Menu
Familieliv

Ildebrand i byen

…. eller faktisk var det på vores lille vænge der var brand. Brand i et hus som ligger et hus før os. Et hus med en familie, kat og hamster. Et hus som rummede almindelige mennesker liv. Nu er det halve brændt og rummer ingen familie, da det ikke er til at bo i.

I lørdags, efter vi havde spist vores Mortens And (ja, det var en dag for tidligt, men når de unge mennesker nu var hjemme skulle det være) og var ved at stille servisen ud i opvaskemaskine, kom jeg til at kikke ud af bryggersvinduet. Aii, tænkte jeg, der er nogen der fyre en batteri af, hvor hyggeligt…..men inden jeg egentlig havde tænkt tanken til ende, syes jeg alligevel ikke det lignede fyrværkeri, men BRAND! Jeg drønede ud af døren for at tjekke og jo for fanden, der var ild i huset. Mig ind igen og have fat i min telefon for at ringe til 112. Efter, hvad der føltes som en evighed, det var kun tre ring, var der en i den anden ende. Jeg sagde mit navn hvor jeg boede og mit ærinde, og så blev jeg eller st i sving.

Er der nogen i huset?
Hvor mange bor der i huset?
Hvilken alder har de?
Hvor meget af huset er i brand nu?
Hvor langt er der til de nærmeste huse?
Jeg skulle sende nogen ind og banke på i den ende hvor huset ikke var i brand og ved nabohusene – så det gjorde jeg. Der var nemlig kommet et par andre mænd til og de løb og det samme skulle vi gøre hos nabohsene.

Pludselig så jeg familien i huset stå ude på vejen og det fik jeg fortalt manden i den anden ende af telefonen og efter (efter igen hvad jeg synes var en evighed) ankom en lægeambulance og lige efter to store brandbiler og et par politibiler.

Tagpladerne sprang og redningsarbejderne gik omgående igang med slukningsarbejdet.

Efter nogle tid, jeg ved ikke hvor lang tid, have de branden under kontrol og til sidst helt slukket.

Efter diverse afhøringer, kom familien herop og vi vik fundet noget mad og strømper frem til dem, for ingen af delene havde de nået at få. En halv time fik de lov at side, før end det igen ringede på døren og to røglugtenden forsikringsfolk stod der og sagde at de kunne komme med og få et par ting, inden de lukkede det hele af. Da de kom tilbage, kunne de fortælle at hele værelsesafdelingen var væk, men stuen og køkkenet stod men var helt sodet forfærdeligt til. Forsikringsfolkene vile gerne vide hvor det skulle overnatte og anbefalede dem at tage op på kroen her tæt på.

Efter at have siddet samlet langs langbordet og sundet sig en smule, tog de på kroen.

Det var ikke just sådan jeg havde regnet med at skulle have brugt min lørdag, men heldigvis var vi hjemme og kunne hjælpe, omend kun lidt, så kunne de dog sidde her og bare snakke.

16 kommentar

  • Helle
    11. november 2013 at 16:55

    Sikke en grim oplevelse. Det må være skrækkeligt, at miste sit hjem på den måde – en gudskelov, at ingen mennesker kom til skade.

    Reply
    • Catarina
      11. november 2013 at 17:02

      Det er ikke noget jeg tror nogen af os ønsker og ja, det var ikke i det bedste humør. Men ja, det var godt at alle, både menesker og dyr kom ud.

      Reply
  • Yt
    11. november 2013 at 19:59

    Det var sandelig godt du kunne hjælpe den stakkels familie.

    Reply
    • Catarina
      12. november 2013 at 08:46

      Jeg er mere glad for at vi var hjemme og ikke i byen.

      Reply
  • Alice M
    11. november 2013 at 20:45

    Åh hvor uhyggeligt :/ Godt du kunne hjælpe dem.

    Reply
    • Catarina
      12. november 2013 at 08:48

      Jeg er bare glad for at vi var hjemme. 🙂

      Reply
  • Trine
    11. november 2013 at 20:57

    Sikke en grim oplevelse… Godt at du trods alt kunne hjælpe lidt… Håber de er OK..

    Reply
    • Catarina
      12. november 2013 at 08:48

      Alle er, efter omstændighederne ok og jeg er glad for at vi var hjemme og ikke var taget i byen.

      Reply
  • Karin Abildhauge
    12. november 2013 at 07:26

    En ubehagelig oplevelse en ellers rolig lørdag aften.
    Godt du var vågen og handlede, og endnu bedre det kun er materielle skader.
    Jeg krydser fingre for der ikke bliver et slagsmål med forsikringsselskabet, læser desværre alt for ofte om disse kampe, og det er især når man er allermest sårbar, desværre, og får sagt et eller andet, der vil blive brugt i mod en, noget der blev sagt i en afmagt, og derfor blevet misforstået.
    Det bliver lidt underligt for jer at gå og se på det der sker/ikke sker hos naboen.
    Kunne ikke holde min mund. Her er igen en sag, hvor nogle engang har snydt, og derfor kan det gå ud over den svage, selvom vi betaler i dyre domme, og måske vildt meget, så bliver det en kamp og ikke en hjælp.

    Reply
    • Catarina
      12. november 2013 at 09:56

      Jeg vil sige, at jeg nok mest er glad for at vi var hjemme og kunne tilbyde lidt husly, for der var flere på vejen som ikke var hjemme.

      Ja, det er ikke sjovt hvis man skal sloges med forsikring i sådan en situation. Og bestemt ikke noget vi håber de kommer til.

      Reply
  • Nola
    12. november 2013 at 08:13

    sikken en forfærdentlig oplevelse, de må have været fuldstændig i chock!! Det viser hvor hurtigt en hyggelig dag kan vende sig…..så lad os nyde den forhåbentlige helt almindelig tirsdag 🙂

    Reply
    • Catarina
      12. november 2013 at 09:58

      Det var faktisk rimelige rolige og ikke som sådan chokeret, men det kommer nok. Det er jo som regel sådan at man handler og derefter kommer reaktionen. 🙂

      Reply
  • Mette
    12. november 2013 at 09:54

    Sidder her og holder vejret alt imens jeg læser dit indlæg – Heldigvis var/er familien okey til trods for en sådan grim oplevelse.
    Godt I var hjemme og kunne give alle parter den hjælp det krævet og ikke mindst give familien lidt tryghed i jeres varme hus.
    Ha en skøn tirsdag :-).

    Reply
    • Catarina
      12. november 2013 at 10:00

      Det er nemlig også det vi snakkede om – for der var faktisk mange som slet ikke var hjemme på vores vej. Nu havde de lidt en “base” hvor de kunne falde lidt ned og få snakket om alt og intet.

      Du ønskes også en god tirsdag Mette. 🙂

      Reply
  • Pernille
    23. november 2013 at 23:54

    Jeg får faktisk en lille smule ondt i maven.. og er glad for at høre om nabohjælp.

    Reply
    • Catarina
      24. november 2013 at 17:50

      Jeg var helt rystet bagefter – det var alt for tæt på og nogen jeg kender. 🙁

      Reply

Skriv en kommentar