Nogle gange har jeg egentlig lyst til at skrive en kommentar hos en medblogger, men jeg ved, at den muligvis vil blive misforstået, og tro mig det er jeg blevet, hvorefter kommentarfeltet blevet lukket, så en mail bag om det hele måtte klares, så skribenten osse kunne se sit indlægget fra læseres side – kommentarfeltet,… ja det forblev lukket. 🙁
Andre gange dropper jeg osse kommentaren, simpelthen fordi jeg ikke gider den diskurion der evt. vil komme ud af, jeg ikke er enig med bloggeren (det er som ofte det tidsmedsige der er den største faktor). Jeg gider heller ikke kommentere bare for at “slike røv” og det fænomen florere desværre rigtig rigtig meget i blogland. 😕
Lige nu sidder jeg og overvejer for og imod om hvorvidt jeg skal skrive en kommentar på en blog, for jeg skal nemlig sige dig, jeg er langt fra enig med fantastiske i indlægget, men den holdning er jeg så den eneste der har, for alle andre kommentatorer kan næsten ikke få armene ned. Om de så er ærlige skal jeg lade være usagt.
Jeg holder nok bare min kæft, for at skrive min ærlige mening til en medblogger, det kommer der ikke noget godt ud af, her jeg jo erfaret. Det skrevne ord har en meget større slagkraft, end hvis man står ansigt til ansigt med vedkommende, for der, ansigt til ansigt, kommer kropssproget jo osse ind over, og det har altså en ret så stor indvirkning på vores medmennesker.
Så ja, jeg kender til det at være en dårlig kommentator.
38 kommentar
Catarina
27. januar 2011 at 12:44