Jeg fik tidligere i dag, en mail fra en af mine tidligere læsere og kommentator. I mailen spørger læseren om jeg vil være rar at fjerne de to kkommentarer h** har skrevet hos mig, da de to indlæg kommentatoren havde kommenteret på, ved en Google-søgning på kommentatorens fulde navn, kommer op på en 3. og 4. plads og det ønskede læseren ikke,
da jeg prøver at strømline “mit image”.
Jeg blev enig med kommentatoreen om, at jeg fjernede efternavnet, da læseren fornavn er rimeligt almindelig. Hvis kommentatoren havde insisteret på, at alt skulle slettes, ja, så havde jeg selvfølgelig også gjort det, men det ville ikke have været med min godt vilje.
Jeg er ikke typen der fjerne kommentarer på min blog, heller ikke hvis de ikke er særligt pæne, og min generelle mening er, at hvis man bevæger sig rundt på nettet og “ligger” sit visitkort forskellige steder, så må man også stå ved det man skriver. Er det bare mig der er helt galt afmarcheret i den holdning eller…
0
33 kommentar
Therese
25. februar 2011 at 19:58Jeg har præcis samme holdning som dig. Man må stå ved det man siger.
Catarina
25. februar 2011 at 21:15@Therese: Præcis og et glæder jo i alle livets henseender ikke. 🙂
Per
25. februar 2011 at 20:05Bestemt ikke dig, der er noget galt med !! og havde undskyldningen for at fjerne kommentarerne så endda været rimelig i stedet for den vattede “da jeg prøver at strømline mit image” bemærkning 😉
Som om det kan ødelægge ens image at skrive en kommentar hos dig ?!
Catarina
25. februar 2011 at 21:17@Per: Ja, jeg sad også og stirrede lid på den del og vejede for og imod, og jeg mener heller ikke at de to kommentarer kan ødelægge noget som helst – de drejede sig faktisk om noget så “banalt” som foto. 😉
Anders
25. februar 2011 at 20:08Der har været flere debatter omkring kommentarer som bliver slettet på diverse blogs fordi blog-ejeren ikke kan håndtere andres mening. Her er vi vist helt i sync, Catarina. Blogger man må man jo tage det sure med det søde ….
Det samme er jo også gældende når man kommenterer på diverse blogs. Her efterlader man sig digitalt et spor, som ikke lige kan slettes igen. Så det drejer sig jo om at tænke sig om hvad man skriver. Der er nok mange facebook’ere, som fortryder alle fuldemandsbillederne fra ungdommen 😉
Selv om man får søde Catarina til at slette ens letsindige kommentarer, så forsvinder de altså ikke helt fra Google. Deres cache-visning viser stadig den gamle webside, sidst Google var forbi bloggen. Hvor tit Google cacher vores blogs ved jeg faktisk ikke, men et forsigtigt gæt er nok hver 14. dag eller en gang om måneden.
Super godt emne, Catarina 🙂
Catarina
25. februar 2011 at 21:20@Anders: “Det sure med det søde” kort og mere præcist kan det ikke siges. 🙂
Jeg nævnte også at et jo godt kunne gå op til et par måneder før end at Google ville komme forbi og det derved ville forsvinde fra top ti. Jeg var så ikke klar over at det kun tog en to uger tid, så der lærte jeg lige lidt. 🙂
Hvis man er bange for at end image vil blive skæmmet, burde man nok holde sig helt og holden væk fra nettet, og ikke engang det er så sikkert. 🙂
Pernille
25. februar 2011 at 20:09Nej det er ikke dig.. så er det i hvert fald også mig.
Jeg synes det er vigtigt at gøre sig klart, at i det øjeblik man lægger noget som helst på nettet er det offentligt tilgængeligt og ikke rigtigt til at komme udenom. Heller ikke selvom det siden skulle blive slettet.
Forøvrigt skulle jeg hilse og sige fra min meget søde og rare kæreste at han mener det samme, selvom han helst så det formuleret langt mindre pænt 🙂
Samtidig siger han – og her giver jeg ham ret – at det er din blog, og suverænt din beslutning hvorvidt kommentarer skal slettes eller blive – også kommentarer andre ønsker slettet.
