I går var det jo tid til Lillebælt Halvmaraton. Jeg havde fået lokket Pia og Jannie, fra det københavnske, til også at deltage og Bot kom med som hepper. Min kollega Tom, ville komme ud til mig sammen med københavnerne klokken lidt i elleve, for så kunne vi køre sammen. Alle var på pletten i god tid og der blev sat start numre på trøjerne og drukket lidt vand samt tisset af. Da vi alle var ved at være klar og klokken også sagde elleve, begyndte vi at samle os sammen får at gå ned til bilen. I det samme som vi står der op vej ud af døren, udbryder Tom
shit, jeg har glemt mine løbesko.
Ham i fuld firspring ud af døren, ned af trapperne og ind bilen. Så drønede han ellers til Odense centrum for at hente løbesko. Efter en halvtimes tid, var han tilbage og vi kunne nu endelig køre til Middelfart.
~Foto: Bot. Vi venter på Tom og hans sko
Da vi kom til Middefart var der allerede en del biler på vejene og vi valgte derfor, at følge skiltene til parkering. Vi parkerede ved Lillebælthallerne, og gik så de tre kilometre ned til start området, hvor vi havde en aftale med en af Tom og jegs tidligere kollegaer, Jan. Vi sad og slappede og småsludrede på pladsen ved Kulturøen, inden vi begav os op i taskeopbevaringen med vores tasker. Et sidste toiletbesøg og så eller ned og så i startboksene.
I år var der 2.500 flere deltagere end sidste år, og derfor var det også to startsteder. Københavnerne startede ved start 2, vi andre i start 1, så dem ønskede vi held og lykke og et ”vi ses i mål”.
Foto. Bot. Så er det lige før starten går
Starten gik og efter en pæn bakke og ca. 2,5 km. flettede vi sammen med dem fra start 2, det var lige inden Lillebæltsbroen, hvor et orkester, som også spillede sidste år, stod og fyrede ” Highway to Hell” af. Fedt!
Efter en lang, varm, men særdeles smuk tur, med masser af publikum som trofast klappede, var jeg over målstregen, hvor jeg mødte, både Jan og Pia. Jan skulle videre til noget fest så Pia og jeg begyndte at gå over til chipafleveringsstedet hvor vi mødte Bot. Vi havde aftalt, at mødes der hvor vi sad inden start, så vi begav os over til det ”hjørne” og ventede så på Tom.
Foto: Bot. Jannie i mål
Foto: Bot. Så er jeg i mål
Foto: Bot. Pia i mål
Da vi alle var samlet, begav vi os op mod bilen. Inden vi kørte derfra, ringede jeg til Søren og sagde, nu kørte vi fra Middelfart. Han ville starte grillen og være klar når vi kom hjem. Da vi kom hjem, var der dækket bord og maden var næsten færdig. Så der gik ikke mange minutter inden vi sad bænket omkring langbordet og spiste dejlig grillmad og drak iskold hyldeblomst med danskvand.
Da alle var mætte, var det tid til at sige farvel til Københavneren, de havde trods altet par timer hjem.
Mit nye ur klarede sig fantastisk og jeg er allerede helt vild med de funktioner det har og dem logiske menuopbygning. Det er lige før jeg spørger mig selv, hvordan jeg har kunne undvære det. 😉
Min sluttid: 02:11:24, ikke den bedste men ok. Næste år kommer jeg under to timer, det er jeg sikker på.
Tak for en rigtig hyggelig lørdag.
11 kommentar
Pia
3. maj 2009 at 10:44Tak til dig og din dejlige familie, det var godt nok en storslået opvartning man lige blev budt der:o)
Det var et helt særligt løb, jeg har aldrig før oplevet SÅ mange tilskuer sidde på hele ruten, de var i den grad medvirken til at sådan en som jeg kom helt i mål. Og så er det altså særligt sjovt når man er flere om oplevelsen, før som efter:)
Catarina
3. maj 2009 at 11:05Pia
Velbekomme og det manglede da bare nå I sådan kommer helt her over på Fynsland og jeg vil med glæde opvarte dig og de to andre igen en anden gang. 🙂
Det er rigtigt sjovt at dele sådan en oplevelse med andre. Det kunne være rigtigt hyggeligt om I også kom næste år.
Bot
3. maj 2009 at 12:25Hej
Vi takker også for en fantastisk dag og tak til din familie for deres gæstfrihed 🙂
Hvad skete der lige med den maske Jannie har fået på ansigtet, på det første billede 😀
God søndag til Jer
Catarina
3. maj 2009 at 12:36Hejsa Bot
Jammen velbekomme da, det var da sandelig så lidt og I er til enhver tid velkommen. 🙂
Der er maske på Jannie da jeg ikke har hendes tilladelse til at “udstille” hende her.
Hvis hun synes det er ok, så fjerne jeg gerne masken.
Også en god sønda til “The Champ” og dig. 🙂
Stine
3. maj 2009 at 21:26Jeg synes det er en flot tid – kæresten snakker om at løbe halvmarathon til juni i Aabenraa. Jeg havde egentlig besluttet mig for endnu en 10 km., men måske jeg med lidt træning kan løbe mit første halvmarathon. Jeg tænker lige lidt 😉
Catarina
4. maj 2009 at 06:09Stine
Tak skal du have. 🙂
Det skulle nok være muligt for dig at løbe halvmarathon til juli hvis du eller får nogle km i benene. Held og lykke, glæder mig til at høre hvad du beslutter dig for. 🙂
Stine
4. maj 2009 at 22:51Det kan være du skal være virtuel mentor 😉 I hvert fald skal jeg lære at strække ordentligt ud. Jeg syntes jeg havde strukket i lørdags, men kan mærke, at det ikke er tilfældet. Jeg håber, at jeg er færdig med at vralte i morgen 😉
Catarina
5. maj 2009 at 06:25Stine
Sjovt du nævner det at strække ud, jeg strækker aldrig ud uanset hvor langt jeg har løbet og jeg er heller ikke øm. Jeg går til gengæld rundt i små 5 min. for ligesom at “gå” løbet ud af benene. 😉
Ja det ser lidt sjov ud når folk kommer på arbejde efter et længere løb, der er nogle som går ret så sjovt. 🙂
Håber ikke du er så øm i dag. 🙂
Stine
5. maj 2009 at 14:32Det er bedre i dag, men lårene er stadig ømme. Men kun når jeg bukker mig…
Catarina
5. maj 2009 at 18:31Stine
Det lyder godt – så er de nok helt ok i morgen. 🙂
Catarina » Blog Archive » Godt gået Catarina
7. maj 2009 at 11:33[…] meget godt og jeg passede også på ikke at overanstrenge mig. Lørdagen kom og det var tid til Lillebælt Halvmaraton. De første 10 km var egentlig ok, men derefter kunne jeg godt mærke anklen. Men når jeg er […]