Efter at Christian flyttede hjemmefra, er jeg blvet ret så doven når det kommer til madlavning. Ja, faktisk er det slet ikke noget jeg printere særligt højt mere. Havde det ikke været for Søren, så havde jeg nok bare levet af rugbrød og havregryn med mælk. Sikker ikke det mest sunde, men det havde været let og ligetil.
Men nu har jeg jo som sagt Søren og han er faktisk, med årene, blevet ganske ferm i et køkken. Ikke de store franske menuer, men god gedigen og meget velsmagende mad, er hvad han kan lave.
I dag stod den f.eks. på squash lasagne (lasagne med squas i stedet for pastaplader og uden bechamelsauce) og som tilbehør, bagt hokkaido, løg, hvidløg og gulerødder.
Behøver jeg at sige, at jeg er glad og mæt med sådan en mand.
6 kommentar
Susanne
24. oktober 2014 at 12:36Uh, mon jeg er lige så heldig den dag vi heller ikke har flere børn hjemme, for jeg er bestemt heller ikke lige så begejstret for den dersens madlavning, det er for det meste et onde for mig. Det ser lækkert ud det du fik serveret 🙂
Catarina
24. oktober 2014 at 14:58Det kan som godt være du er det, men der er jo rigtig længe til at I ikke længer har børn hjemme, så du må nok væbne dig med tålmodighed. 😉
Celena
25. oktober 2014 at 00:49That looks so good! We had French fries… does that count? 😉
Catarina
25. oktober 2014 at 08:45Hi hi, frence fries counts, they are vegetables right. 😉
Karin Abildhauge
26. oktober 2014 at 08:46Selv om det er søndag morgen, løber mine tænder i vand, hvor lækkert, mums.
Godt du har Søren, for på sigt vil rugbrødsmad og havregryn blive for ensidig, men kan nikke genkendende til det, har selv perioder hvor min kost er for ensidig, det at være alene og være kreativ på madfronten, uha, glemmer lige at tage op, glemmer lige den vigtigste ingrediens der ikke kunne købes ind i god tid, osv……
Jeg husker min barndom hvor det var min mor der stod for madlavning, da min far solgte og valgte at blive lønmodtager, fremfor selvstændig, fandt han vejen til køkkenet, og han bevægede sig ud til mange vidunderlige eksperimenter, fra familiejournalens madsider. Tror mænd nyder at få lov til at kokkerer 🙂
Catarina
26. oktober 2014 at 12:52Det var en ualmindelig dejlig middag og ja, jeg er heldig at have Søren som gider når jeg nu er blevet ret doven på den konto. Og ja, han nyder det noglegange, ligesom jeg også nyder det, men jeg nyder det mest, når det er sådan at vi får gæster, eller ikke. 😉