Vi havde hjemmefra bestemt at noget af det vi ville se Thailand var Ayutthaya, som jo var hovedstad i Siam (Thailand) fra 1351 indtil den blev vældet af burmeserne i 1767. Det eneste der er tilbage af den gamle by er ruiner, men det er nogle storslåede ruiner, templer og buddhafigurer. Vi havde valgt, at tage en heldagstur op til Ayutthaya og blev hentet fra hotellet tidligt om morgen og bragt til en slags opsamlingssted, hvorefter turen gik mod nord. Der er rigtig meget, at se i Ayutthaya og jeg har skrevet om nogle af stederne tidligere, de sidste kommer her.
Tidligere indlæg:
Wat Lokayasutharam
Wat Phu Khao Tong
Bang Pa-In Palac
Wat Thammikarat
Dette tempel er placeret foran det kongelige palads i Ayutthaya. Ifølge historien om den nordlige del af Ayutthaya, blev denne grundlagt af Phraya Thammikarat, en søn af kong Sainam Phung før Ayutthaya periode. Dengang hed det Wat Mukkharat. Derefter blev navnet ændret til ære for grundlæggeren, så det nu hedder Wat Thammikarat.
Det vigtigste monument, som findes inde i templet er; kapellet, der bruges til at forankre en stor bronze Buddha som ses her nedenfor.
Vi nød som også bare at gå runde på det relative store område og bare lige nyde og indsnuse alle duftene og lydene.
Wat Mahathat
Wat Mahathat, blev bygget af Kong Boram Rachathrat omkring 1374, den tredje konge af Ayutthaya rige, og byggeriet blev afsluttet omkring 1390. Det menes at Wat Mahathat var et kongelig kloster og meget vigtigt et i Ayutthaya periode.
De aller fleste bygninger er ødelagt på grund af kampene med Burma, og de fleste af Buddha figurene har ingen hoved, de er simpelthen blevet hugget af. Der er dog et hoved, som er ret så kendt og det er hovedet af Buddhaen som bliver holdt af et træ. Det vokser opad sammen med træet, så på et eller andet tidspunkt, når det vel op i hovedhøjde med os. 😉
Når man nærmer sig Buddhaen i træet skal man gå i knæ, dan man ikke må stå og kikke på den oppefra og ned. Der står sågar en vagt og holder øje med om gæsterne nu også gør det.
Viharn Phra Mongkolbophit
Da burmeserne ødelagt Ayutthaya, blev både Viharn og Phra Mongkhon Bophit beskadiget af ilden. Den store Buddha statue blev, i de næste 200 år, overladt til vind og vejr, indtil Kong Rama VI, i 1920, gik i gang med restaureringen. Under restaureringen blev der fundet et stort antal Buddha figure, de bliver i dag opbevaret på det nærliggende Chao Phraya Sam National Museum.
Viharn Phra Mongkolbophit, er et smukt tempel og Buddhaen inden for er lige så smuk som alle andre Buddhaer, men dette er det første tempel hvor vi så skolebørn komme og også flere lokale ældre mennesker kom. Det jeg dog ikke brød mig så megte om var, at der var et ret så stort turistmarkede udenfor og det klædte bestemt ikke templet, med alle de presenninger og parasoller som fungerede som skygge.
Hvis du har lyst til at se et par billeder mere fra Wat Thammikarat skal du kikke på det 1. billede og hvis du vil se mere fra Viharn Phra Mongkolbophit, skal du klikke på linkene her nedenfor.
Wat Thammikarat, Ayutthaya, Thailand
Viharn Phra Mongkolbophit, Ayutthaya, Thailand
Hvis du på noget tidspunkt kommer til Thailand, så er Ayutthaya helt klart et besøg værd. Selvom vi tilbragte en hel dag deroppe, så har vi kun set en brøkdel.
0
7 kommentar
Fru E
20. februar 2010 at 16:58I har dælme fået én på opleveren. Hvor er det spændende at se billederne fra en verden der er så forskellig fra vores egen. Budda hovedet er da fantastisk.
Catarina
20. februar 2010 at 18:11@Fru E: Det var en fantastisk tur og der var så meget at se og vi har kun set en brøkdel af det hele. 🙂
Bente
20. februar 2010 at 22:50Glæd dig over, at du har set endnu mere af Ayutthaya, end jeg har ;-). Vi tog selv toget derop fra Bangkok (vi holdt ferie dér, dengang min eksmand arbejdede i Sydthailand i 1994) og gik bare på opdagelse uden ‘vejledning’. Men det var helt fascinerende – det er også sådan, jeg husker det!
Catarina
21. februar 2010 at 08:10@Bente: Hi hi ja, det vil jeg så gøre. Kan godt huske du fortalte at I havde boet der dengang din datter var lille og at I ofte tog en tuk.tuk. Det nå have været spænende, at have boet derover – en helt anden kultur, fjernt fra vores. 🙂
Bente
21. februar 2010 at 22:24Ja, såmænd var det spændende. Men også hårdt, fordi thaierne havde meget svært ved at lade min datter være i fred og respektere hendes grænser for samvær med fremmede.
Catarina
22. februar 2010 at 08:53@Bente: Ja, så kan jeg godt se at det ikke altid har været lige let. 🙂
The Grand Palace
22. februar 2010 at 12:51[…] turen ud til Ayutthaya, som jo foregik sammen med andre turister og guide, besluttede vi at vi ville se storslåede palads […]