg fortsatte med at slæbe brænde op og kunne godt mærke at mine lægmuskler blev brugt, og på et tidspunkt, ville jeg ønske vi ikke boede så højt. Men så aligevel ikke, for jeg elsker min udsigt heroppe fra.
Jeg nåede lige at blive færdig, til Søren kom med den anden trailer fuld. Nu skulle det gå stærkt, for det regnede ikke kun lidt, nej det var nu begyndt regn den slags regn man bliver meget våd af, og så er det altså ikke så sjovt at slæbe brænde. Vi knoklede på og inden vi fik set os om, var det hele stablet og jeg var mere end klar til et varmet bad.
Regnen, ja det fortsætter, men nu er jeg lidt ligeglad, for jeg sidder indenfor med ild i brændeovnen. Jeg er skisme da heldig.
4 kommentar
Olines
18. oktober 2008 at 14:45Du er skitsme da også effektiv!
Catarina
18. oktober 2008 at 16:14Olines
Osse i den grad. 😆
Pia
19. oktober 2008 at 13:39Der er noget dobbelt ved det der brændenoget. Det er skide tidskrævende og hårdt at få gjort vinterklart, men det dufter helt specielt og jeg synes altid jeg har haft sådan en særlig og rar følelse i kroppen når skidtet så først stod:)
Catarina
19. oktober 2008 at 14:28Pia
Jeg hader også når snakke begynder at gå derhen ad, men når jeg er i gang, så kører jeg bare på til vi er færdige, og så nyder jeg at se ilden danse i brændeovnen. 😀