5:2 diæten/kuren

Det er nu sjovt at en diæt/kur som hedder 5:2, lige pludselig er blivet populær og der skrives om den på i aviser, magasiner og på mange forskellige blogs og der er ligefrem en bog om emnet. Bogen er lige nu nummer to på bestseller listen i England.

Grunden til at jeg synes det er “sjovt” er, at jeg i det meste af mit voksenliv faktisk har levet sådan. Ikke bevist som kur, men fordi det bare er den måde jeg lever på. Jeg spiser ikke fordi klokken siger mig at jeg skal spise, men fordi jeg er sulten.

Efter at have læst artiklen i Politikken, så kan jeg måske godt forstå, at jeg egentlig aldrig har haft problemer med vægten, selvom jeg elsker mad, kager og har en særdeles veludviklet sød tand – selvom jeg nu motionere jævnligt og har gjort det siden januar 2008, så havde jeg heller ikke før det haft problemer.

Det den nye “kur” går ud på er at faste i 2 dage om ugen, eller i 2 x 24 timer. De fleste blogs jeg er stødt på (og sikkert osse i den nye bog) gør dog det at man på de to dage kun må indtage 200-500 kcal og så spise lige havd man har lyst til de resterede 5 dage, selvfølge skal man ikke gå i selvsving de dage, for så falder de to fastende dage til jorden.

Her er lige et par citater fra artiklen i Politikken.

Når man ikke spiser, får manglen på mad kroppen til først at bruge kulhydratdepoterne op. Når de er tomme, begynder den at tære på fedtet for på den måde at skåne musklerne fra at blive nedbrudt. Derfor kan faste betyde, at man – ud over at tabe sig, fordi man får færre kalorier end normalt – primært taber fedt frem for muskelmasse.

Ph.d. i muskelbiologi ved Nordic Bioscience og Bispebjerg Hospital, Anders Nedergaard, har fastet siden maj. Han gør det på den måde, at han de fleste dage i ugen nøjes med kaffe og vand indtil omkring klokken 18, hvorefter han spiser normalt. Det giver en fasteperiode på 18-20 timer.

Men effekten indtræder først efter minimum 12-15 timer, så jo kortere fasten er, desto oftere bør man holde den, siger han.

Hele artiklen kan læses online i Tjek på Politikken.

I lige så lang tid jeg kan huske, er jeg blevet “tudet” ørene fulde med at jeg skulle huske at spise og gerne 6 måltider om dagen, da det var sundest. Nu er det så pludselig ok at spise som jeg gør. I næste måned, eller til næste år, er det sikkert noget helt andet der er sundt. Men jeg tror bare jeg gør som jeg altid har gjort, for det har jeg og min krop det godt med.

Som et lille bonus info kan jeg sige, at jeg, siden jeg spiste et dejligt stort aftensmåltid i går aftes, ikke har spist noget, (kun drukket en masse te) fordi jeg ikke har følt sult og så er tiden osse bare fløjet afsted.