En god start

I år var det aller første gang at Søren og jeg startede ferien helt uden vore drenge. I år havde vi aftalt at Ældste og yngste skulle flyde fra København til Lyon om søndagen som vi tog af sted om fredagen da jeg kom fra job.

Vi vidste godt at der var kø ved Elbtunnelen i Hamborg, da de havde nævnt det flere gang i radion inden vi tog afsted, men vi kørte alligevel, for vi havde tid nok og ferien kunne ikke begynde hurtigt nok. Da vi nåede Hamborg, var der ganske rigtigt kø, men den trillede lige så stille og roligt så det var ikke på nogen måde anstrengende.

Efter hamborg, stoppede vi for at få en bid mad inden vi satte næsen mod Soltau, hvor vi sidste år overnattede på en fin parkeringsplads uden for Camping Scandinavia, hvor man kan få udleveret en nøgle til bad og toiletter for er par €, men vi fik det gratis. Det må være Sørens charme.

Efter En dejlig nat i den nye vogn, satte vi atter næsen sydover og sikke en dejlig tur. Der var overhovedet ingen feritrafik og alt gik mere glat end vi havde turde håbe på. Så allerede klokken 18 lørdag trillede vi ind på Camping les Acacias, en dejlig lille campingplads et par kilometer uden for byen Tournon Sur Rhone. Faktisk besøgte vi campingpladsen for to år siden og synes godt om den og området så vi mente godt den kunne klare endnu et besøg.

Efter en god nats søvn og morgenmad, var det tid til at få handlet lidt ind til drengene kom. Vi kender dem jo og ved at de godt kan tage godt fra. Så aftes til det nærmeste supermarkede.Jeg elskaer de franske supermarkeder for de bugner med vare og det altså super friske vare. Deres grøntafdelign er et kapittel for sig, ligesom alle andre afdelinger er det.

Eftermiddagen blev tilbragt læsende på pladsen, en tur i poolen og et besøg på en af byens mange hyggelige cafeer. Jeg kan godt lide at “mænge” mig med de lokale og sidde se gadens liv passere forbi.

Aftenen kom og vi startede atter bilen og kørte de små 100 km nordpå, til Lyon og satte os til at vente på deres ankomst. Mens vi ventede gik solen ned og vi nød den smukke himmel, som hurtigt efter blev helt mørk.

Vi sad og holdt øje med dørene og vente at de to unge mænd ville træde igennem den hvert øjeblik, da der pludselig – bagfra – lyder et hej vi er her. Og der stod de. De var kommet ud af en bagindgang, til et kontor, for de var så uheldige at deres kufferter ikke var kommet med fra København (kuffertbåndet var i udu). Pisosse!

Nå men vi måtte med ind på kontoret for at få udfyldt de papirer der skulle udfyldes med adressen til Campingpladsen. Da alt papirarbejdet var overstået, fik de udleveret hver en T-shirt og en godt fyldt toilettaske og så kunne vi kunne endelig køre ned til campingpladsen. Med os havde vi et spinkelt håb om at kufferterne ville ankomme næste eftermiddag.

Alle billederne er taget med mobilen.