Ærgeligt at jeg ikke havde tid

… eller

Ja, for at gøre en ikke så lang historie kortere, så fik jeg tidligt i formiddags besøg af en nydelig fransk herre, som tilfældigt var i området af andre forretningsmæssige årsager, og da han kørte forbi hernede på vejen, kunne kan ikke undgå at se vores store skilt og flag med logo på. Nå men han kom egentlig for at tale med Bossen, da han osse havde kontakt til vores hollandske moderfirma. Jeg fortalte ham, at det var en rigtig dårlig dag han havde valgt at kikke ind, for jeg var alene på kontoret, men at han var velkommen til at kikke ind i morgen, hvor Bossen ville være tilbage. Det kunne han desværre ikke, da han da ville være til møder i København. Vi stod så og småslurede om firmaet her og om hans firma og inden han sagde farvel fik han lige mailadressen til Bossen, for så ville han mail til ham.

Jeg satte mig tilbage på min ping og lavede det jeg nu engang er ansat til og da klokken var omkring 12:30, kunne jeg høre døren gå og gik ud mod gangen og der var François (ja det hed han) igen – han ville som bare lige høre om han ikke måtte invitere mig på frokost inden at skulle køre til København. Jeg måtte desværre takke pænt nej, for jeg er jo trods alt alene på kontoret og jeg skal passe telefonen. Ærgeligt ærgeligt, for jeg kunne som godt have spist en lidt andet frokost, end den yoghurt jeg osse spiste til morgenmad. 😕