Jeg har bestemt ikke været så flittig som jeg engang var. I hvert fald ikke uden i det fri. Men i dag tog jeg mig sammen og have i aftes sat værreuret til at ringe tre kvarter tidligere end normalt. Så da det ringede her for en time siden, hoppede jeg resolut ud af sengen og videre ud i bryggerset, hvor løbetøjet lå klar.
Nu er årets første udendørs løbetur (eller lunte-tur var det nu mere, for det var pisse glat derude) klaret og jeg satser på, at det igen skal blive en god vane, at stå tidligere op og så ud og løbe. Jeg elsker jo de der tidlige løbeture, hvor jeg næsten har verdenen for mig selv. Jeg skal bare lige ind i vanen igen.
0
4 kommentar
Celena
2. februar 2015 at 11:18Good job! Sometimes, it is just the first time that is the hardest! I am also betting, as it gets nicer, that it will also get easier 😉 Have a great day!
Catarina
2. februar 2015 at 15:14It is actually nice, when you first is out there, its the step out of the door that is the hardest, when its cold and dark. 🙂
I wish you a nice day as well.
Karin Abildhauge
8. februar 2015 at 09:23Hvor er det godt til dig. Kan hører forskellen på svigersønnen, han har ikke fået løbet så meget siden Otto kom til verden, men fik begyndt her slut januar, da han har en ½ og hel marathon indenfor nærmeste fremtid, selvfølgelig er der blevet trænet indendørs, men for et ude menneske er det altså løbeturen i det fri der er et must.
Jeg nyder mine traveture (interval) eller trilleture med barnevogn 🙂 – og turen i træningscenteret.
Catarina
8. februar 2015 at 14:06Det var dejligt at komme igang igen og heldigvis er vejret blevet bedre og vejene ikke så glatte, sp det nu er lettere at komme ud. 😀
Ja, det e rnok ikke meget tid til at løbe lange ture med en lille Otto i familien, men jeg kan forestille mig at det giver ekstra god energi til og det er jo godt. Men når han har flere løb inden for den nærmeste tid, så kræver det også han kommer afsted, så det er godt han tager sig den tid. 😀