Catarina
25. februar 2011 at 21:24@Pernille: Jeg tror der er mange som ikke tænker over at alt hvad der i dag er digitalt også er let tilgængeligt fremover og hvis man helt vil undgå det, så må man holde sig væk fra nettet og sørge for at installere en eller anden dims som gør at man også surfer anonymt. 🙂
Hils og sig til din kæreste at, at jeg også kikke mit eget indlæg igennem nogle gange inden jeg trykkede på “udgiv”, ville ikke sjofle for meget, men mente ikke jeg var helt galt på den når jeg mærkede efter mavefornemmelsen. 😀
En anden gang tror jeg ikke jeg sletter – tak for jeres kommentarer. 🙂
Anne
25. februar 2011 at 20:15tjaaa, jeg er enig med dig og de øvrige kommentatorer. Man skal tænke sig om, når man lægger sit “visit”kort rundt omkring…
Godt emne at tage op Catarina 🙂
Catarina
25. februar 2011 at 21:26@Anne: Tak skal du have Anne – og ja man skal tænke sig om, det er jo det alle børn også får at vide og er blevet tudet ørene fulde af. 🙂
Jan
25. februar 2011 at 20:46Jeg havde ikke fjernet noget som helst……og slet,slet ikke med henvisning til den der “strømlignings” bemærkning.
Havde papkassen skrevet et indlæg i en papir-avis….hvad så ? Forlangt at få tilbagekaldt aviserne med bagudvirkende kraft ? Eller på TV ?
Nope. Når folk skriver på din eller min eller andres sider, så fanger bordet. Både reelt og moralskt. Tænk hvis en fjernelse af kommentarer får de efterfølgende diskussioner og kommentarer til at se mystiske ud ?
Fint nok at du har beholdt dem……….(men du skulle ikke have fjernet navnet).
Catarina
25. februar 2011 at 21:28@Jan: Du har ski ret Jan, jeg var nok for sød af mig og skulle nok have “sagt” at bordet fanger og at h** skulle have tænkt på det inden der blev trykket på kommentaren, som for øvrigt bare andlede om foto og var så aldeles harmløs. 🙂
En anden gang er der lukket for fjernelse af noget som helst – tak for dit synspunkt Jan. 🙂
MarianneL
25. februar 2011 at 20:53Du er overhovedet ikke galt afmarcheret.
Lige meget hvad, så skal man ikke skrive andet end man kan tåle at høre igen. Det gælder vel i alle livets gøremål?
Jeg må indrømme at jeg får lidt røde knopper når jeg høre at nogen vil
” strømline deres image ” . I mine øre lyder det som om at man ikke er et helt menneske med de fejl og mangler vi nu engang har. Men at man er et stykke ler der stadig kan laves rettelser på !!!
Catarina
25. februar 2011 at 21:31@MarianneL: Jeg sad også og gumlede lidt over det er strømlignede noget, for et eller andet sted er det jo også at sige at min blog ikke er fin nok til vedkommendes liv og h** vil ikke være ved at det at have skrevet en kommentar her.
Man skal ikke skrive/sige mere end man kan tåle at høre igen – deri er vi helt enige Marianne. 🙂
Koh-I-Noor
25. februar 2011 at 21:04Det er jo i allerhøjeste grad en aktuel debat. Jeg tror ikke på, vi er helt klar over, hvor meget vi registrerer os selv og hvad konsekvenserne kan være. Derfor tror jeg også, nogle bliver forskrækkede over at se, hvor let det er at følge dem. Det er ikke rart, hvis man pludselig føler, man er overvåget af “nettet selv”, og jeg forstår ønsket om anonymitet. Den går desværre bare ikke…
Jeg selv holder mig til mit nick, men alle mine venner og min familie ved, hvem jeg er bag nick’et, og derfor kan alle andre også få det at vide på få sekunder. Med Internettets brutale frembrusen er der nok reelt intet der hedder anonymitet mere. Privatlivets fred kan man diskutere næstefter, for den er straks meget sværere. Hvis vi er hele mennesker, har vi også begge sider at vise af os selv, og de kan komme til udtryk bevidst f.eks. via egne blogs, eller måske mere ubevidst når vi kommenterer på andres blogs i den bedste mening.
Vi er ALLE sammen MEGET nemme at finde og følge, og der er intet vi kan gøre for at forhindre læseren i at fortolke sin helt egen fortolkning – på godt og ondt.
