Det skulle være så let og er det også, bare ikke lige her og nu for mig.
Jeg ville flytte mit privat abonnement tilbage til mit gamle telefonselskab da dækningen, her hvor vi bor ikke er forrygende hos mit nuværende selskab. Faktisk skal jeg, hvis jeg vil ringe, gå helt ned i den anden ende af huset eller udenfor, for at beholde dækningen, og det er jo ikke optimalt.
Så i lørdags, smuttede jeg ind til teleselskaber med telefonen for at flytte. Det var ikke noget problem og jeg fik med det samme et micro-simkort med hjem til min iPad. Jeg kunne dog ikke få et med til min telefon, men det lille micro-sim til min telefon, ville blive sendt med posten. Helt fint med mig.
Tirsdag morgen kl. 8:50, får jeg så en SMS fra mit nye selskab, om at mit abonnement er flyttet i løbet af 24 timer. SUPER! Jeg tænker så at jeg tirsdag, når jeg kom hjem ville finde simkortet i postkassen. Men nej, der var ikke noget simkort. Onsdag morgen ville Lone (min kollega) sende mig en SMS om at hun var forsinket, men da hun kommer til kontoret, fortæller hun at hun ikke kunne sende til mig. Jeg kikker på telefonen og ser at jeg ingen forbindelse havde, andet end til det trådløse internet. Nå, men så ville simkortet mok ligge i posten når jeg kom hjem.
Ganske rigtigt, da jeg kom hjem lå det der. Fedt! Men men men, ja det var godt nok et simkort, men det var et almindeligt simkort og ikke et micro kort. Jeg havde hørt fra andre, at man godt kunne klippe det til, så det prøvede jeg, men det virkede ikke. Tøjet på igen og afsted til Odense for at besøge telebutikken. Vente vente vente, for der var mange derinde på det tidspunkt. Da det bliver min tur, fortæller den søde dame, at de desværre ikke har flere af de små kort før end i morgen. Pisosse. Men måske de havde flere i Rosengårdscentret. Hun ringer derud og får at vide at det havde de. Så mig tilbage til bilen og afsted til den stik modsatte ende af byen. Finder en parkeringsplads og så eller næsen fremad til butikken. I den butik, er der bare mange mennesker og ventetiden er lang. Endelig bliver det min tur og jeg går udleveret kortet. Sammen med kortet får jeg så lige den besked, at der kan gå op til 24 timer inden det virker! HVAD, vil det sige at jeg endnu engang skal vente på at få telefonforbindelse. Jeps, det er lige hvad jeg skal.
Efter tankning af bilen (Søren vil godt kører lidt behageligt i dag for turen går til Hamborg), kørte jeg slukøret hjem. Og landede herhjemme kl. 18:15 og kunne konstatere, at jeg havde brugt 2 1/2 time på ingenting.
Her til morgen har jeg stadig ikke telefonforbindelse, men håber da at jeg får den inden længe. Træls med sådan en flytning som ikke forløber helt som gnidningsløst som forventet.
0
2 kommentar
Donald
24. november 2011 at 12:00Tænk hvis man kunne nøjes med Internetforbindelse!
Jeg har været ude for noget lignende mange gange. Og at bruge 2enhalvtime på ingenting er bare så ærgeligt. Det er den værste form for spild af tid.
Hvis jeg skal give dig en modvægt til det, så er det at man på en uforudset tur eller en tur hvor formålet ikke bliver opfyldt kommer i uventede situationer og der må man så se sig omkring og somme tider møder man noget nyt, der giver livet farve.
Catarina
24. november 2011 at 16:18@Donald – i aftes synes jeg bare at det var træls. Men efter en nats søvn, var det som det nu engang var. 🙂
Jeg har dog forbindelse til omverdenen igen. 🙂