Da jeg kørte fra jobbet af, havde jeg begyndende hovedpine, en af den slags som ligger der i panden og baret trykker. Så da jeg kom hjem, skyndte jeg mig at lave en kop te og så satte jeg mig ellers udenfor på den lille terrasse med alt overtøjet på og bare slappede helt af mens jeg sippede til teen.
Lidt efter lidt forsvant teen og i takt med den også hovedpinen. Jeg fattede sneskovlen og fik fjernet det sne der lå på de mange trappetrin. Heldigvis er naboen sådan en flink mand, så han havde tidligere vært ude og fjerne det meste på vejen, så da jeg var færdig med alle trinene, tog jeg lige det sidste der lå på vejen og selvfølgelig også den smule der var på ans stykke.
Det er dejligt at man sådan kan hjælpe hinanden.
14 kommentar
Helle K.
2. februar 2015 at 16:05Godt du fik hovedpinen til at lette, jeg synes, at hovedpine er noget af det værste der findes … heldigvis er det meget sjældent jeg døjer med det.
Det er så godt, at I hjælper hinanden 🙂
Nyd resten af din dag og lyset som stadig er til stede nu kl. 16.15 – er det ikke bare dejligt?
Catarina
2. februar 2015 at 17:16Det synes jeg også, det er bare sådan noget der påvirker hele systemet. Jeg har det heldigvis eller ikke så tit og når den kommer, så er det sådan en der sidder helt fremme i panden. 😕
Det er bare så fantastisk at det nu er lyst i længere tid ,og jeg synes faktisk det er lyst her, indtil omkring 5 tiden, og det bliver bare mere og mere. .-D
Therese
2. februar 2015 at 17:14Det er skønt med gode naboer <3
Godt at din hovedpine forduftede, søde du.
Catarina
2. februar 2015 at 17:56De er guld værd 🙂
Ja, det er dejligt når sådan træls én slipper så nemt 🙂
Mette
2. februar 2015 at 19:15Frisk og kold luft gør underværker mod et tungt hoved.
Jeg savner mine gamle naboer fra Vodskov. Der hjalp vi hinanden, sludrede og mødes til kaffe omkring havebordet. Herude holder alle til inde bag deres egen ligusterhæk… jeg ved ikke engang hvad naboen hedder!
Catarina
2. februar 2015 at 19:20Aii, det er da underligt og specielt når jeg tænker på hvor lille et lokalsamfund/by du bor i. Her på vejen er vi 11 huse og det er de nærmeste 3 (vi bor sidst på den blinde vej) og så dem i det aller første der snakker sammen og det er super hyggeligt. 🙂
Ja, frisk luft kan kurrere meget og det er dejligt at det egentlig er så lidt der skal til. 😀
Celena
2. februar 2015 at 23:26Glad your headache went away! Those are terrible 🙁
Catarina
3. februar 2015 at 06:51I was glad about it to, and just with a bite of fresh air. 😉
Layoni
3. februar 2015 at 06:33Jo jo, frisk luft gør underværker på et tungt hoved, så godt hovedpinen forsvandt efter en stille stund på terrassen 🙂 tja, det der med at kende sine naboer, ville jeg også gerne da, men her passer enhver sit. Det er så træls efter min mening, for vi snakker kun sammen, hvis vi lige ser hinanden over muren. Hi hi, her har naboen ikke engang en hæk, men en kold mur, men husene er nu også bygget temmelig tæt på hinanden, så nok derfor muren er kommet op 🙂 for de er vældig flinke, når vi omsider møder hinanden, og så får vi en god snak om alle de små misser de har 🙂
Catarina
3. februar 2015 at 06:53Nu er det ikke sådan at vi render hinanden på dørene, men vi ved at vi altid kan få hjælp hvis vi mangler og det samme ved de. Vi har det helt fint her på vejen, selvom vi er en blandet flok. 🙂 En mur, gør altid et eller andet, frem for en hæk, for med en hæk, så er der jo alt klipperiet og den ene halvdel er jo vores og den anden naboens. Vi har så kun naboer til den ene side, da vi bor som de sidste på vejen. 😉
A+K/VenterPaaVin
3. februar 2015 at 12:29Pragtfuldt med en god nabo, han må inviteres på the næste gang 😉
– Anne
Catarina
3. februar 2015 at 16:06Hi hi, sådan nogle er guld værd Anne. 😀
Karin Abildhauge
8. februar 2015 at 09:28Fantastisk med naboer der giver en hånd. Og en vidunderlig måde at slippe af med hovedpine. (Den sundeste)
Catarina
8. februar 2015 at 14:08Det er uvurderligt og ja, det er den sundeste måde at slippe af med et tungt hovede. 😀