Det er svært at forholde sig til, at vi er så “offentlige”. Vi vælger formentlig helst selv at være en smule anonyme og tro på, at kun de vi ved, der læser om os, er de eneste, der gør det. Men det er naivt. Det er samtidigt vores tro på denne mere eller mindre anonymitet, der præcis gør, at vi blogger og alt det andet vi gør online. Sådan ER livet, når man er online og aktiv.
Det kræver faktisk rigtig meget hvilen i sig selv at kunne stå ved alt, man har sagt og ment gennem tiden. Jeg selv har været aktiv på nettet i omkring 20 år, og det er ikke alt, jeg har lyst til at konfronteres med gennem 20 år af hvem som helst med lidt netteknisk snilde. Det mener jeg heller ikke, at jeg skal, men der skal fame rygrad til at stå fast på d+en holdning.
Dette er en anderledes tidsalder, end vi er opdraget til.
Om jeg så ville slette noget, andre bad om, ved jeg ikke. Formentlig ville jeg, for at give dem sindsro, men jeg ville også vide, at det ikke gør nogen forskel. ALT vi skriver bliver logget mange steder, og vil være at finde for evigt – også selvom vi bagefter sletter det.
Catarina
25. februar 2011 at 21:38@Koh-I-Noor: Nemlig – man kan ikke, uanset hvor meget man prøver, slette når først man har trykket på send knappen, det vil altid være at finde et eller andet sted og hvis vi ikke tænker os om og udleverer for meget,så kan det godt ende glat.
Men her taler vi om to kommentarer omkring foto, hvordan i alverden kan de ødelægge et image, jeg mener ikke, at en sådan person, er nogen jeg har lyst til at kende, for h** tør tydeligvis ikke stå ved sig selv. 🙂
Jeg har også haft en aktivt liv på nettet og det vel i 15-16 år og jeg er sikker på at alt hvad jeg har bedrevet her er ord kommet fra mit hjerte, selvfølgelig lige gennemlæst inden, for lige at sikre at jeg ikke skriver noget om andre som har kunne tydes. 🙂
Anette
25. februar 2011 at 21:22Min mening er, at man godt lige må læse det man har skrevet igennem en ekstra gang inden man poster kommentaren. Man kan måske godt senere ændre mening eller hvad ved jeg men vel ikke ganske kort tid efter man har skrevet noget. Jeg tror såmænd også jeg ville slette det men vil nok også undre mig lidt. God fredag aften.
Catarina
25. februar 2011 at 21:39@Anette: Nemlig, det er altid klogt lige at gennemlæse inden man tykker på “udgiv”, det gør jeg da også selv, for jeg ønsker jo ikke udlevere ander uden at de selv vil det, altså det ved at de evt. vil kunne genkendes i det jeg skriver.
Også en god aften til dig. 🙂
Jens
25. februar 2011 at 23:24Hmmm…. jeg føler mig pludselig lidt alene! 😀
Jeg bryder mig absolut ikke om begrundelsen. Jeg ville straks overveje, om vedkommende opfatter det som et udtryk for lavstatus at læse og kommentere på min blog. Det ville jeg jo have svært ved at forstå, da jeg selv synes at det er udtryk for usædvanlig god smag, hehe.
Men derudover, så tror jeg bare at jeg havde slettet kommentarerne uden at tænke over det. Nu da jeg har læst dit indlæg og alle kommentarerne, så er jeg ikke længere helt sikker på hvad jeg ville gøre……
Catarina
25. februar 2011 at 23:34@Jens: Jeg tænkte lidt som du, at min log ikke var fin nok til vedkommende og derfor grublede jeg lidt over forespørgelse som så endte med det her indlæg. 🙂
Jeg tro godt jeg ved hvad jeg vil gøre en anden gang og det er ingenting hvis grunden ikke er ualmindelig god. 😉
PS. Din blog er udtryk for usædvanlig god smag. 😀
Rejen
26. februar 2011 at 07:19Jeg synes også at man skal stå ved hvad man skriver også når man kommenterer, man har jo lov hen ad vejen at skifte mening, men hvis det er noget så banalt som et foto så forstår jeg det ikke…Jeg har kun en gang slettet en kommentar men den var så grov og horribel (det angik et billede af leguanen) at den slettede jeg…Men har ikke slettet vedkommende som skrev den, vedkommende har også skrevet mange kommentarer siden, og jeg forklarede hvorfor jeg gjorde det….ellers kunne jeg ikke drømme om at slette kommentarer for jeg regner med at andre lige tænker sig om inden de skriver… God weekend og pas på islaget…;-D
Catarina
26. februar 2011 at 09:50@Rejen: Du har ret, man skal kunne stå ved det man skriver for ellers skal man lade være med at skrive det og selvfølgelig kan man skifte mening, for vi bliver jo alle ældre, men så må man jo bare argumentere for ens meningsskift (hvis der er nogen der opdager det) og så er den da ikke længere. 🙂
Takker også en god weekend til dig. 🙂
Pia
26. februar 2011 at 10:20Det var godt nok en sjælden mail at modtage. Jeg kender jo ikke indholdet af hans kommentar, men har svært ved at forestille mig at du har lavet et indlæg der sku gi anledning til at fortryde en kommentar.
