Menu
Hverdagen

En stille bøn

Kender du det der med, at sidde på en ”offentligt” toilet hvor du ikke liiige kan nå døren og så der, i den allerbedste stråle, opdage at du har glemt at låse døren – jeg bad en lille bøn og blev heldigvis hørt. 😆


Mange tak fordi du læste med
Catarina
En kommentar eller en hilsen er meget velkommen.
Du kan også følge mig på INSTAGRAM og FACEBOOK.
Ligeledes kan du tilmelde dig min "email-service" som du finder ude i sidebaren.

0

4 Kommentar

  • sanne
    7. januar 2009 at 11:30

    he he he… Godt det ikke gik galt..

    Jeg hader offentlige toiletter. Specielt hvis det er på en rasteplads hvor der ikke er andet en toiletter.. Dem bruger jeg aldrig

    Reply
    • Catarina
      7. januar 2009 at 13:07

      Sanne
      Nu var det heldigvis her på jobbet, men alligevel. Jeg undgår så vidt muligt restepladser, de er for uhumske. 😉

      Reply
  • Mogens Flinck Hansen
    10. januar 2009 at 01:42

    Kender det godt. Har prøvet det engang på arbejdet for en del år siden.
    Og så var det alligevel ikke helt det samme. Jeg opdagede nemli’ først at døren ikke var låst, da en kollega lukkede den op.
    Ups!
    Jeg ved ikke helt, hvem der blev mest forskrækket, men vi overlevede da begge to 😉
    Hilsen
    fætteren

    Reply
    • Catarina
      10. januar 2009 at 09:48

      Hi hi det er lige netop det der jeg frygtede, også selvom begge parter nok overlever (det vil jeg i hvert fald håbe) så er det sådan lidt pinligt. ikk’. 😀

      Reply

Skriv en kommentar