Jeg er lidt fascineret af de mennesker, der kan gå ud i skoven og smale svampe, som de rent faktisk kan spise, uden at dø- eller blive syge af dem. Sådan én er jeg ikke og jeg kender heller ingen som kan den kunst.
Men når jeg så ser, at jeg et par steder i haven kan finde store smukke svampe, så kunne jeg da godt ønske, at jeg vidste om de er spiselige. Men sådan noget tør jeg slet ikke løbe an på. Så de her svampe, er kun plukket, for at se hvordan de ser ud og for at fotografer dem. Nu er de havnet i kompostbunken, hvor snegle og andet kravl, sikker får glæde af dem.
12 kommentar
Mette
16. oktober 2014 at 17:29Jeg tænkte nøjagtig det samme i dag på vores tur i mosen, hvor smukke og meget forskellige svampe skyder op over alt. Nogle ligner faktisk kantareller, men jeg ville aldrig stole på min egen vurdering i hvad der er spiseligt og hvad ikke er.
Catarina
16. oktober 2014 at 18:35Det er virkelig fristene at prøve, men jeg skal altså ikke nyde noget. 😉
Hvis det er de gule svampe du viser på IG, så er en orangekatareral, ikke en rigtig kantarel, men heller ikke giftig. 🙂 Det har en af mine kokkeveninder fortalt mig. 😀
Hege
16. oktober 2014 at 23:05Men det er altså ingen kunst. Du må bare lære deg en sopp om gangen. Jeg kan plukke kantareller, traktkantareller, stensopp, rødriske og smørsopp, – that’s it, men det holder. Her hos oss er det frivillige fra soppforeningene som holder stand, og så kan du møtenopp og få dine stopper vurdert før du spiser dem.
Prøv!
Catarina
17. oktober 2014 at 08:18Du får det til at lyde så let Hege 🙂 Og du har sikkert ret, én smap af gangen er nok den letteste måde at lære dem at kende på. Jeg tro ejg vil undersøge om der er nogle naturvejleder/svampeeksperter her i mit område, man kan søge hjælp hos. Tak for dit indspark. 😀
Jytte Due
17. oktober 2014 at 00:31Jeg har engang lært, at hvis man holder sig til rørsvampe (dem, hvor hatten består af rør, som man kan se på undersiden af hatten), kan man ikke komme galt af sted. De svampe, som har lameller, skal man imidlertid holde sig fra, hvis man er nybegynder. Det har jeg rettet mig efter og er aldrig blevet syg, og imens har jeg hen ad vejen lært andre, velsmagende at kende.
Prøv det, rørsvampene altså! Det værste, der kan ske, er, at de smager grimt eller ikke af noget. For resten har du måske de meget velsmagende indigo rørhat i din have. Den findes i min, og den er let at kende: Brun på oversiden af hatten og gul på rørsiden. Og hvis man skærer den over eller brækker et stykke af den, bliver den blå. Den er meget lækker.
Vel bekomme
Jytte
http://www.danishknitdesign.com
Catarina
17. oktober 2014 at 10:16Det er da et super tip Jytte og nu har jeg lige været ude i kompostbunken for at se om de helt store svampe, som jeg plukkede i går at rørsvampe, det var de så desvære ikke, de var alle lamelsvampe. Men det er da helt klart noget jeg vil kikke efter. Og specielt dem du kalder indigosvampe. Nu har jeg da lidt at kikke efter, så mange tak for dit indspark Jytte. 😀
Celena
17. oktober 2014 at 00:47My svigermor and svigerfar, who live in Sweden, always go and pick svamp in the autumn (cantareller). They are so delicious! I wish that we could do that here too….
Catarina
17. oktober 2014 at 10:21I love cantarelles as well, but I haven’t found any in my garden, bu may I van find some in the nearby forrest. At least I know, hoe the look like. 😀
Jytte Due
17. oktober 2014 at 15:52Jeg kom lige i tanker om, at der faktisk findes én rørhat, som man ikke bør spise. Den hedder Satans Rørhat, og det skulle ikke være muligt at forveksle den med indigo rørhat, selv om den også bliver blå ved brud; men jeg skriver alligevel dette, fordi jeg ovenfor kæphøjt fastslog, at alle rørhatte kan spises.
Satans Rørhat er større end i.r; den har stærkt orange, næsten rød rørunderside; den lugter kvalmende grimt; og den er sjælden. Prøv at google begge slags! Der vil du nemt se forskel.
Undskyld!
Jytte
P.S. Ægte kantareller dufter af abrikoser.
Catarina
18. oktober 2014 at 07:36Jeg har lige prøvet at google dem og du har ret, det er faktisk ret let at se forskel på dem. Tak for din update Jytte. 😀
Jeg skal i hverfald prøve at skære dem igennem og dufte til dem, bare for lige at dufte forskellen.
Ja, ægte kantareller dufter fantastisk. 🙂
Karin Abildhauge
19. oktober 2014 at 10:44Jeg har også tænkt det samme, når jeg er på skovtur, eller går langs åen, da er der også svampe her i efteråret.
Har så fravalgt at stifte bekendskab med det, følte der var meget læsestof der skulle indenbords, og passede billedet så med det virkelige…
Får jeg lyst når jeg engang om lang tid, går på pension. så kunne det jo være der bliver tid og plads til at grave dybere, jeg ved der ikke er plads i min kalender nu og her 🙂
Hvis nu du kunne spise nogle af de plukkede, så velbekomme 🙂
Catarina
19. oktober 2014 at 13:55Jeg må indrømme, at jeg måske har det lidt som dig – tror ikke jeg når så meget men arbejdsmarkedet kalder og alt det andet der følger med. Men når jeg engang ikke skal jobbe mere, og der dermed er mere tid, så bliver der nok også tid til det. 😀