En afstikker på vejen sydover

Da jeg kørte oppe fra Christian i går eftermiddags, havde jeg en aftale med min veninde i Skørping, som jo ikke ligger så langt væk. Hun flyttede ind i et lille rækkehus i sommer og derfor var det første gang jeg skulle besøge hende der. Derfor ville jeg have en lille gave med, og da jeg ved at hun elsker at strikker og er knald dygtig til alt slags håndarbejde. Tænkte jeg at det ville da være fedt at give hende noget garn. Jeg kender kun én garnbutik i Allborg og da jeg viste det næsten var på vejen, når jeg skulle ud af byen, kørte jeg derhen.

Vel ankommet til adressen hvor Garnudsalg holder til, kom jeg til at kikke på klokken…. Shit, den var 10 over 15:00 og jeg kunne lige se på skiltet på døren, at de lukkede klokken 15. Jeg tog chanchen og ringede til telefonen i butikken, for det kunne jo være han stod derinde og lavede regnskabog fik Kenneth som ejer butikken i røret. Jeg ville høre om jeg kunne bastille garnet, så det kunne sende til min veninde i stedet. Han tilbød at komme ud i butikken.

Da jeg jo ikke har forstand på garn, var jeg super glad for at Kennet er et orakel inden for garn. jeg fik hurtigt valgt det jeg ville og ville så hurtigt betale, da jeg ikke ville forstyrre mere end højst nødvendigt. Han havde jo trods alt fri. Mobildækningen er ikke helt god der hvor butikken er, så der skulle nogel forsøf til inden jeg kunne komme til at betale med mobilen (jeg klovn, havde nemlig ikke kontanter med). Mens vi stod og snakkede om Aalborg i al almindelighed, kom Liselotte ind af døren, ja, hun er jo trods alt Kennths kone, så det er jo ikke så mærkeligt. Vi fik hils på hinanden og snakket en smule, hvorefeter Liselotte gik ind og hentede Ella, som var på besøg. Hende skulle jeg da også lige hilse på. Det var virkelig virkelig hyggelig, lige at hilse på og få sat ansigt og stemme på hinanden. Næste gang må jeg huske at komme i åbningstiden.

Da jeg ankom i Skørping, blev jeg modtaget med knus og så skulle jeg ellers se huset. Super hyggeligt hus med masser af plads, med lille have og terrasse til. I går var vi jo heldige med vejret, så teen, vinen og den hjemmebagte tærte blev indtaget på terrassen.

Der blev snakket og vi kom vidt omkring – med masser af grin til følge. Det er altid så hyggeligt at se veninder som man ikke sådan ser i det daglige, for det er så dejligt at snakke og grine, men nogen der kender én. Vi ses jo ikke så tit, da kilometerne er lidt for meget til hverdagsbesøg, men i fremtiden, slår jeg nok 2-3 fluer i et smæk, for når jeg skal besøge Christian så kan jeg jo osse smutte ind forbi Skørping.