Ildebrand i byen

…. eller faktisk var det på vores lille vænge der var brand. Brand i et hus som ligger et hus før os. Et hus med en familie, kat og hamster. Et hus som rummede almindelige mennesker liv. Nu er det halve brændt og rummer ingen familie, da det ikke er til at bo i.

I lørdags, efter vi havde spist vores Mortens And (ja, det var en dag for tidligt, men når de unge mennesker nu var hjemme skulle det være) og var ved at stille servisen ud i opvaskemaskine, kom jeg til at kikke ud af bryggersvinduet. Aii, tænkte jeg, der er nogen der fyre en batteri af, hvor hyggeligt…..men inden jeg egentlig havde tænkt tanken til ende, syes jeg alligevel ikke det lignede fyrværkeri, men BRAND! Jeg drønede ud af døren for at tjekke og jo for fanden, der var ild i huset. Mig ind igen og have fat i min telefon for at ringe til 112. Efter, hvad der føltes som en evighed, det var kun tre ring, var der en i den anden ende. Jeg sagde mit navn hvor jeg boede og mit ærinde, og så blev jeg eller st i sving.

Er der nogen i huset?
Hvor mange bor der i huset?
Hvilken alder har de?
Hvor meget af huset er i brand nu?
Hvor langt er der til de nærmeste huse?
Jeg skulle sende nogen ind og banke på i den ende hvor huset ikke var i brand og ved nabohusene – så det gjorde jeg. Der var nemlig kommet et par andre mænd til og de løb og det samme skulle vi gøre hos nabohsene.

Pludselig så jeg familien i huset stå ude på vejen og det fik jeg fortalt manden i den anden ende af telefonen og efter (efter igen hvad jeg synes var en evighed) ankom en lægeambulance og lige efter to store brandbiler og et par politibiler.

Tagpladerne sprang og redningsarbejderne gik omgående igang med slukningsarbejdet.

Efter nogle tid, jeg ved ikke hvor lang tid, have de branden under kontrol og til sidst helt slukket.

Efter diverse afhøringer, kom familien herop og vi vik fundet noget mad og strømper frem til dem, for ingen af delene havde de nået at få. En halv time fik de lov at side, før end det igen ringede på døren og to røglugtenden forsikringsfolk stod der og sagde at de kunne komme med og få et par ting, inden de lukkede det hele af. Da de kom tilbage, kunne de fortælle at hele værelsesafdelingen var væk, men stuen og køkkenet stod men var helt sodet forfærdeligt til. Forsikringsfolkene vile gerne vide hvor det skulle overnatte og anbefalede dem at tage op på kroen her tæt på.

Efter at have siddet samlet langs langbordet og sundet sig en smule, tog de på kroen.

Det var ikke just sådan jeg havde regnet med at skulle have brugt min lørdag, men heldigvis var vi hjemme og kunne hjælpe, omend kun lidt, så kunne de dog sidde her og bare snakke.