Lørdagen har viste sig at starte lige så smuk som jeg egentlig havde forventet. Så efter at have drukket et par kopper te, hoppede jeg ud af ‘my nightie’ og i cykeltøjet. jeg havde egentlig aftalt med mig selv at jeg ville ud på en tur på de 56 km, men jeg kunne godt mærke at benene ikke lige var enige med mig, så da jeg nåede ud til Ejby, drejede jeg af og kørte en anden vej hjem. Turen blev “kun” på 45,94 km, med en gennemsnitshastighed på 26,3 km/t og et kalorieforbrænding på 1725 kcal. Da jeg kom hjem, sad jeg på terrassen og kølede lidt af, hvorefter jeg smuttede under bruseren.
Da jeg var færdig med at bruse, kom Søren hjem med jordbær og da jeg havde smidt sengetøjet i vaskemaskinen, fik jeg ordnet jordbærene og lavede en skål til mig selv med masser af piskefløde og en lille skvat mælk. En super lækker morgenmad kl. lidt over 2 var helt ok med mig. For jeg elsker jo jordbær og heldigvis ved Søren det.
Resten af lørdagen blev brugt på havearbejde, hvor vi nåede at få gravet et stort rundt hul i græsplænen, hvori der skal plantes et æbletræ. Senere skal der graves yderligere tre huller til endnu et æbletræ, et kirsebærtræ og et blommetræ. Men det store hul som lige nu er gravet er også til flere lupiner som skal stå under træet. Jeg glæder mig til det er gravet igennem et par gange mere og vi får de andre lavet og selvfølgelig også til at de skal tilplantes. Men det bliver først efter sommerferien. Jeg var også så skide heldig at nå at brænde mig på en brændenælde som jeg lige havde hevdet op, og det endda på underarmens underside. 😖
Sengetøjet, som har hængt ude i sommersolen og tørret, er nu langt på sengen og det er lige før jeg allerede nu, har lyst til at hoppe derind og bare nyde duften af det. Men jeg tror jeg venter lidt endnu. Bare lidt.
6 kommentar
Layoni
8. juni 2014 at 08:21Sikken dog en energi der er blevet brugt 🙂 jeg havde heldigvis fri, så dagen blev brugt ude på terrassen med en god bog, og nydt i fulde drag, men må så se og komme i gang også, for rengøringen klarer jo desværre ikke sig selv 🙂 god pinse til dig og dine Catarina 🙂 vejret arter sig nu heller ikke for godt her, det buldrer og brager i det fjerne 🙂
Catarina
8. juni 2014 at 08:41Dejligt med fri og hygge på terrassen med en god bog er virkelig en skøn måde at koble helt fra på. Her regner det også, men jeg tror ikke der kommer torden, kan endnu ikke høre noget og det ser heller ikke helt så mørkt ud som ved torden.
Ja, rengøringen klare desværre ikke sig selv, men hvis man lige gier den en skalle, så er det rimeligt hurtigt overstået. :-Du må også have en dejlig Pinse og nyd det forhåbentlige gode vejr. 🙂
Therese
8. juni 2014 at 08:54Man skal ikke ligge på den lade side, når man endelig har fri 😀
Av med brændenælder. Jeg hev en op forleden, der havde plantet sig solidt i mit jordbærbed. AV. Men det hjalp lidt med aloe vera gele.
Catarina
8. juni 2014 at 09:56Nope, det er med at udnytte vejret og jeg elsker jo at livet kan leves i det fri. 😀
Hvorfor er det lige at vi er så forbasket dårlige til at rive dem op uden at komme til at brænde sig. Hader det. 😀
Karin Abildhauge
9. juni 2014 at 09:23Vidunderlig dejlig lørdag. Du skal huske at restituere efter din ekstrem cykeltur på 112 km. Så hellere flere små korte ture, og pludselig bliver det en fast aftale med dig selv, i weekenden skal der ca 60 km. i benene og i hverdagen lidt mindre. Pludselig kender cyklen dig meget bedre end du selv 🙂
Når nu stormene tog nogle træer, så skal der andre til, at de så bære frugt og bær er en ekstra bonus. Plus alle de smukke tulipaner der i i foråret. Wauh….
NB. Havde glemt at ændre link til min nye side 😉
Catarina
9. juni 2014 at 09:44Benene er kommet sig hurtigt efter de 112 km, så det er nok mere hovedet der ikke helt “gad” mere end 46 km, men der kommer mange andre dage hvor jeg kan cykle et par timer og det er jo allerede mange km bare på så kort tid. 🙂
Jeg synes allerede at cyklen og jeg er ved at bive dus og jeg nyder at cykle på den også selvom alle ture ikke er lige lange. 😀
Det bliver godt at få et par frugttræer og specielt fordi vi jo for to år siden var nød til at fælde det ene æble træ vi havde, da det var sygt. 🙂
Jeg har slettet den kommentar og jeg har også bogmærket din nye side. 😀