Når jeg er ude at løbe, popper der mange forskellige tanker op i mit hoved. Mange ting falder også på plads, mens andre igen bliver derude på ruten, hvilket jeg tror, er rigtigt godt, for det er ikke alle tanker som kan tåle at ”se” dagens lys. 😉
I går da jeg var ude på en af mine løberuter, tog jeg mig selv i at nynne og være i et strålende humør. Vejret var ellers ikke noget at råbe hurra for, for det regnede og i det hele taget var det hele temmelig gråt og diset. Men tænk, at selv sådan et vejr kan generere godt humør hos mig, det er det, der er så fantastisk ved at løbe i naturen og årstiderne. Jeg er helt sikker på, at jeg ikke ville være i lige så godt humør, hvis jeg tonsede af sted på et løbebånd. Jeg har prøvet at løbe på løbebånd og det er ikke noget for mig. Jeg synes simpelthen det var for kedeligt at løbe der med udsigt til et tv!!!
Når jeg løber i naturen, så mærker jeg vind og vejr på egen krop, og min påklædning skal tilpasses vejret. På et løbebånd er der ingen vind, ingen regn og ingen sol, der er det muligt, at have shorts og en t-shirt på hele året rundt.
Underlaget er også forskellig fra det udendørs til løbebåndet. Jeg løber på blandet underlag og derved styrker jeg også mine mange små muskler i foden og benet. På et løbebånd er det et let affjedrende underlag og det stille ingen krav til foden og den bliver ikke ”stærk” på samme måde som ude i det fri. Ude i det fri, skal jeg til tider, mest om efteråret selvfølgelig, hoppe over små kviste og springe over store vandpytter, hvis jeg vel og mærket ikke ønsker at få alt få våde tær. De små ”chikaner”, er med til at skærpe mine sanser, sådanne ”chikaner” har jeg ikke oplevet da jeg løb på løbebånd.
Jeg løber i en ret bakket landskab og nogle gange bander jeg disse bakker langt væk, men samtidig er jeg ret glad for dem. På et løbebånd kan jeg selv lave de bakker jeg ønsker og selv vælge hvor lange de skal være og hvilken stigningsprocent de skal have. Ude i naturen, vælger jeg ikke selv, jeg kan ligeledes heller ikke selv vælge at sige, nu er jeg træt, så nu vil jeg gerne løbe fladt, for en bakke i naturen er nu én gang så lang som den nu er.
På løbebåndet har jeg også mulighed for at have en del væske med, det står jo bare der foran mig, men det har jeg sjældent når jeg løber i det fri. Når jeg løber ture på +15 km, har jeg væske med, og det er typisk ca. 250 ml. Det betyder at jeg skal huske at drikke en smule mere inden jeg skal af sted.
Det, der også er så fantastisk ved at løbe i det fri er, at jeg ser mange forskellige dyr, fasaner, egeren, maser af forskellige fugle. I går krydsede tre dådyr min vej, kun 15 meter foran mig, det var nok aldrig sket på et løbebånd. 🙂
Jeg elsker at løbe i det fri også selvom vejret ikke er det bedste.
8 kommentar
Perle
7. marts 2009 at 11:17Jeg kan da godt komme i tanke om et par ulemper ved at løbe i naturen 😉 men det måler sig alligevel ikke med et løbebånd. Det jeg synes et løbebånd kan være godt til er, genoptræning, vintertræning og opvarmning inden anden motion i motionscenter. Jeg løber jo ikke så regelmæssigt, men synes som du stadig, at naturen er bedst at løbe i 🙂
Helle K.
7. marts 2009 at 11:24Jeg må sige, at imorges da det regnede på min gåtur – da nynnede jeg også – så man behøver ikke løbe for at blive glad 😉
Catarina
7. marts 2009 at 14:17Perle
Ja genoptræning og opvarmning er det helt ok, men at bruge det på samme måde som jeg bruger løb, det kommer jeg aldrig til. 😉
Helle K.
Nu er det faktisk sjældent jeg nynner når jeg er ude at løbe, der er som regel ikke så meget luft til overs til det. 😀
Det er heller ikke kun løb der kan gøre mig glad, men at det også kan gøre mig glad i låget er fedt. 😉
Dejligt du kommer ud på dine daglige gåture med Emma. 🙂
Jens
7. marts 2009 at 16:18Ej, altså! Når jeg læser sådan et indlæg, så er det lige ved at jeg overvejer at forsøge med løb endnu en gang! Skal man virkelig sætte sin selvrespekt på prøve endnu en gang? Og risikere endnu et nederlag? Jeg er jo ikke i tvivl om, hvor lækkert det ville være, hvis jeg endelig kom rigtigt i gang!
Leif
7. marts 2009 at 16:19Det er rigtig gode tanker, som du gør dig for at støtte op omkring din motivation for at løbe – det er sejt gået, Catarina 🙂
Perle
7. marts 2009 at 18:15Leif, du har ret med motivationen for at løbe. Den havde jeg ikke tænkt på, men måske fordi jeg selv kæmper med motivationen – især under løbet.
Så Catarina, motivationsfif modtages med glæde 🙂
Louise
7. marts 2009 at 19:22Det minder sådan lidt om, når jeg går ude i haven en halvkølig martsdag… ja inden jeg havde fået set mig om, så var der gået 1½ time… Jeg havde min Ipod med Harry Potter i ørene med derud… man skal passe på, man ikke kommer til at grine for højt, da vi har en cykelsti ud til huset – jeg skal jo nødig blive kendt for, at vi synes at havearbejde er sjovt, når jeg i virkeligheden griner af de ting der sker i Harry Potter 🙂
Men igen sejt gået – kunne godt låne lidt af den portion målrettethed for at komme ud hver dag…… og igang med at løbe – det må ske snart 🙂
Catarina
7. marts 2009 at 20:00Jens
Jeg ville ønske du fik succes med at løbe – for motivationen har du i aller højeste grad, det lyser jo langt væk i din kommentar. Du har jo næsten prøvet alt, men måske endnu et forsøg. 😉
Leif
Motivationen er der næsten af sig selv, bare ved at tænke på hvad der er at se på i dag. Og det at få renset ud i tankerne, efter en lang dag på jobbet er altså så fedt. 🙂
Perle
Jeg skal forsøge at komme med nogle indimellem. 🙂
Louise
Hi hi kan lige se dig for mig, smågrinende mellem ukrudt og deslige. 😀
Men helt klart en god idé at hører lydbog, mens du luger. Måske jeg skulle prøve det, jeg er heller ikke glad for at lus. 😉