Christian har haft det der kaldes forlænget weekend, hvilket jo betyder at han først skal være ned på skolen her til aften. I morges stod vi rimelig tidlig op, da mine husalfer skulle komme forbi og flytte støv og skidt og det skal de have lov til at gøre uden at jeg er der og ”overvåger” dem. Christian og jeg valgte, at spise morgenmad på en af restepladserne langs den fynske motorvej. Jeg må indrømme at jeg blev en smule overrasket over udvalget på sådan en morgenmadsbuffet. Bestemt mere end jeg havde drømt om og i ok kvalitet.
Da vi havde spist så vi var ved at revne, satte vi næse hjemad, lige tidsnok til at se alferne forlade matriklen. Dejligt at komme mætte hjem til et rengjort hus. 🙂
Ved middagstid, skulle Christian lige op og hilse på den gamle klasse og det samme skulle en anden kammerat, som også havde forlænget weekend fra efterskolen. De have en rigtig hyggelig lille time, hvor de fik hilst på alle fra den gamle klasse og lidt fra parallel klassen.
Eftermiddagen er brugt ved langbordet, hvor vi har siddet og nørdet med hver vores ting. Christian har lavet de sidste lektier og hørt lidt musik og jeg har lavet om på bredden herinde.
Lige om lidt, skal jeg køre Christian over til ”opsamlingspladsen”, for i dag er én af de andre forældre, der køre de 4 unge mennesker til færgen.
Når han er afleveret, er det tid for endnu en spinningstime for mit vedkommende. Jeg må vist også hellere se at få forbrændt den morgenmad, som ikke hørte til de helt sunde. 😉
I dag er hvad jeg kalder en lækkerdag. 😀
2 kommentar
Jonna
21. september 2009 at 21:46Dejligt med den slags dage, og så flittig du er til motion kan du godt tåle lidt usund ind imellen.
Catarina
22. september 2009 at 09:29Jonna
Jeg spiser skam også usundt, men ikke i så store mængder, for ellers skal jeg lave endnu mere motion og det har jeg heller ikke lyst til.
Hvis man sakl holde vægten, skal man forbrænde det samme som puttes i munden. 🙂