Jeg er for mærkelig, jeg ved det

Og tit tænker jeg over de mærkeligste ting og læser om underligste ting, men altså sådan er jeg nu én gang. Nå, men det der undre mig nu og som har gjort det i et halvt års tid, er altså bloggere som har deres kommentar felt åbent, men egentlig er “ligeglad” med de kommentar de får. Det være sig spørgsmål omkring et eller andet i indlægget eller en lykønskninger – der kommer aldrig nogen form for response. Ville det ikke være mere fair over for kommentatorene, at kommentarfeltet var lukket, eller er jeg helt galt afmarcheret, og ikke kender de uskrevne regler for bloggeri til bunds?

Jeg har det lidt sådan, at jeg heller vil svare en kommentator (eller flere i et hug) da det vel er det mindste jeg kan gøre, når nu de har brugt tid på at ligge en hilsen. Jeg kan godt se, at de blogs som får rigtig mange kommentarer, ikke kan svare hver enkelt, men et svar kommer der også altid – også der.

Jeg kan selvfølgelig være ligeglad, og er det for så vidt osse, for efter flere førsøg, på en slags dialog, mister jeg interessen for at lægge en kommentar sådan steder, og til sidst mister jeg også interessen for bloggen. Egentlig synd, for der er slet ikke noget galt med indholdet, men dialogen mangler fuldstændig. Efter min mening er envejskommunikation, eller skal vi her kalde det halvandenvejskommunikation, er ikke hyggeligt i længden – heller ikke i blogverdenen.

Så endnu et par blogs er nu strøget fra min feed-reader.

PS. Jeg er klar over at visse indlæg ikke indbyder til andet end medfølende kommentarer som jeg godt ved at der ikke kommer response på. 🙂