Efter en omgang natkørsel til Rødekro i det synderjyske og retur, var jeg ærligtalt ikke træt da jeg kom hjem klokken 3 i nat. Så den første time blev brugt på, at ligge og vende mig i sengen inden søvnen endelig overmandede mig. Det var ikke den der dejlige tunge søvn der prægede natten og da klokken var 8:30, kunne jeg lige så godt stå op og se om jeg ikke kunne få noget fornuftigt ud af dagen. Jeg havde en aftale med mig selv om, at jeg i dag skulle løbe en lille 10 kilometer, men jeg synes ikke rigtigt, at min krop ville det jeg ville og jeg gik lidt og smånussede herhjemme, inden jeg til sidst nåede til den konklusion, at jeg lige så godt kunne snuppe den løbetur og så håbe på at kroppen og hovedet vågnede undervejs.
Godt hjulpet på vej af Mads og monopolen, blev jeg faktisk så åndsnærværende til, at jeg nød turen og det fantastiske solskin og den smukke natur, som præger landskabet omkring mig. Ved hjemkomsten ventede en overraskelse, drengene var nemlig allerede stået op og havde også spist morgenmad. Jammen er det da ikke fantastisk, at der findes teenager som kan stå tidligt op, selv efter en efterskolefest. Jeg skyndte mig, at smutte under bruseren for bagefter også at snuppe lidt havregryn med rosiner. Nu er alle mand i gang med hver vores og vi hygger, sådan rigtig lørdagshygger.
Småsnakke og lyden fra den snurrende vaskemaskinen blander sig med fuglenes sang fra den åbenstående terrassedør. Umm, lørdagen er startet godt og måske mine gabende tomme krukker bliver plantet til i dag. Hvem ved. 🙂
Ingen kommentar