..men samlet blev den ikke, mandelgaven og min far var så heldig at vinde. Det er tradition i vores familie, at det er en af disse Mindgames som er mandelgaven, men i år er det en svær en af slagsen og vi har endnu ikke kunne løse den.
Mor og fra havde inviteret til julefrokost og der manglede ikke noget. For pokker hvor blev vi forkælet. Da vi nåede kaffen diskede de om med et ordentligt fad juleknas, hjemmebagte honningkager og klementiner.
Jeg er så mæt, at jeg ikke tror jeg skal have noget at spise før end engang i næste uge. 😉
2 kommentar
Anita
26. december 2008 at 19:34Ha ha, hos os var der også et Hovedbrud som mandelgave. Den var så storslem, at julemanden helt glemte, at han skulle komme. Faktisk var det hele ved at brænde på, da han heller ikke kunne finde sit skæg, men fundet blev det og så blev det jul, trods alt.
Hovedbruddet er der dog stadig *suk* 😉
Catarina
26. december 2008 at 22:06Anita
uha en julemand som glemmer og ikke kan hitte skæget, sikke noget. 🙂
Jeg elsker de der hovedbrud, men denne er svær og jeg tror ikke den sådan liger er samlet i løbet af de næste dage. 😉