Sikke en uge

Træt og brugt, det var hvad jeg var i går da jeg landede herhjemme. Ugen startede som bekendt med at jeg i mandags skulle til international marketing møde på hovedkontoret i Holland. Jeg kørte hjemmefra kl. 8:00 og havde en fin tur derned. Ingen køre eller andre problemer. Dejligt!

Da jeg ankom til kontoret kl. 14:30, ringede jeg lige hjem til kontoret for lige at sige at jeg var kommet godt frem. Mødet startede kl. 15:00 og efter at vi alle 10 deltager, hvær i sær havde fremlagt vores presentationer og fortalt om nyheder og stradigier for 2012, var det tid til aftensmad. Vi køret lige forbi hotellet, hvor vi tjekkede ind inde vi kørte til restauranten. Restauranten lå en godt stykke uden for den lille by Appelscha, som har små 5000 indbyggere. Da vi ankom til restauranten, var vi de eneste gæster. Men det gjorde nu ikke noget, for det var en rigtig hyggelig restaurant og vi fik snakket om både marketing og andre ting. Rart at få sat ansigt og stemmer bag de emails jeg igennem tiden har fået fra de forskællige.

Vi sluttede i restauranten kl. 21 og vi som kom udenbys fra, blev kørt tilbage til vores hotel, hvor vi hoppede på hovedet i seng.

Næst morgen startede mødet først kl. 8:30, så derfor kunne vi sove dejligt længe. Det var så også tiltrængt, for efter en hel dag med både transport og møde, var vi lættere brugt.

Tirsdagens møde sluttede præcist og jeg satte mig atter bag rettet og stillede GPS’en til hjemmearessen. Jeg landede herhjemme kl. 19:30 og efter ensluder med familien, smutte jeg til køjs, for jeg vidste at jeg endnu havde et par dage hvor der ville være fuld fart på.

Onsdag mødte jeg på kontoret kl: 07:30 og fik lave de ting klar, som jeg skulle have klar til vores interne 2-dags salgsmøde som startede kl. 8:30. Dagen sluttede med at vi alle skulle til Odense og spise og derefter stod den på pub-besøg. Da jeg landede herhjemme var klokken 1 om natten.

Næste morgen vill jeg lige tjække hvor mange kontanter jeg havde og kunne ikke finde ming pung. PISOSSE. Jeg drønede rundt i huset for at se om jeg havde lagt den andre steder end i tasken, for jeg vidste jeg havde den i taxaen på vej hjem, for jeg havde den oppe for at betale her til adressen inden Bossen sagde, at den skulle han nok tage sig af. Jeg drønede også ud til vejen der hvor jeg vidste at jeg var stået ud, men der var den heller ikke.

Da jeg ankom til kontoret, ringede jeg som det første til kortservice for at få spærret mine kort. Derefter ringe jeg til taxsaselskabet for at få dem til at tjække vognen (jeg havde vognnummeret, da vi havde en bong på betalingen). Men de havde endnu ikke modtaget noget, og chaufføren var endnu ikke mødt ind.

Da dagen var omme, havde jeg stadig ikke hørt noget og slukøret kørte hjem. Vel hjemme, fortalte jeg Sønnike om havd der var sket og han kikker på mig og spørger “er det den der sorte pung du nogle gange bruger” og jeg svarede ja. Så sagde han, at han havde set den i græsset ude ved vejen om morgen, men da viste han ikke at det var min. Vi spurgtede ud og der lå den. Nøjj, hvor der faldt en stor sten fra mit hjerte. Hvis jeg om morgenen havde gået 5 meter længere ned af vejen, så havde jeg set den.
Alt indhold var i, selv kontanterne. Fantastisk! Nu er kortene så spærret og jeg må vente på at nogle nye dukker op. Så i mellemtiden har jeg fået et af Sørens kort. Måske han fortryder. 😆

Nu nyder jeg min velfortjente fridag og jeg nyder også at have hele huset for mig selv, for sikke en uge. 🙂