Jeg tror man skal tænke over hvad man skriver på et sådan medie her, og måske mest af alt skal man overveje om man har et så specielt navn at man bør benytte sig af et pseudonym for ikke at blive genkendt i sammenhænge som man ikke ønsker at skulle genkendes på hele resten af livet.
Catarina
26. februar 2011 at 13:55@Pia: Den var ret så harmløst og drejede sig om foto, så ikke noget underligt fancy som seksueltilhørsforhold eller politiskeoverbevisning, som kunne skade vedkommendes image som nu åbenbart skal styles og der er min side så ikke fin nok eller noget. 😀
Det er altid vigtigt at tænke på hvordan man geberter sig på nettet, det er det vi i årevis har tuedet vores børe ørene fulde af, at en voksen så lige pludselig kommer i take om at vedkommendes navn ikke må florere andre steder end Facebook som var på 2. pladsen og LinkedIN som var på 1. pladsen, skulle h** nok havde tænkt over meget før. 😉
Hege
26. februar 2011 at 20:51I prinsippet er jeg enig med dere, men jeg forstår ikke engasjementet. Nå aner jeg ikke hva slags kommentar vedkommende hadde lagt igjen, men hvis noen spør pent om en kommentar kan fjernes, så må vel det være ok? Jeg kan se for meg mange grunner til at en kommentator kommer på bedre tanker. Det kan også være oppstått en situasjon som gjør at man er tjent med at et bestemt utsagn fjernes. Jeg kan ikke forestille meg at jeg selv skulle gjøre det, men jeg er jo en gammel, klok dame 🙂 En som er ung og uerfaren kan lettere komme i en sånn situasjon, og da ville jeg som blogger velge å hjelpe vedkommende, kanskje med en liten personlig kommentar om å være mer forsiktig ved neste korsvei.
Catarina
27. februar 2011 at 07:53@Hege: Nu var det en harmløs kommentar omkring foto og de er virkelig harmløse. Jeg synes bare at det virker underligt og som om min blog ikke er fin nok til at vedkommende vil associeres med mig, da de to kommentarer ikke passe ind i vedkommendes ny-stylede liv (det er en person på 40+ vi taler om og endda en jeg har mødt IRL.
Men inden man skriver på nettet skal man tænke sig gevaldigt om, for det kan på intet tidspunkt helt slettes. 🙂
Catarina
27. februar 2011 at 07:54@Hege: PS Vi har jo allerede lært vores børn at nettet ikke kun er sjov og de skal tænke sig om, men måske det er på tide at lære de voksne det også. 😀
Hege
27. februar 2011 at 10:36@Catarina: Jo visst, men selv om jeg har lært mye om både det ene og det andre i mitt liv, og selv om jeg er voksen, så hender det dessverre at jeg trår feil. Jeg liker å tenke at vi komme lengst med å være overbærende både overfor våre egne og andres feilskjær. Jeg har også opplevd at noen trådte feil, ble lei seg og ba meg slette en kommentar. Det gjorde jeg da med glede.
Men igjen: Jeg vet jo ikke hva kommentaren hos deg handlet om og hva motivet var.
Catarina
27. februar 2011 at 10:46@Hege: Jeg er enig Hege, men nogle gange kan man jo også argumenter for sin menings skift. Jeg havde da også andre meninger da jeg var yngre og dem står jeg da ved, som meninger da jeg var i den alder, og alle ved da at vi ændre os med alderen. Hvis ordene havde været sagt til mig ansigt til ansigt, kunne man jo heller ikke trække dem tilbage vel?
