Fotografering af solopgangen blev anderledes end ventet

I morges havde jeg sat vækkeuret til kl. 5:30, for jeg ville ned og fotografere solopgangen. Jeg listede ud af soveværelset og ind i stuen, hvor jeg lavede mig en kop te, som jeg ville have med på stranden.

Jeg fant en liggestol helt nede ved vandet og satte mig til at vente. Jeg kunne se det nok ikke ville blive en spetakulær solopgang, da skyerne i horisonten var en smule for tætte. Jeg besluttede mig i stedet at gå lidt længere ned af stranden, da jeg kunne skimte en af fiskerne som fisker fra stranden af, stå dernede.

Da jeg kom derned kunne jeg se at han var ved at tømme sit meget lille net og mange af de meget små fisk hoppede rundt omkring ham. Jeg sagde godmorgen på thai og satte mig på hug og hjalp med at samle fiskene op. Han kunne ikke engelsk, men jeg vise med hænderne jeg var imponere over alle de fisk han havde fanget (selvom det faktisk var ret så lidt) han smilede og nikkede.

Han var ikke glad for kameraet, da jeg tog det op, men jeg viste at jeg kun ville fotografere fiskene og så fik jeg et lille smil. Han har det bestemt ikke let og efter at vi havde hjulpets ad med at samle alle fiskene op i hans spand, skulle han igen ud i vandet for at fange flere. Jeg sagde tak og han smilede og vinkede let da han atter gik ud med hans net.

Da han stod derude i vandet blev alt orange og solen fant en lille sprække i skyerne i horisonten, som den skinnede igennem. Det var en anderledes solopgang end jeg havde ventet, men den var bestemt ikke mindre smuk af det og mødet med fiskeren.

Da jeg kom tilbage til vores villa, var Søren vågen og vi begav os ned til morgenmaden, som selvfølgelig blev indtaget i det fri.