Lille hund, lille kødben

Da jeg kom hjem fra arbejde smuttede jeg over til vores lokale slagter, for at se om de have et godt ben til den lille hund der ville komme forbi. De havde stor, flotte og lækre ben, men ben der vejede mere end hunden. Jeg spurgte Ruth om de ikke havde et til en hund i 4,5 kg klassen – det have de ikke, men hun ville da lige lavet et til mig. Det kostede ingenting og med et god weekend, gik jeg hjem med med mit lille kødben.

Da jeg havde hentet Christian på banegården, havde vi også fået en besked fra Sebastian og Rikke om at de var på vej og nok ville være fremme om en lille times tid, så vi gjorde maden klar.

Cleo, som den lille uldtot hedder, fik benet da vi andre skulle spise og hun var helt vild med det, selvom det var første gang hun havde fået sådan en ben. Mun plejer at få de små tørrede hudpinde.

Vi havde aftalt med Sebastian og Rikke, at de bare kunne sende hende ind til os når hun vågnede, så skulle vi nok tage hende ud så de kunne få lov til at ligge og snurre i sengen, længere end de plejer. Så her til morges var hun inde og vække mig og sikke en vækning. Masser af logren og små “kys”.

Vi har været ude flere gange og hele haven er blevet snust igennem. Den frostklædte græsplæne var i starten lidt underlig at gå på – men nu har hun vænnet sig til det.

Spørg lige om jeg er hooked på at få hund igen 🙂