Jeg har jo tidligere arbejdet på OUH, som er en stor arbejdsplads og derfor også har mange afdelinger og selvfølgelig overlapper man ikke helt på samme niveau der som andre steder. Men man hjælper hinanden. Også på tværs af faggrænser. Derefter startede jeg ved en privat virksomhed, som havde eksisterede i over 100 år. Et firma som havde havde formået at lave underafdelinger i Norden og UK og i alt have de 250 ansatte. I hovedkontoret her på Fyn, der var der også mange afdelinger og specielle teams, som mere eller mindre kun kunne varetage det som de var ansat til. Men da hele firmaet for nogle år siden skulle flytte, så hjalp alle alle (150 ansatte) med at blive klar og få det organiseret så kunderne ikke mærkede noget. Og hvis en afdeling eller nogen på lageret havde ekstra travlt, så var ingen for fine til at gi’ et nap med.
Så for nogle år siden kom jeg til den mindste virksomhed jeg nogensinde har arbejdet for (hvis man altså lige ser bort fra da jeg som ganske ung stod i bagerforretning). Nå, men det var ret så fedt at arbejde sådan et lille sted og også her hjalp alle alle, hvis det var nødvendigt. Godtnok har vi hver vores force, men det betyder ikke at man kun kan være det ene sted.
Nå men altså for at gøre en lang histore kort, så blev der i foråret oprettet en ny afdeling og en af de tidligere “løse” medarbejder og en nyansat skal så drive den. Rigtig rigtig fint, for Bossen, kunne ikke klare det længere selv, samtidig med, at der blev en del mere administrativt for ham. Her er det så at vi nogle stykker (faktisk 4), som ikke kan forstå at et så lille firma, kan være så splittet. Der er virkelig skel her på kontoret, på trods af, at vi faktisk til daglig kun sidder 4 personer herinde. Der er den ene afdeling og så er der den anden og NEJ, her hjælper vi da bestemt ikke hinanden.
Sådan noget gør det bestemt ikke særligt fedt at gå på arbejde, og jeg overvejer seriøst om det er noget jeg gider meget længere. Jeg er så småt begyndt at kikke efter noget andet. Og hvis jeg en dag kommer med opsigelsen, så fortæller jeg også gerne (igen) hvad der ikke fungere her på arbejdspladsen og det er derfor jeg smutter.
20 kommentar
susanne
24. oktober 2013 at 12:56Uh, jeg kan ikke have sådan noget, det er så tarvelig en måde at være på, og jeg fatter det simpelthen ikke, men nogle steder er der bare nogle som ikke mener de skal lave andet end præcis det der står i kontrakten, en besynderlig måde at være på. Kan godt forstå at du tænker på at finde noget andet, for det holder ikke i længden at være sådan et sted. Øv altså 🙁
Catarina
25. oktober 2013 at 15:40Desværre bliver ned bare værre og værre og det er bestemt ikke hyggeligt at gå på arbejde lige for tiden. Men nu er det heldigvis weekend og jeg behøver ikke tænke på arbejde mere. Fedt. 😀
Helle K.
24. oktober 2013 at 13:18Det lyder trist og træls, sådan kan man da ikke arbejde i længden, så jeg kan godt forstå, at du overvejer din fremtid.
Catarina
25. oktober 2013 at 15:41Nej det er ikke det fedeste og det mærelige er, at det mere eller mindre drejer sig om én person. 🙁 Men jeg har heldigvis weekend nu og så er mine tanker først tilbage på jobbet mandag morgen igen. 🙂
Anne
24. oktober 2013 at 18:23Øv…det lyder ikke sjovt, kan godt forstå du obvervejer din fremtid
Catarina
25. oktober 2013 at 15:41Det er meget træls Anne. :-/
Mona Honnens
24. oktober 2013 at 19:51Forstår dig sååå godt, det dræner bare den gode energi.
mona
Catarina
25. oktober 2013 at 15:43Præcis Mona og det er ikke fedt at side om formiddagen og tælle timer til man skal hjem. :-/
Ravogkrat
24. oktober 2013 at 21:42Jeg ville ønske at de læser med i det firma for dine ord er jo guld værd <3 Man tilbringer en del timer på jobbet, så med den følelse som du har lige nu ville jeg også helt klart overveje min fremtid …. Knus til dig
PS Jeg får ingen besked, når du svarer på kommentarer…mystisk 🙂
Catarina
25. oktober 2013 at 15:45Ja, det villenogle gange gøre det lettere, men jeg har aldrig fortalt at jeg har en blog, faktisk er det slet ikke noget jeg skilter med nogle af steder jeg bevæger mig. Det er mit fristed og hvis der er nogen der læser med der alligevel kender mig, så ved jeg det ikke, for de har ikke givet sig til kende.
Jeg vidste slet ikke at du tidligere har fået en besked omkring kommentarer – får d det på mail eller?
Ravogkrat
26. oktober 2013 at 19:30Jeg plejer af få en mail, når du svarer på min kommentar, men nu hører jeg intet … Ren mystik 😊
Catarina
27. oktober 2013 at 08:10Det må være noget WordPress noget, for jeg har aldrig fået mails nogle steder fra. 🙂 Måske det kommer igen. 🙂
Karin Abildhauge
24. oktober 2013 at 21:45Det er ikke rart at være på en arbejdsplads hvor hver enkelt kun hytter sit eget. Håber du får en change for at få styr på dine udfordringer.
Catarina
25. oktober 2013 at 15:46Ja, nu får vi at se hvor det hele ender henne Karin, men fedt er det bestemt ikke. :-/
Mette
3. november 2013 at 14:24Åh hvor jeg kender det det er så drænende! Er selv på samme vej 😉
God søndag
Mette
Catarina
3. november 2013 at 16:36Puha, det lyder ikke godt Mette – håber det evt. løser sig. Held og lykke. 🙂
Helle
3. november 2013 at 17:47Hvor HAR jeg prøvet den slags ofte, dengang jeg var lønmodtager. At sidde bundet af kontrakter, i forhold, man var led og ked af.
At gå freelance er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv. Ingen ejer Helle og Helle er fri til at bestemme, hvad Helle vil være i eller ikke.
Catarina
4. november 2013 at 17:29Jeg gad virkelig godt være “herre” i eget hus, men desværre ved jeg slet ikke hvad jeg skulle lave/leve af. :-/
Jeg må se hvor det bærer henad.
Pernille
10. november 2013 at 16:19På mit arbejde er vi tre afdelinger. Jeg tror ikke jeg nogensinde ville have holdt så længe, hvis jeg havde været i en af de andre afdelinger. Det er sjovt så stor forskel der kan være på så kort afstand 🙂
Catarina
11. november 2013 at 16:37Ja, det er utroligt at nogle afdelinger er så forskellig fra ens egen.