Menu
Kogebogen / Sødt, surt & salt

Blommegrød

Jeg havde en del blommer som efterhånden var ved at være der hende hvor de skulle spises og det kunne jeg godt se vi ikke kunne nå og så ar det jeg tænkte at jeg kunne da lige lave en omgang blommemarmelade. Men, men, men jeg har ingen glas til ar hælde marmeladen på, så jeg måtte finde på noget andet. Jeg er ikke så opfindsom, så det endte bare med at jeg snuppede alle blommerne og smed dem i en gryde sammen med noget sukker og lidt vanille og nu har jeg blommegrød til dessert til i aften. 🙂

Ingredienser:
1 kg udstenede blommer
300-400 g rørsukker (smag dig frem)
1/2 stang vanilie
ca. 4 spsk kartoffelmel

Fremgangsmåde:
Udsten og skær blommerne i både og smid dem i en gryde. Hæld sukker og vanillestang over blommerne og bring det hele i kog ved jævn varme. Lad det hele småkoge i en 10-12 minutters tid, eller til blommerne er tilpas udkogte. Snup en gaffel og fisk den 1/2 vanillestang op. Smag på grøden og tilsæt evt. lidt mere sukker eller vaniliesukker alt efter hvor sød du ønsker den. Rør kartoffelmelet ud i koldt vand og tag gryden af varmen og tilsæt jævningen grøden lidt ad gangen. Rør godt rundt til grøden har passende tykkelse. Det er ikke sikkert du skal bruge al jævningen, det afhænger af hvor tyk eller tynd du vil have grøden.

Hæld grøden op i en skål og så får I lige et lille tip fra min mor, drys et lille tyndt lag melis hen over grøden, det forhindre grøden i at danne skind. Lad grøden afkøle og serveres den så med iskold mælk eller piskefløde.

18 kommentar

  • Catarina
    7. september 2010 at 18:25