Jeg vil da sikkert også fjerne et efternavn en anden gang, men jeg mener stadig, at hvis vi ikke tænker os om inden vi skriver, for eller vil vi i fremtiden ikke bestille andet end at bede alle og en værd slette kommentarer, indlæg, Facebook kommentarer osv.
Tænk før du taler og tænk før du trykker på send – den følger jeg. 🙂
Som jeg skrev i min første kommentar til dig, var det en kommentar omkring foto intet politisk eller noget andet i den stil. 🙂
Hege
27. februar 2011 at 10:55@Hege: Jeg tror altså vi er enige i prinsippene, Catarina. Jeg er bare opptatt av at vi skal gi hverandre en tabbekvote. Som du vet, er jeg selv veldig, veldig påpasselig med hva jeg sier på nett. Hvis noen sier noe ansikt til ansikt, men senere kommer på andre tanker, – da kan vi jo for eksempel be om unnskyldning eller beklage, og så blir det mellom oss. Men må stå for det, men bare overfor ett menneske. Om noen sier noe i kommentarfeltet på min blogg, og så angrer seg, så kan jo hele verden lese det til evig tid. Du og jeg er nok veldig ryddige i vår omgang med det meste. Men vi kjenner jo også mennesker som ikke er som oss, mer impulsive, mindre gjennomtenkte, – og så kan det altså gå galt. Mitt budskap var altså bare at jeg selv vil være mest mulig generøs i sånne situasjoner.
Jeg tenker også på at den personen det her er snakk om, nå får hele denne diskusjonen spredd for alle vinder. Hvis dette er en person som flere kan identifisere, så er kanskje vår diskusjon om dette her på åpent nett også et slags feilskjær – av oss.
Det er vanskelig å holde sin sti helt og aldeles ren.
Catarina
27. februar 2011 at 11:04@Hege: Du kan være ganske rolig – personen læser ikke med mere her og har ikke gjort det siden september og ingen ved hvem der er tale om andre en mig.
Ja vi er i bund og grund enige og ja vi passer noget osse mere på hvad og hvor vi skriver noget og det er der nok andre der ikke gør. Og derfro synes jeg også det er vigtigt at sprede budskabet om at tænke sig om inden man skriver. 🙂
Laila
27. februar 2011 at 09:25Hej Catarina,
det er et godt og vigtig emne, du tager op, foranlediget af en aktuel episode. Det vidner de mange kommentarer jo også om!
Jeg synes, du fandt et godt kompromis, da du accepterede at fjerne efternavnet. Det er først efter at internettet har eksisteret i nogle år, at mange måske er blevet klar over, at man altså efterlader sig et digitalt spor.
Jeg vil godt stå ved det jeg siger, så derfor kan det lyde dobbeltmoralsk, at jeg blogger anonymt. Jeg er mig bare bevidst om det digitale spor, og jeg ved ikke hvad fremtiden bringer, og om jeg en dag ville blive ked af netop det spor. Anyway, så kan folk altså godt finde frem til mig, hvis de virkelig er interesserede i mig og bare graver et spadestik dybere.
At personen, der henvendte sig til dig, vil prøve ‘at strømline sit image’ synes jeg ikke man skal latterliggøre ud fra ordvalget. Det er jo netop bare ord 😉 og hun må jo have brug for det netop nu. Vi ved jo godt, at f.eks. eventuelle fremtidige arbejdsgivere lige googler folk …
go’ søndag 😉
Catarina
27. februar 2011 at 10:33@Hej Laila: Jeg mener stadig, også selvom en fremtidig chef vil google mig, så står jeg ved den jeg er og det jeg laver. De kommentar jeg ændrede navn på, drejede sig om noget så uskyldigt som foto, det kan jeg ikke se, på nogen måde kunne skade. Jeg tror mere det er det faktum at h** selv blogger og læser blogs og ikke vil stå ved det – det skulle man måske have overvejede det inden man begyndte at smide sit efternavn som ikke ender på “sen” ud på nettet, vi taler om en 40+ som jeg rent faktisk har mødt IRL. 😉
Det er jo det vi lære vores børn ikke. 🙂
En god søndag til dig og dine og velkommen som kommentator her på siden. 🙂