Jeg er åbenbart udstyret med en psyke/mental tilstand som gør mig i stand til at fokusere på målet og ikke andet. Det er jeg noget jeg igennem de senere år er blevet ret så bevidst omkring. Jeg lader mig ikke slå ud og hænger mig aldrig i overstået negavitiviteter, men ser fremad. Hele tiden.
Lige nu gør det sig udslag i, at jeg bare vil have min normale løbekondition tilbage. Og det kan kun gå for langsomt. I aftes besluttede jeg, at det nu var tid til at prøve kræfter med en af mine andre ruter. En rute som er på 6,09 km og med masser af gode bakker, som gir en god (pardon my French) røv. Jeg har kun været igang med løberriet i 14 dage, men i aftes tog jeg ruten i tankerne og her til morgen smuttede jeg hurtigt i løbetøjet og så eller ud i det skønne majvejr. Og pludselig var jeg atter hjemme, uden på noget tidspunkt at have overvejet at gå eller tage en slapper. Så fedt.
Jeg er virkelig på vej tilbage, ikke med super tider, men det kommer det ved jeg af erfaring, men mentalt og konditionsmedsigt er jeg der. Intet er umuligt nu.
Ingen kommentar