Morgenen er startet tidligt, tidligere end normalt. Hverken Søren eller jeg kunne holde os vågen længere end til kl. 22 i går og med det resultat, at vi også vågnede ret tidligt. Osse tidligere end på normale weekender. Der går nok lige et døgns tid, før end vores kroppe er tilbage på DK tid.
Da jeg gik ud for at se hvor meget sne der var kommet i løbet af natten, mærkede jeg kulden for alvor. Vinterkuldens kolde fingre nev mig i hver et blottet stykke bar hud. Ikke videre rart. Jeg savner allerede den varme luft og solen, som har kærtegnet min bare hud så dejlige de sidste mange morgener. Men det er vel også bare et spørgsmål om tid, før end jeg vender mig til det her vejr igen.
Lige nu sidder jeg for enden af langbordet og nyder en god kop Pukka te med stearinlysene tændt.
Godmorgen Danmark. 🙂
6 kommentar
Catarina
12. januar 2013 at 09:05